Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Jordbær Jodothyrm i d i n se Det anvendes Erstatning for Or- 434 spist op og forvandles til Ormeekskrementer (Ormemel), hvorved Frøene kommer til at ligge løse og klapre. Man maa derfor ved Ind- køb sikre sig tykke, kødfulde Frugter, i hvilke Frøene ligaer fast. De maa opbevares paa et koldt, tørt og luftigt Sted, men Varen holder sig selv med Anvendelss af stor Forsigtighed kun i kort Tid. Jolgnyvine er en Slags røde Bourgogne- vine, der dyrkes i Arondissementet Joigny i Nærheden af Auxerre. De har en ret behage- lig, fin Smag og Buket, og som de bedste an- ses de fra C 6 t e St. Jacques. Jomtruglas se M a r i e g 1 a s. Jomfruhaar (M ådchenhaar, y e nus- ha a r; Maide n-h air; C a p i 11 a i r e de Montpellier; Herba capillor u m Ven er is) er den tørrede overjordiske Del af Adiantum Capillus Veneris, en i den varme og tempererede Zone meget ud- bredt Bregneart. Bladene er 15—20 cm lange, dobbeltfinnede, med en tynd, trekantet, glin- sende sortebrun Stilk og med kileformede Smaablade, der i Randene bærer Frugthobe under smaa ombøjede Bladlapper. Den tør- rede Droge har en svag krydret Lugt og sød- lig bitter Smag, hvilke Egenskaber skyldes et Indhold af en endnu ikke nærmere undersøgt æterisk Olie, Bitterstof og Garvestof. Den an- vendes af og til som Folkelægemiddel ved Forkølelsessygdomme. K a p i 11 a r s i r u p er et vandigt Udtræk af Drogen, kogt med Suk- ker og tilsat Orangeblomstvand eller andre Smagstilsætninger. Jomfrumælk se B e n z o é t i r. Jomfruolie se O 1 i v e n o 1 i e. Jonon og £ Jonon kaldes to vellugtende Stoffer, der paa forskellig Maade kan frem- stilles af Citral, et Stof, der bl. a. findes i for- skellige Andropogonolier, og af hvilke navnlig Jonon udmærker sig ved at være i Besiddelse af en meget frisk Blomsterlugt, der minder om Violer og tillige noget om Vinblomster. Det • udgør Hovedbestanddelen af forskellige kun- ■ stige Violparfumer og har i de sidste Aar faaet . en ganske overordentlig stor Anvendelse i , Parfumeriet. Jord, armenisk, se B o 1 u s. Jordarter, alkaliske, er Benævnelsen tor Oxyderne af Metallerne Kalcium, Baryum og Strontium, hvorfor disse Metaller selv ogsaa kaldes de alkaliske J o r d a r t e r s Me- taller. Benævnelsen hidrører fra, at Udy- derne i kemisk Henseende indtager en Stilling mellem Alkalierne og de saakaldte e g e n t- 1 i g e Jordarter, navnlig Aluminiumoxya, hvis tilsvarende Metaller kaldes J o r d me- tallerne. Ved sjældne Jordarter forstaar man i Kemien en Del Metaloxyder, der kun forekommer i ringe Mængde i Natu- ren, og som i større eller mindre Grad har den Ævne ved Glødning at udstraale et meget stærkt Lys, hvorfor de benyttes til Fremstil- ling af Gasglødenet. De tilsvarende Metaller, f Eks. Cerium, Didym, Lanthan, Thorium o. n. kaldes de sjældne Jord metaller. Jordartiskok se Jordskok. Jordbeg se Asfalt. Jordbær (Er db e er en; Strawberries, Praises) er den bekendte Frugt af Jora- bærplanten, Fra g aria, af hvilken der dyr- kes en Mængde forskellige Sorter, hvoia nogle, de saakaldte Immerbær, bærer Frugt hele Sommeren igennem, medens aner ningerne ikke at steriliseres, i mod Syfilis og Lupus og som ] Jodoform. Jodothyrin d. s. s. Thyreo g an oterapeutiske Midler. Jodsurt Kali se Kaliumjodat. Jodsurt Natron se Natriumjodat. s Jodsvovl, J o d e t u m (eller J oduretu m) I sulfur i c um, fremstilles ved Sammen- smeltning af Jod og Svovl og danner en bla- ; det, krystallinsk, graagrønlig Masse, opløse- 1 lig i Kulstofsulfid og Glycerin; Alkohol og Æter opløser kun Præparatets Jodindhold, : medens Svovlet lades uopløst tilbage. Ved Ophedning forflygtiges Joden i Form af vio- lette Dampe. Det anvendtes tidligere, nu sjæl- dent, mod Hudsygdomme. Jodtinktur, Solutio i o d i spirituosa, er en sædvanlig 5 %-holdig Opløsning af Jod i Alkohol og er den Form, under hvilken Jod almindeligst anvendes i Medicinen. Det er en mørkebrun, klar Vædske, af Vægtfylde c. 0.865, som ikke taaler længere Tids Opbeva- ring, navnlig i Sollyset, idet der derved paa Grund af Vekselvirkning mellem Joden og Al- koholen kan opstaa Forbindelser, der er ska- delige for Huden. Jodtriklorid se Jodklorid. Jodviolet se Hoffmanns Violet. Jodzink se Z i n k j o d i d. Jodyre se J o d i d. Johannisberger se Rhinskvine. Johannesbrød, Karobe (Johannisbrot, Bockshorn eller Car oben; Carob; Caroube; Fructus Cer atonia eller F. S i 1 i q u a d u 1 c i s, er Bælgene af J o- hannesbrødtræet, Ceratonia s i 1 i- q u a, der dyrkes i mange Varieteter i alle Middelhavslandene. Det er et forholdsvis lille Træ, hvis smaa, kronløse Blomster sidder i Klaser og har en indtil 25 cm lang, 3-—5 cm hrecl og i—3 cm tyk Bælg. I gode Aar kan et enkelt Træ give c. 40 kg Frugter. Disse mod- nes i Juli—August, men indsamles allerede før Modningen, hvorefter man lader dem efter- modne og tørre i Solen. Ved Tørringen dan- ner der sig samtidig en stor Mængde Sukker, indtil 50 %, i Frugtkødet, og undertiden dan- nes, foruden det altid indeholdte Fedt og Garvesyre, tillige en ringe Mængde Smør- syre, som kan give Frugten en svag Bismag af harsk Smør. I Produktionslandene benyt- tes Frugterne meget som Næringsmiddel og for simplere Varers Vedkommende ogsaa til Kreaturfoder og til Brændevinsbrænding, løvrigt benyttes Frugterne til Fremstilling af Sauce i Skraatobaksfabrikationen og Frøkær- nerne som Kaffesurrogat, ligesom man af Frø- hviderne kan fremstille et gummiagtigt Klæ- bestof. I England benyttes meget Johannes- brød til Opfodring af Kvæg. I Norden føres det navnlig af Urtekræmmerne som Slikkeri for Børn, men Indførselen er i de senere Aar aftaget til en ren Ubetydelighed. Frugten er ret forskellig efter Produktionsstedet; som den bedste anses det levantiske især det cyp ri ske, af hvilket der aarlig udføres c. 100 000 kg, dernæst kommer det italien- s k e, af hvilket det a p u g 1 i s k e er det bed- ste løvrigt eksporteres betydelige Mængder fra'Sicilien, Malta. Napoli, Dalmatien, Spanien o. fl. St. „ Johannesbrød angribes meget let af Orm, ofte saaledes, at hele det indvendige bliver