Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordbæræter
435
Jordnød
kun bærer i Forsommeren. Af disse skelner
man mellem Rosenbær, der er smaafrug-
tede, og de store Ananasbær. Selve Frug-
ten udgøres af den stærkt opsvulmede Frugt-
bund, i hvis Overflade de smaa, noget sam-
mentrykte, glatte Nødder er indsænkede. De
indeholder gennemsnitlig c. 87 % Vand. Jord-
bærbladene er en sjælden Gang fundne an-
vendte til Forfalskning af Te.
Jordbæræter se F r u g t æ t e r e.
Jordfarver kaldes forskellige i Naturen fore-
kommende Farvestoffer, der dels kan være af
jordagtig Karakter, dels forekomme som egent-
lige Mineraler. Ogsaa forskellige Affaldspro-
dukter fra den kemiske Industri, der i deres
kemiske Sammensætning er identiske med de
naturligt forekommende Jordfarver, benyttes
paa samme Maade som disse og kaldes sæd-
vanlig ogsaa Jordfarver. Det er kun yderst
sjældent, at disse kan benyttes direkte som de
indvindes, idet de sædvanlig først maa under-
kastes en Finmaling, Sigtning, Slemning og
Glødning, og ved at udføre Glødningen ved
forskellige Temperaturer kan man sædvanlig
nuancere den naturlige Farve i ret betydelig
Grad, smign. f. Eks. Engelskrødt. De vigtigste
Jordfarver er følgende:
Hvide Jordfarver: alle Slags Kridt, der
bestaar af Kalciumkarbonat, og som gaar un-
der meget forskellige Benævnelser, f. Eks.
Dansk hvidt, Wienerhvidt, Perle-
hvidt etc. Alle Slags Ler af ren hvid Farve,
f. Eks. Pibeler, Kølnsk Ler, Hvid-
j c r d, der alle hovedsagelig bestaar af Alu-
miniumsilikat, Talkum, Venezianskjord,
Spansk Kridt, Glanshvidt, Sminke-
hvidt, Skiferhvidt og Veneziansk-
hvid t (de to sidste Benævnelser bruges og-
saa om Blyhvidt), der bestaar af Magnium-
silikat. Endvidere Benaske (Elfenbens-
hvidt, Præpareret Hvidt), der bestaar
af Kalciumfosfat, samt Tungspat. Q u I e
■lordfarver: forskellige Slags Okker, der be-
staar af Ferrioxyd o. a. Jærnforbindelser,
blandet med vekslende Mængder Ler og Kalk,
endvidere forskellige Slags gult Ler. —
Røde Jortifarver: Bolus, Engelskrødt,
baade naturligt forekommende og kunstigt, og
saadanne Slags Okker, som ved Brænding
antager en rød Farve. — Brune Jordfarver:
Terra di Siena, Satino ber, Mahog-
ni b r u n t, der er Jærnforbindelser, forskellige
Slags Umbra, Ferri- og Aluminiumsilikat,
Kølnsk Umbra, Casselerbrunt, der
hovedsagelig bestaar af Brunkul, Asfalt-
brunt, Bitumen, der fremstilles af Asfalt,
og Bister, der faas af Sod. — Grønne
■Jordfarver: G r øn j o r d, indeholdende Ferro-
cxyd, Bjerggrønt, Malakitgrønt,
Kobbergrønt, M i n e r a 1 g r ø n t, Ty r o-
* e r grønt, Mauriskgrønt, Skifer-
srønt, der som farvende Bestanddel indehol-
der basisk Kuprikarbonat. -— B 1 a a Jordfar-
ver: B j e r g b 1 a a t, Kobberlazur, Mi-
ner a I b 1 a at, Kobber blaat, H a m b u r-
Sør blaat, Engelskblaat, der indehol-
der Kuprikarbonat, Blaa Okker, Vivia-
t, Jærn blaat eller Naturligt Ber-
■1 n e r b 1 a a t, der indeholder Ferrifosfat. —
^orte Jordfarver: Grafit, der bestaar af
Kulstof, og forskellige Lerskifere som
sortkridt, S k i f e r s o r t, Spanskkridt
or Tegneskifer. — Qraa Jordfarver
remstilles ved Blanding af Kridt med mørke
Jordfarver eller ved Finmaling af forskellige
Ertser.
Jordfarvernes Værdi er i høj Grad afhængig
af deres Finhed, Dækkraft og Nuance, og for
at forhøje sidstnævnte pynter man dem meget
ofte med Tjærefarvestoffer eller med forskel-
lige kemiske Farver, f. Eks. Kromgult o. a.
Disse Indblandinger saavel som et ofte natur-
ligt forekommende Indhold af Gips maa fjær-
nes. naar Farverne skal benyttes som Kalk-
farver, hvortil mange af dem ellers i ren Til-
stand egner sig udmærket.
Jordgods se Tobak.
Jordgrønt se G r ø n j o r d.
Jord, kølnsk, se Umbra.
Jord, lemnisk, se Bolus.
Jordmandler, 1) Rodknoldene af en Slags
Halvgræs, Cyperus esculentus, der
■vokser vildt mange Steder i Afrika, Ostindien
og Amerika, og som dyrkes paa mange Ste-
der i Sydeuropa. Planten naar en Højde af
indtil 0,6 m, har en skarp, trekantet Stængel
og en stor, skærmagtig Blomsterstand; Knol-
dene fremkommer i Enden af Rødderne, og
enkelte Planter skal under gunstige Omstæn-
digheder kunne give indtil 150 Knolde. Saa-
ledes som disse gaar i Handelen, er de æg-
formede, langstrakte, tønd'eformede, lige eller
noget krummede, enten svagt sammentryk-
kede eller næsten cylindriske, sædvanlig bre-
dere ved den ene Ende, hvis Endeflader er
kredsrunde, og foldede eller rynkede, medens
den anden Ende er noget smallere og ender
med et Ar, der hvor Knolden har siddet fast
ved Roden. Overfladen er mat lyserød eller
graarød. De har et tæt, lugtløst Kød med en
behagelig, sødlig, mandelagtig Smag, er om-
trent paa Størrelse med en Hasselnød og inde-
holder c. 28 % Stivelse, c. 20 % Olie, c. 14 %
Slikker og ca. 7 % Gummi. De spises dels raa,
dels svagt ristede, og stærkere ristede benyt-
tes de undertiden som Kaffesurrogat. Sjæld-
nere udpresses Olien, der egner sig udmærket
tii Madolie. De kaldes ogsaa Shefa, Shufa,
Tigernut eller Rush nu t.
2) Rodknoldene af K n o 1 d-F 1 a d b æ 1 g,
Lathyrus tuberosus, der hører til de
ærteblomstrede, og som dyrkes i Sydeuropa
og af og til er funden forvildet i Danmark.
Den har en 30—60 cm høj Stængel og 3—6
store, rosenrøde, vellugtende, langstilkede
Blomster. Paa Rødderne udvikles hasselnød-
store, udvendig sorte, indvendig hvide Knolde,
som har en sødlig Smag og en ganske svag,
rosenagtig Lugt, og som navnlig spises efter
at være kogte i salt Vand eller ristede med
Salt.
Jordnød er Frugten af den til de ærteblom-
strede hørende Arachis hypogæa, der
dyrkes overalt i Troperne og i ringe Mængde
egsaa i Italien, Frankrig og Spanien. Det er
en, indtil 50 cm høj, enaarig Urt, Fig. 186, med
kantede, behaarede Stængler, firelappede, fin-
nede Blade og smukke, gulrøde Blomster. Ef-
ter Afblomstringen forlænges den korte Blom-
sterstilk meget betydelig, saa at den i det hele
kan naa en Længde af indtil 20 cm, hvorefter
den bøjer sig nedad og borer Frugterne indtil
8 cm ned under Jorden, hvor de modnes.
Frugten er en enrummet Kapsel, hvis gulgraa
Overflade er forsynet med et stærkt frem-
springende Netværk, og som indeslutter 1—3,
oftest 2 Frø, som har en tynd, rødligbrun Frø-
skal. Frøene indeholder 35—50 % Olie og ind-
28*