Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

___________ Amersforterdiamanter 35 _______ Ammoniak stammende fra Forraadnelse af de i Jorden værende kvælstofholdige organiske Stoffer. Foruden i Jorden findes Ammoniak endvidere i stillestaaende og rindende Vand og i Dyr og Planter. I vulkanske Egne findes den i ringe Mængde bunden til Klorbrinte og Svovl- syre. I ren Tilstand er Ammoniak en farve- løs Luftart med en ejendommelig stikkende Lugt. Vægtfylden er 0,586. Ved en Tempera- tur af 16° C. lader den sig ved 7 Atmosfærers Tryk fortætte til en farveløs Vædske, hvilket ogsaa sker ved Afkøling til 4- 40 °. Ved yder- ligere Afkøling til -h 75 0 kan den stivne til farveløse Krystaller. Ammoniak er i høj Grad let opløselig i Vand (1 Rumfang Vand kan ved 0° optage 1148 Rumfang Ammoniak) og op- suges af dette under en betydelig Varmeud- vikling. En saadan Opløsning, der lugter som Ammoniak, og som rimeligvis indeholder denne i Form af Ammoniumhydroxyd, kaldes Ammoniakvand eller Salmiakspi- ritus. Ammoniakvand reagerer stærkt al- kalisk og forholder sig som en Opløsning af en stærk Base. Som det af nedenstaaende Amersforterdiamanter se Bjergkry- stal. Ametyst er krystalliseret Kvarts med smuk violet Farve i forskellige Nuancer. Farven, der kan være af ulige Styrke, anses for at stamme fra Manganooxyd, Ferrooxyd og mu- ligvis ogsaa delvis fra organiske Stoffer, Ved Ophedning til 250° bliver Ametysten gul, ved højere Temperatur grøn og tilsidst farveløs, løvrigt har den Egenskaber fælles med Bjergkrystal (s. d.). — Indeholder Ame- tyst tynde Skæl af Jærnglimmer eller naale- formede, fine Krystaller af andre Mineraler kaldes den Haar-Ametyst. Ametyst forekommer dels i Gange og Sprækker i kry- stallinske Urbjergarter (Tyrol og Ungarn) dels i vulkanske Bjergarters Hulrum (Ober- stein i Rhinprovinsen). De mest anvendte Ametyster stammer fra Brasilien og Uruguay samt fra Ceylon. I Sverige forekommer den ved Danemora o. fl. St. som smukke klare Krystaller. Af alle Kvartsens Varieteter er Ametysten den mest søgte; den antager god Politur, __ _____ ____ ____ ___ ___ ___t___ dens Farve staar godt til Guldets og frem- favle ses, aftager Ammoniakvandets Vægt- bringer især ved kunstig Belysning god Virk- ning, og den benyttes derfor meget, navnlig til mindre Smykker. Medens den' tidligere betaltes omtrent lige med Safir, er Handels- værdien sunket betydelig, efter at holdes i saa store Mængder fra Brasilien. Som Efterligning benyttes dels Kalkspat og Flusspat, der har mindre Haardhed end Ame- tyst, dels Glas, farvet med Koboltoxyd og Guldpurpur. Man benytter sig undertiden af Ametystens Forhold ved Opvarmning til at give den Farve som Akvamarin eller Topas, og den sælges da under disse mere værdifulde Ædelstenes Navn. Ved orientalsk Ametyst en violet Varietet af Korund, der sig fra den almindelige Ametyst større Haardhed og derved, at den har en ren rød Farve. Ametystviolet se S a f r a n i n. Amiibol se Hornblende. Amfotropin, Hexametylentetraminkamforat, er et hvidt, krystallinsk, i Vand og Alkohol let opløseligt Pulver, der anvendes ved Blære- og Nyresygdomme. Amia, en gul, sej, gennemsigtig Harpiks, som i Lugt og Smag minder om Rabarber, og som faas af den nordamerikanske Balsam- poppel. Amiant se Asbest. Amiantin, et Stof, vævet af raa Silke, som anvendes til Karduser til Bagladekanoner. Amidam, Amidon, Amydon, er Benæv- nelser, som paa enkelte Steder benyttes for Stivelse, blandt andet ofte paa Hamburger Prislisterne. Amider se Ammoniak. Amidobenzol se Anilin. Amidon se A m i d a m. Aminer se Ammoniak. Amlatræ se Myrobalaner. Ammerschweier se Elsasservine. Ammon se Ammoniak. Ammoniacum se Ammoniakgummi. Ammoniak er en Forbindelse af Kvælstof og Brint, som yderst sjældent findes i fri Til- stand i Atmosfæren, men altid forekommer der i ringe Mængde bunden til Kulsyre, Sal- petersyre og Salpetersyrling, i alle Tilfælde fylde med stigende Indhold af Ammoniak: S & > o i 1 1 indehol- der g Am- moniak Vægtfylde 15 o Vægt-% 1 1 indehol- der g Am- moniak 1,000 0,00 x" A 0,0 0,940 15,63 146,9 0,998 0,45 4,5 0,938 16,22 152,1 -0,996 0,9.1 9,1 0,936 16,82 157,4 0,994 1,37 13,6 0,934 17,42 162,7 0,992 1,84 18,2 0.932 18,03 168,1 0,990 2,31 22,9 0,930 18,64 173,4 0,988 2,80 27,7 0,928 19,25 178,6 0,986 3,30 32,5 0,926 19,87 184,2 0,984 3,80 37,4 0,924 20,49 189,3 0,982 4,30 42,2 0,922 21,12 194,7 0,980 4,80 47,0 0,920 21,75 200,1 0,978 5,30 51,8 0.918 22,39 205,6 0,976 5,80 56,6 0,916 23,03 210,9 0,974 6,30 61,4 0,914 23,68 216,3 0,972 6,80 66,1 0,912 24,33 221,9 0,970 7,31 70,9 0,910 24,99 227,4 0,968 7,82 75,7 0,908 25,65 232,9 0,966 8,33 80,5 0,906 26,31 238,3 0,964 8,84 85,2 0,904 26,98 243,9 0,962 9,35 89,9 0,902 27,65 249,4 0,960 9,91 95,1 0,900 28,33 255,0 0,958 10,47 100,3 0,898 29,01 260,5 0,956 11,03 105,4 0,896 29 69 266,0 0.954 11,60 110,7 0,894 30,37 271,5 0,952 12,17 115,9 0,892 31,05 277,0 0.950 12,74 121,0 0,890 31,75 282,6 0,948 13,31 126,2 0,888 32,50 288,6 0,946 13,88 131,3 0,886 33,25 294,6 0,944 14,46 136,5 0,884 34,10 301,4 0,942 15,04 141,7 0,882 34,95 308,3 Med Syrer forener Ammoniak sig direkte under Dannelse af Ammoniumsalte, f. betegnes adskiller ved sin ved Lys Eks. med Svovlsyre til Ammoniumsulfat eller svovlsur Ammoniak, med Saltsyre til Am- moniumklorid eller Salmiak osv. Naar et eller flere al Ammoniakens Brintatomer ombyt- tes med et Syreradikal, opstaar de saakaldte Amider, medens A m i n e r dannes paa lig- nende Maade ved Erstatning af et eller flere Brintatomer med Alkoholradikaler. Til Frem-