Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Jatropha Manihot 432 gule, røde eller brune retliniede eller bugtede | Striber eller Baand veksler med hverandre, kaldes Baandjaspis. Jaspis er anvendt til Daaser, Vaser, Signetsten, Bordskiver, Mosaiker og arkitektoniske Arbejder. Mest skattet er ægyptisk Jaspis, der fore- kommer som mere eller mindre runde Knolde eller Boller, løstliggende i flere Omraader i NilJandene. Oprindelig har disse Sten udgjort Dele af tertiære Bjerglag og er antagelig op- staaede paa lignende Maade som Flintbollerne i vore Kridtlag. Forøvrigt findes Jaspisen og- saa i Sibirien, Sicilien, Tyrol, Devonshire, Canada og de forenede Stater Ægyptisk Jaspis kaldes ogsaa Kugi ej asp i s. En an- den Varietet kaldes Agatjaspis og er egentlig en Blanding af Jaspis og Kalcedon. Porcellænjaspis er ikke Jaspis, men et Kunstprodukt, fremstillet af brændt Ler. Baand- jaspis er undertiden stribet Felsittuf. og den saakaldte Basaltjaspis er en halvt glasagtig Mergel eller Graavakkeskifer. Navnet Blod- jaspis anvendes undertiden paa Heliotrop (s. d»). Nær Jaspis staar en anden jærnholdig Kvarts varietet, som kaldes J ær n kis,el (s. d.). Jatropha Manihot se K a s s a v a. Jauerske Lærreder ell. Jauerske Skok- fe e kaldes nogle temmelig løstvævede Lær- reder, som navnlig væves i Omegnen af Jauer, Greifenberg, Hirschberg og Schweidnitz, og som forsendes ublegede i Stykker paa c. 20 m til Breslau o. fl. a. Byer, hvor det bleges og appreteres for herfra at forsendes videre un- der forskellige Benævnelser, saasom B o c ca- di 11 e s, P 1 a t i 11 e s m. m. Jaune Brillant se Kadmiumgult. Javabønner se Kratokbønner. Javaolie se A1 e u r i t e s o 1 i e. Jayet se Gagat. jeannets. Jennets, kaldes forskellige, op- rindelig engelske, men nu flere Steder, bl. a. oysaa i Danmark, fremstillede tætvævede, kiprede, svært appreterede Bomuldsstoffer, der navnlig benyttes til For i Damekjoler. Jeans er et ubleget, fint kipret Bomuldsstof, der væves i Omegnen af Manchester, sæd- vanlig 27 inches bredt, og saa tæt, at det kan benyttes til Pudevaar. Jenotteskind se Genetteskind. Jequiritifrø, Giftbønner, Abrusfrø, Paternosterkorn (Sii s s s t r a u c h s a- men; Red beans; Pois d’Amerique), S e m en J e q u i r i t y (A b r i), er de haarde, omtrent ærtestore, langagtige Frø af den i Troperne voksende Abrus pr ecatorius, af de ærteblomstredes Familie, hvilke paa Grund af Frøskallens smukke skarlagenrøde Farve og den sorte Navle (»Krebseøjne«) an- vendes til Udsmykning af Galanterivarer og som Damepynt. De anvendes ogsaa i Medi- cinen mod visse Øjensygdomme, idet deres Virkning beror paa et Indhold af et giftigt Alkaloid, J e q u i r i t i n eller A b r i n. Ogsaa mod Hudsygdomme (Lupus) har de været an- vendte. Plantens Roel indeholder Glycyrrhi- zin ligesom Lakrisroden og tjener derfor un- dertiden som Surrogat for denne. Jeres se Sherry. Jerikobalsam se Mekkabalsam. Jerli se G a l æ b 1 e r. Jesuiterdraaber se S a a r b a 1 s a m. Jet se Gagat. Jirmilik er en tyrkisk Sølvmønt = 20 Pia- ster (s. d.). Jod Jod, J o d u m, J, er et Grundstof, der hører til Metalloiderne, og som findes overordentlig udbredt i Naturen, sædvanlig dog kun i ringe Mængde og formentlig kun et eneste Sted, nemlig i en Kilde ved Lincoln i Nordamerika, i fri Tilstand. Det findes overalt i Havvandet og optages fra dette af Havalger og Tang. Ligeledes findes det i store Lejer af Natron- salpeter i Chile og Peru, der gennemsnitlig indeholder 0,05 % Jod. I Europa fremstilles Jod af forskellige Havalger, der opsamles paa Normandiets, Englands og Norges Kyster, idet nogle af disse indeholder indtil 0,4 % Jod. Fremstillingen sker paa den Maade, at Plan- terne tørres i Solen og derpaa brændes eller forkulles i særlige Gruber, hvorved man faar en meget saltholdig, smeltet Aske, der i Eng- land kaldes Kelp, i Frankrig Va r e c. Denne udtrækkes med Vand, hvorved faas en Op- løsning, der foruden Jodider indeholder Soda, Natrium- og Kalciumklorid, Natrium- og Ka- liumsulfat m. m., og som indkoges i store Pander. Herved udskilles først forskellige Salte, navnlig Sulfaterne og Kloriderne, som fjærnes, medens Jodider, forskellige Karbona- ter og Sulfider bliver tilbage i den saakaldte Moderlud. Denne gøres sur med Svovlsyre, hvorved der udskilles Svovl o. a., som fjær- nes, medens Jodiderne omdannes til Jod- brinte, der bliver i Opløsningen. Man tilsæt- ter derpaa Brunsten og underkaster Blandin- gen en Destillation, hvorved Jodbrinten vil oxyderes af Brunstenen og Svovlsyren, saa- ledes at der dannes frit Jod, der gaar bort med Dampene, og som fortætter sig i en Række indbyrdes forbundne flade Beholdere, gennem hvilke Dampene ledes. Det herved fremstillede Produkt kaldes r a a t eller e n- g e 1 s k Jod og er stærkt vandholdigt. I Frankrig fremstilles en lignende Vare, idet man uddriver Jodet af Moderluden ved Til- ledning af Klor. Det raa Jod renses ved en fornyet Sublimation, hvorved det faas i Form af tørre Krystalblade, Jodum resublima- t u m, der ogsaa kaldes fransk Jod, fordi Frankrig kun forsender Varen i renset Til- stand. I Sydamerika indvindes Jodet af den Moderlud, der bliver tilbage ved Omkrystal- lisering af det raa Natronsalpeter, enten paa samme Maade som her nævnt eller ved Til- ledning af Svovlsyrling, eller man udfælder det af Moderluden i Form af det uopløselige K u p r o j o d i d, et i ren Tilstand svagt rød- lig farvet, i Vand uopløseligt Pulver, der der- paa forsendes til Europa og Amerika for vi- dere at oparbejdes. I Norge er man i de se- nere Aar begyndt at oparbejde Tang (s. d.) for at udvinde den deri indeholdte saakaldte Tangsyre, og sandsynligvis vil der ogsaa af Affaldet herfra med Fordel kunne fremstilles Jod. I det hele synes den europæiske Pro- duktion, der en Tid lang var stærkt truet af den sydamerikanske Konkurrence, atter at skulle faa stor Betydning, da det har vist sig, at enkelte Havalger indeholder betydeligt mere Jod end hidtil sædvanlig antaget. løv- rigt fremstilles i de senere Aar ogsaa betyde- lige Mængder Jod paa Java, i Japan o. fl. St. Handelsvaren indeholder næsten altid nogle Klorider, Bromider og Jodider, samt oftest noget Jodcyan. Jodet danner ved almindelig Temperatur sædvanlig bladede, graasorte, uigennemsig- tige, metalglinsende Krystaller, hvis Vægt-