Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Jamaica Cog-wood 431 Jaspis c. 48—54° og bestaar i Hovedsagen af Palmi- tin og fri Palmitinsyre. I uforfalsket Tilstand indeholder det kim Spor af Vand og 0,01— 0,08 % Aske. Japanvoks er uopløseligt i kold, men let opløseligt i kogende Alkohol samt Æter, Benzin og Petroleumsæter, og det lader sig let forsæbe. Det forfalskes hyppigt med Vand, af hvilket det ved Omsmeltning kan optage indtil 30 %, endvidere med Talg og Stivelse. Det udgør en ret betydelig Handels- vare, der navnlig udføres ira Japan, Singa- pore, Shanghai og Honkong, og alene af den japanske Vare kommer gennemsnitlig c. 200000 kg om Aaret til Europa, navnlig over London. Det benyttes som Surrogat for det omtrent dobbelt saa dyre Voks til Fremstilling af Voks- tændstikker. Bonevoks, kosmetiske Midler etc. Jaqueira se Brødfrugttræ. Jargon (de Diamant) se Hyacint. Jarrah se Eukalyptustræ. Jasminolie, Æteroleum (Oleum) Jas- rri i n i, er en æterisk Olie, der faas af Blom- sterne af en Art Jasmin, Jasminum gran- el i flor u m, der dyrkes almindelig i Syd- europa og ogsaa kan trives i Danmark, men som ikke maa forveksles med den i Skandi- navien almindelige uægte Jasmin, Pibe- ved, Philadelphus coronarius, der hører til en helt anden Plantegruppe. Til Ind- vinding af Olien maa Blomsterne afplukkes før Solopgang, da de har den kraftigste Lugt, idet en Del af den om Natten dannede æte- riske Olie fordamper i Dagens Løb. Olien kan ikke indvindes ved Destillation, men man maa benytte den saakaldte Enfleurage, idet man behandler Blomsterne sædvanlig med Behen- eller Mandelolie, der opløser den æteriske Olie, som igen kan udtrækkes af den fede Olie med Alkohol. Den har sædvanlig en lyse- gul til rødlig Farve, har en meget intensiv Lugt og benyttes i Parfumeriet. Under Navn af Essence concrete kommer en jas- minlugtende Parfume i Handelen, der vindes af Blomsterne ved Ekstraktion af disse med 1 Æter eller Benzin og Fordampning af Eks- traktionsmidlet. Denne Fremstillingsmaade er lettere, men Produktet ikke saa fint, Lugten og Udbyttet betydeligt ringere, idet man paa denne Maade kun faar c. 1 kg Olie af c. 5600 kg Blomster, medens man ved Enfleurage kan faa den samme Mængde Olie af c. 1000 kg Blomster. Til Enfleurage benyttes iøvrigt. og- saa faste Fedtstoffer, der direkte kan finde i Anvendelse til Pomade. Et Stof, Metylen- fenylglycolæter med en ganske lig- nende Lugt som Jasminolie, fremstilles ogsaa ad syntetisk Vej. Det er en klar, letflydende Vædske, der ved Siden af Jasminlugten min- der svagt om Ferskner, og som benyttes i Parfumeriet som Erstatning for Jasmin-Olie. Jasperede Tøjer er en Benævnelse paa fint flammede, melerede Stoffer. Jasper Ware se Stentøj. Jaspis er Navnet paa urene, uigennemskin- nelige, brune, rødbrune eller okkergule, tætte Kalcedoner eller Kvartsvarieteter. I Sam- mensætningen eller som Urenheder indgaar der saa meget Ferri- og Aluminiumoxyd, at Kiselsyremængden gaar ned til c. 75 %. Ste- nen har fuldstændig muslet Brud med mat Glans. Stundom ses der Pletter, Flammer eller Rande af en vis Farvenuance skille sig ud fra en noget anderledes farvet Grund- masse. En Varietet, ved hvilken graa, grønne, nus, tilberedt ved Opløsning af Harpiksen og medicinsk Sæbe i Alkohol og paafølgende Ind- dampning til Tørhed. Jamaica Cog-wood faas af en Art Tørste- træ, Ceanothus chloroxylon. Træet er meget haardt, tungt, elastisk og holdbart under Vand og er derfor meget søgt til Mølle- byggerarbejder, bl. a. til Tandhjul. Jamaicapeber se P i m e n t. Jamaicatræ kalder man det fra Jamaica kommende Blaa- og Gultræ, endvidere en Art Rødtræ og en Slags tæt Buksbom af B u x u s m a c o w an i. Jambosa se Kobber træ og Nelliker. Jambulfrø se S y z y g i u m. Jamsrod se A r r o w r o o t d. Jangada se A p e i b a t r æ. Janotteskind se Genette skind. Janusfarver kaldes en Gruppe Azofarvestof- fer, der alle udmærker sig ved, at de omtrent lige let farver animalske og vegetabilske Trævlestoffer, saaledes at halvuldne Stoffer ved deres Hjælp kan farves i et Bad. De haves i gule, brune, røde, graa, blaa og grønne Nuancer. Japanlæder er en hvid Lædersort, som ind- føres fra Japan til Europa, hvor den bl. a. benyttes til Bandager, Seler o. 1. Den ligner hvidgarvet Læder, men viser sig ved en Un- dersøgelse kun at bestaa af Hudsubstans og lidt Fedt. Tilvirkningen, der udelukkende fo- re&aar i den lille By Jakagimura, syd for Kobe, synes at bestaa i en afvekslende Be- handling med Flodvand, Soltørring, mekanisk Bearbejdning og Indgnidning med Olie. Japanolie se Tran. Japanske Nødder se Sapucay anødder. Japansk Jord se K a t e c h u. Japansk Lak se Lakerede Varer. Japansk Mos se A g a r-a g a r. Japantalg se J a p a n v o k s. Japantræ se Rø d t r æ. Japanvoks eller Japantalg er en Slags Fedt, der faas af Frøene af forskellige Arter R h u s, til hvilken Familie det hos os dyr- kede Paryktræ hører, saaledes Rhus succedanea, R. vernicifera og R. Silvestris. Det optræder i Frøene og sær- lig i Frugtkødet, der indeholder 40—65 % Fedt, som vindes ved Udpresning eller Eks- traktion. Det bliver derpaa bleget i Solen og omsmeltet for at renses, og naar det paa denne Maade er blevet klart, støbes det ud i Tavler. Af Presseresterne kan den sidste Rest af Fedt udvindes paa den Maade, at man blander den med c. 10 % Perillaolie og derefter igen fore- tager en Udpresning. Det herved udvundne Fedt bliver paa Grund af Olieindholdet noget blødere, og dette er Grunden til Forskellen i Haardhed af de i Handelen gaaende Sorter. Det kommer i Handelen enten i meget store Blokke eller i runde Skiver paa c. 10 cm i Diameter eller i kvadratiske Tavler af lig- nende Størrelse. Det har i raa Tilstand en noget blaagraa, i bleget Tilstand en bleggul Farve. Ved længere Henliggen bliver det ud- vendig stærkt gult, rødligt eller brunligt og føar hurtigt et hvidt støvet Overtræk. Det ligner iøvrigt i Udseende Voks, er ligesom dette haardt, men bliver allerede ved Haand- varme let plastisk. Lugten og Smagen er noget harpiksagtig eller harsk, talgagtig, og vægtfylden er for det raa Voks c. 1, for det blegede Voks 0,970—0,980. Det smelter ved