Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Jordbæræter 435 Jordnød kun bærer i Forsommeren. Af disse skelner man mellem Rosenbær, der er smaafrug- tede, og de store Ananasbær. Selve Frug- ten udgøres af den stærkt opsvulmede Frugt- bund, i hvis Overflade de smaa, noget sam- mentrykte, glatte Nødder er indsænkede. De indeholder gennemsnitlig c. 87 % Vand. Jord- bærbladene er en sjælden Gang fundne an- vendte til Forfalskning af Te. Jordbæræter se F r u g t æ t e r e. Jordfarver kaldes forskellige i Naturen fore- kommende Farvestoffer, der dels kan være af jordagtig Karakter, dels forekomme som egent- lige Mineraler. Ogsaa forskellige Affaldspro- dukter fra den kemiske Industri, der i deres kemiske Sammensætning er identiske med de naturligt forekommende Jordfarver, benyttes paa samme Maade som disse og kaldes sæd- vanlig ogsaa Jordfarver. Det er kun yderst sjældent, at disse kan benyttes direkte som de indvindes, idet de sædvanlig først maa under- kastes en Finmaling, Sigtning, Slemning og Glødning, og ved at udføre Glødningen ved forskellige Temperaturer kan man sædvanlig nuancere den naturlige Farve i ret betydelig Grad, smign. f. Eks. Engelskrødt. De vigtigste Jordfarver er følgende: Hvide Jordfarver: alle Slags Kridt, der bestaar af Kalciumkarbonat, og som gaar un- der meget forskellige Benævnelser, f. Eks. Dansk hvidt, Wienerhvidt, Perle- hvidt etc. Alle Slags Ler af ren hvid Farve, f. Eks. Pibeler, Kølnsk Ler, Hvid- j c r d, der alle hovedsagelig bestaar af Alu- miniumsilikat, Talkum, Venezianskjord, Spansk Kridt, Glanshvidt, Sminke- hvidt, Skiferhvidt og Veneziansk- hvid t (de to sidste Benævnelser bruges og- saa om Blyhvidt), der bestaar af Magnium- silikat. Endvidere Benaske (Elfenbens- hvidt, Præpareret Hvidt), der bestaar af Kalciumfosfat, samt Tungspat. Q u I e ■lordfarver: forskellige Slags Okker, der be- staar af Ferrioxyd o. a. Jærnforbindelser, blandet med vekslende Mængder Ler og Kalk, endvidere forskellige Slags gult Ler. — Røde Jortifarver: Bolus, Engelskrødt, baade naturligt forekommende og kunstigt, og saadanne Slags Okker, som ved Brænding antager en rød Farve. — Brune Jordfarver: Terra di Siena, Satino ber, Mahog- ni b r u n t, der er Jærnforbindelser, forskellige Slags Umbra, Ferri- og Aluminiumsilikat, Kølnsk Umbra, Casselerbrunt, der hovedsagelig bestaar af Brunkul, Asfalt- brunt, Bitumen, der fremstilles af Asfalt, og Bister, der faas af Sod. — Grønne ■Jordfarver: G r øn j o r d, indeholdende Ferro- cxyd, Bjerggrønt, Malakitgrønt, Kobbergrønt, M i n e r a 1 g r ø n t, Ty r o- * e r grønt, Mauriskgrønt, Skifer- srønt, der som farvende Bestanddel indehol- der basisk Kuprikarbonat. -— B 1 a a Jordfar- ver: B j e r g b 1 a a t, Kobberlazur, Mi- ner a I b 1 a at, Kobber blaat, H a m b u r- Sør blaat, Engelskblaat, der indehol- der Kuprikarbonat, Blaa Okker, Vivia- t, Jærn blaat eller Naturligt Ber- ■1 n e r b 1 a a t, der indeholder Ferrifosfat. — ^orte Jordfarver: Grafit, der bestaar af Kulstof, og forskellige Lerskifere som sortkridt, S k i f e r s o r t, Spanskkridt or Tegneskifer. — Qraa Jordfarver remstilles ved Blanding af Kridt med mørke Jordfarver eller ved Finmaling af forskellige Ertser. Jordfarvernes Værdi er i høj Grad afhængig af deres Finhed, Dækkraft og Nuance, og for at forhøje sidstnævnte pynter man dem meget ofte med Tjærefarvestoffer eller med forskel- lige kemiske Farver, f. Eks. Kromgult o. a. Disse Indblandinger saavel som et ofte natur- ligt forekommende Indhold af Gips maa fjær- nes. naar Farverne skal benyttes som Kalk- farver, hvortil mange af dem ellers i ren Til- stand egner sig udmærket. Jordgods se Tobak. Jordgrønt se G r ø n j o r d. Jord, kølnsk, se Umbra. Jord, lemnisk, se Bolus. Jordmandler, 1) Rodknoldene af en Slags Halvgræs, Cyperus esculentus, der ■vokser vildt mange Steder i Afrika, Ostindien og Amerika, og som dyrkes paa mange Ste- der i Sydeuropa. Planten naar en Højde af indtil 0,6 m, har en skarp, trekantet Stængel og en stor, skærmagtig Blomsterstand; Knol- dene fremkommer i Enden af Rødderne, og enkelte Planter skal under gunstige Omstæn- digheder kunne give indtil 150 Knolde. Saa- ledes som disse gaar i Handelen, er de æg- formede, langstrakte, tønd'eformede, lige eller noget krummede, enten svagt sammentryk- kede eller næsten cylindriske, sædvanlig bre- dere ved den ene Ende, hvis Endeflader er kredsrunde, og foldede eller rynkede, medens den anden Ende er noget smallere og ender med et Ar, der hvor Knolden har siddet fast ved Roden. Overfladen er mat lyserød eller graarød. De har et tæt, lugtløst Kød med en behagelig, sødlig, mandelagtig Smag, er om- trent paa Størrelse med en Hasselnød og inde- holder c. 28 % Stivelse, c. 20 % Olie, c. 14 % Slikker og ca. 7 % Gummi. De spises dels raa, dels svagt ristede, og stærkere ristede benyt- tes de undertiden som Kaffesurrogat. Sjæld- nere udpresses Olien, der egner sig udmærket tii Madolie. De kaldes ogsaa Shefa, Shufa, Tigernut eller Rush nu t. 2) Rodknoldene af K n o 1 d-F 1 a d b æ 1 g, Lathyrus tuberosus, der hører til de ærteblomstrede, og som dyrkes i Sydeuropa og af og til er funden forvildet i Danmark. Den har en 30—60 cm høj Stængel og 3—6 store, rosenrøde, vellugtende, langstilkede Blomster. Paa Rødderne udvikles hasselnød- store, udvendig sorte, indvendig hvide Knolde, som har en sødlig Smag og en ganske svag, rosenagtig Lugt, og som navnlig spises efter at være kogte i salt Vand eller ristede med Salt. Jordnød er Frugten af den til de ærteblom- strede hørende Arachis hypogæa, der dyrkes overalt i Troperne og i ringe Mængde egsaa i Italien, Frankrig og Spanien. Det er en, indtil 50 cm høj, enaarig Urt, Fig. 186, med kantede, behaarede Stængler, firelappede, fin- nede Blade og smukke, gulrøde Blomster. Ef- ter Afblomstringen forlænges den korte Blom- sterstilk meget betydelig, saa at den i det hele kan naa en Længde af indtil 20 cm, hvorefter den bøjer sig nedad og borer Frugterne indtil 8 cm ned under Jorden, hvor de modnes. Frugten er en enrummet Kapsel, hvis gulgraa Overflade er forsynet med et stærkt frem- springende Netværk, og som indeslutter 1—3, oftest 2 Frø, som har en tynd, rødligbrun Frø- skal. Frøene indeholder 35—50 % Olie og ind- 28*