Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Ammoniak 36 Ammoniakgummi stilling af Ammoniak opheder man et af dets Salte med læsket Kalk, hvorved Kalken og Ammoniaken vil bytte Plads, saaledes at den sidste frigøres og forflygtiges. Som Raastof for Fremstillingen af Ammo- niak benyttes nu hovedsagelig det saakaldte Gasvand, d. v. s. det Vand, som fortætter sig under Belysningsgassens Rensning. Dette indeholder 0,3—1,8 % Ammoniak, mest i Form af Salte, hovedsagelig Ammoniumkar- bonat. Princippet for Fremstillingen er det, at man opvarmer Vædsken under Tilsætning af Kalk, hvorved Ammoniaken vil forflygti- ges og enten fortættes for at opsamles som saadan, eller den ledes hen i en Syre og op- suges af denne under Dannelse af det tilsva- rende Salt. De ved Destillationen benyttede Apparats er ofte meget sammensatte, lig- nende dem, der benyttes ved Raffinering af Alkohol (s. d.). Den langt overvejende Mæng- de Gasvand oparbejdes paa denne Maade til det teknisk vigtige Ammoniumsulfat, der blandt andet finder en udstrakt Anvendelse som Gødningsstof, eller til Ammoniumklorid eller Ammoniumkarbonat. Ved Fremstillingen af ren Ammoniak fortætter man ligefrem Dampen efter først at have ledet den over frisk udglødet Trækul eller gennem en fed Olie, som tilbageholder de tjæreagtige eller empyreumatiske Stoffer. Af andre Raastoffer for Fremstillingen af Ammoniak kan nævnes de faste og flydende Ekskrementer, der inde- holder en saadan Mængde Kvælstofforbin- delser, at der f. Eks. af den i London produ- cerede Urin aarlig kunde indvindes c. 40 000 t Ammoniumsulfat. Som Biprodukt vindes Am- moniak ved Fremstillingen af Benkul, ved Oparbejdning af Moderluden i Sodafabrik- kerne, og, hvad der svarer til Fremstillingen af Gasvandet, ved Brændingen af Kul til Kokes, ligesom det ogsaa kan faas som Bi- produkt fra Tørvegasgeneratorer. En meget stor Betydning vil utvivlsomt de forskellige Metoder til Udvinding af Ammoniak af Luf- tens Kvælstof faa. Man kan enten først frem- stille Kalciumcyanamid (s. d.) og behandle dette med Vand under høj Temperatur og Tryk, eller man kan fremstille Nitrider, sær- lig Aluminiumnitrid (s. d.) og behandle det med Vand, eller man kan endelig fremstille Ammoniak direkte af dets Bestanddele. Til dette Brug fremstilles Brinten enten elektro- lytisk eller ad kemisk Vej, medens Kvælstof- fet bedst tages fra en eller anden Forbræn- dingsluftart, der indeholder forholdsvis mere deraf end Luften. Brinten og Kvælstoffet bringes til at forene sig ved, at man leder dem under højt Tryk og ved forhøjet Tempe- ratur over fint fordelt Metal, bedst Platin, der derved virker som Katalysator, d. v. s. til Paaskynding af Processen. Foruden i Form af sine Salte (som Karbo- natet, Nitratet, Sulfatet og Kloridet) anven- des Ammoniak i Form af Ammoniakvand i Vadskeriet, Blegeriet og Farveriet, i Soda- fabrikationen efter Ammoniakmetoden, i Far- vefabrikationen og i Laboratorierne, og i Form af flydende Ammoniak i Ismaskiner. I Handelen skelner man mellem r a a og ren »Salmiakspiritus«. Førstnævnte har en branket Lugt og en svagt gullig Farve, sidstnævnte er ganske farveløs og maa efter at være neutraliseret med en Syre ikke mere lugte, medens den brankede Lugt ved den urene Vare holder sig efter Neutralisationen. Den raa Salmiakspiritus (Liquor Ammo- nii caustici crudus eller S o 1 u t i o Ammoniac! crud a) anvendes kun i Tek- niken, medens kun den allerreneste L. A. c. eller S. A. purissima kan anvendes i Apotekerne og i kemiske Laboratorier. Til Brug i Apotekerne stilles følgende Fordrin- ger: Efter Neutralisation med fortyndet Svovlsyre maa Vædsken ikke lugte branket, og naar Ammoniakvandet fortyndes med 2 Dele Vand, maa Blandingen ikke forandres ved Tilledning af Svovlbrinte eller ved Til- sætning af Ammoniumoxalat (tunge Metaller eller Kalk). Naar 10 g Ammoniakvand for- tyndes med 30 g Vand og overmættes med Salpetersyre, skal Blandingen holde sig farve- løs og maa ikke blive uklar ved Tilsætning af Sølvnitrat (forskellige Tjærebestanddele og Klor). Det skal kunne blandes klart med sit. firedobbelte Rumfang Kalkvand (Kulsyre) os skal kunne koges med en Kalciumkloridop- løsning uden at give Bundfald (Karbamin- syre). Efter at være overmættet med Salt- syre maa 5 g Ammoniakvand ikke forandres ved Tilsætning af Baryumkloridopløsning (Svovlsyre). Vægtfylden skal være 0,960. De mest gangbare Sorter har Vægtfylden 0,960, 0,920 og 0,910 og forsendes i Glasballoner, medens den stærkeste Opløsning med Vægt- fylden 0,882 forsendes i Tromler af Jærnblik. Den flydende Ammoniak kommer i Handelen i store Staalflasker med et Indhold af 8—30 kg. En god Vare af denne Sort bør indeholde mindre end 0,1 % Vand og højst et forsvin- dende Spor af faste, tjæreagtige Bestanddele. Man har ogsaa bragt Ammoniak i Handelen i s. k. »f a s t« Form, nemlig som en Opløsning af 3—5 Dele Natriumstearat i 95—100 Dele 30 %’s Ammoniakvand, hvilken Opløsning ved Afkøling stivner til en fast Masse. Ammoniakalun se Alun. Ammoniakgummi, Armenisk Gummi, Osbac, Oschak, (Ammoniacum; Gomme ammoniaque; Gummi-re- sina Ammoniacum) er en Qummihar- piks, som faas af en paa Vestasiens Stepper voksende, til Skærmplanternes Familie hø- rende, c. 3 m høj Busk, Dorema ammo- niacum. Harpiksen bestaar af den i Luften indtørrede Mælkesaft, som flyder ud af Plan- ten, rimeligvis af Saar, fremkaldte af stik- kende Insekter. Harpiksen opsamles næsten kun i Persien og bringes fra Samlestederne til Ispahan og Bombay, paa hvilke Pladser Handelen dermed er koncentreret. Til Eu- ropa kommer Varen dels over Triest, Livorno, Marseille eller London i Kister paa 100 å 150 kg, dels over Petrograd i store, i Siv indpak- kede Kager paa 70—90 kg, som er mindre rene end den førstnævnte. Gummiharpiksen kom- mer stærkt forurenet til de nævnte Steder, hvor den først maa sorteres, og den kommer derfra i Handelen i to Hovedsorter: 1) i Korn eller Taarer (Ammoniacum electum in granis eller in laer y mi s), som smaa, runde, ærte- eller hasselnødstore, udvendig gullighvide eller brunlige, indvendig mælkehvide, opalagtige, voksglinsende Korn, der i tynde Splinter er gennemskinnende og har en ejendommelig baade om Hvidløg og Bævergejl mindende Lugt samt en modbyde- lig, bitter, ubehagelig aromatisk og skarp i Smag. Undertiden er Kornene klæbede sam-