Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jærn
453
Jærn
gælder om Digelstaals Anvendelse til Frem-
stilling af Smedestykker. Paa sidstnævnte
Omraade er det dog trængt meget stærkt til-
bage af Martinstaalet paa Grund af dettes
større Prisbillighed.
Flere af de særlige Digelstaalsorter anven-
des til Værktøjsbrug uden Hærdning, i n a-
turhaard Tilstand, og betegnes ofte som
iufthærdende eller selvhærdende.
Volframstaal indeholder sædvanlig 2—5
% Volfram, undertiden indtil 12 %, og bruges
næsten altid i uhærdet, altsaa naturhaard, Til-
stand, i hvilken det er saa haardt, at det rid-
ser i Glas. Det er et fortræffeligt Værktøjs-
staal, der kun har den Mangel, at det er over-
ordentlig vanskeligt at bearbejde; en ganske
særegen Anvendelse finder det til Fremstil-
ling af Magneter.
Hvad Hurtigstaal angaar, har Taylor-
Wh i t e-S t a a 1 e t indtil 12 % Volfram og
indtil 4 % Krom; det maa kun udsmedes in-
denfor ret snævre Temperatur grænser og
hær des paa særlig Maade; hele denne Be-
handling i Forening med Staalets Sammen-
sætning giver det de udmærkede Egenskaber,
der i kort Tid har skaffet det en meget stor Ud-
bredelse. Skønt Taylor-White-Staalets Frem-
stilling og Behandling af Opfinderne blev søgt
bevaret som Hemmelighed, bragte Qeb r.
Bohler&Co. i Østrig kort efter dets Frem-
komst et meget lignende Hurtigstaal i Han-
delen under Navnet R a p i d-S t a a I, og nu
fabrikeres Hurtigstaal i Poldihutte i
Bøhmen og under forskellige Navne mange
andre Steder. Uchatius Staal fremstil-
les til Værktøjsbrug i Vikmanshyttan i Da-
larne, og det derfra kommende Materiale er
fortrinligt. M i t i s anvendes til Fremstilling
af saadanne Genstande, som ogsaa hyppig
fremstilles som hammerbart Støbegods. Ægte
Damast eller Wootzstaal er fra æld-
gammel Tid fremstillet i Indien; af de ind-
vundne Klumper sammensmeltet Svejsejærn
og Staal, der kaldtes Wootz, smededes saa,
navnlig i Damaskus, de saakaldte Damasce-
nerklinger, som hærdedes ved blot at svin-
ges hurtigt i Luften, og som er bekendte for
deres Ævne til at bevare en skarp Æg og for
deres Bøjelighed. De fremviser ejendomme-
lige Tegninger, frembragte ved en Ætsning
rned Syre, der angriber Svejsejærnet mere
end Staalaarerne, som derfor fremtræder svagt
ophøjede.. Kunstig Da mast er en Efter-
ligning af Ægte Damast og kan fremstilles,
naar man vikler tynde Stænger af haard'ere
og blødere Jærnsorter omkring hverandre,
svejser dem sammen, udsmeder den sammen-
svejsede Klump og endelig ætser den færdige
Genstand. Det kan endnu her nævnes, at
naar man paa Staal med Syre ætser en Teg-
ning, dannet af krumme og sammenvredne
Linier, kan det saaledes — ved »uægte Da-
fflascering« — behandlede Staal faa en gan-
ske ydre Lighed med Ægte Damast.
Staalstøbegods anvendes i vor Tid
mere og mere til saadanne Maskindele, der
tidligere udelukkende fremstilledes som Jærn-
støbegods, fordi man ofte maa lægge saa stor
vægt paa Modstandsævne mod Stød og Slid,
a) man finder sig i den forøgede Bekostning.
i-»enne er ganske vist ikke ringe; en Genstand,
Eks. et Tandhjul, fremstillet som Staal-
siøbegods, kan ofte koste det dobbelte af,
n ad den vil koste, fremstillet som Jærnstøbe-
gods. Foruden til Maskindele finder Staal-
støbegods Anvendelse f. Eks. til Skibsstævne,
Stykker af kompliceret Form til Brobygning,
Hjærtestykker for Jernbanekrydsninger o. s. v.
At Staalstøbegods næsten altid bruges i ud-
glødet Tilstand, er tidligere omtalt, ligeledes
at det, alt efter det benyttede flydende Staals
Kulstofindhold, kan faas mer eller mindre
haardt. Vægtfylden af Staalstøbegods er i
Almindelighed omtrent 7,86. Naar Staalstøbe-
gods skal bruges uden at være bearbejdet
efter Udtagelsen af Formen, maa man natur-
ligvis af det, som af Jærnstøbegods. fordre,
at det nøje har antaget »Formen«s Form, og
det har en glat Overflade. Den sidstnævnte
Fordring kan dog næsten aldrig opfyldes i
samme Grad som af Jærnstøbegods, hvad der
hidrører fra den uundgaaelige Blæredannelse
under Støbningen. Bestemte Regler for den
Grad af »Koparrethed«, Staalstøbegods maa
vise, lader sig ikke fastsætte; selvfølgelig bør
Blæredannelse under Støbningen søges saa
vidt mulig undgaaet ved alle til Raadighed
staaende Midler. Nogen kemisk Undersøgelse
af Staalstøbegods Sammensætning til Bedøm-
melse af dets Godhed foretages endnu kun
sjældent, man indskrænker sig gerne til at
foretage fysiske Prøver med Materialet. I
uen Hensigt forlanger man ofte, at der sam-
men med Genstanden og vedhængende denne
støbes en Talon, .et rundt eller firkantet
Stykke af f. Eks. .200 mm Længde og 25 mm
Tværmaal, der saa afhugges og underkastes
Materialprøver.
Den enorme Betydning, Jærnet har faaet i
Nutiden, fremgaar bedst af den Forøgelse, der
er sket i Produktionen af Raajærn. Denne
androg — angivet i Mill, t — for hele Ver-
den: 1800 — 0,8, 1850 — 4,75, 1870 — 11,9,
1890 — 25,16, 1900 — 40,4 og 1913 — 76,5.
I Danmark har man i ældre Tid af jysk
Myremalm fremstillet smedeligt Jærn; men
dette var af daarlig Beskaffenhed og dog
kostbart. Nu produceres i Danmark basisk
Martinstaal i en paa Burmeister & Wains Fa-
brik i 1907 anlagt Ovn, beregnet paa en Pro-
duktion af 10 000 t aarlig. En lille Martinovn
er ogsaa opsat i Varde.
Norges Jærnproduktion er kun ringe, i
1905: 474 t, hvoraf c. 400 t Raajærn, medens
der saa sent som ved Midten af forrige Aarh.
fremstilledes c. 9000 t om Aaret. Der findes
her flere elektriske Højovne; Martinovne fin-
des i Kristiania og i Jørpeland, og i Strøm-
mens mek. Værksted findes en Lillebessemer-
pære til Staalstøbegods. Kommunikationsfor-
holdene er ofte saa vanskelige, at Jærngru-
bernes Drift ikke lønner sig, og Malmlejerne
ligger temmelig spredt og er sjældent ret ud-
strakte. Højt mod Nord findes dog store
Malmfelter, til hvilke der knyttes store For-
ventninger. I det hele er Norges Jærnmalme
ganske gode, og ikke helt ringe Mængder
deraf eksporteres. Det maa dog nævnes, at
det nordlige Malmfelts Malme er temmelig
stærkt fosforholdige.
Sverige har to store Jærnmalmfelter, et
i Mellemsverige mellem Vattern og Siljan-
søen, og et i Lappmarken, nord for den nord-
lige Polarkreds. Over det førstnævnte Felt
findes spredt en Mængde Jærnværker, af
hvilke Grångesberg er det største. Mange
andre Gruber er bekendte for deres udmær-
kede Malme, saaledes indeholder Malmene