Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Jærn 453 Jærn gælder om Digelstaals Anvendelse til Frem- stilling af Smedestykker. Paa sidstnævnte Omraade er det dog trængt meget stærkt til- bage af Martinstaalet paa Grund af dettes større Prisbillighed. Flere af de særlige Digelstaalsorter anven- des til Værktøjsbrug uden Hærdning, i n a- turhaard Tilstand, og betegnes ofte som iufthærdende eller selvhærdende. Volframstaal indeholder sædvanlig 2—5 % Volfram, undertiden indtil 12 %, og bruges næsten altid i uhærdet, altsaa naturhaard, Til- stand, i hvilken det er saa haardt, at det rid- ser i Glas. Det er et fortræffeligt Værktøjs- staal, der kun har den Mangel, at det er over- ordentlig vanskeligt at bearbejde; en ganske særegen Anvendelse finder det til Fremstil- ling af Magneter. Hvad Hurtigstaal angaar, har Taylor- Wh i t e-S t a a 1 e t indtil 12 % Volfram og indtil 4 % Krom; det maa kun udsmedes in- denfor ret snævre Temperatur grænser og hær des paa særlig Maade; hele denne Be- handling i Forening med Staalets Sammen- sætning giver det de udmærkede Egenskaber, der i kort Tid har skaffet det en meget stor Ud- bredelse. Skønt Taylor-White-Staalets Frem- stilling og Behandling af Opfinderne blev søgt bevaret som Hemmelighed, bragte Qeb r. Bohler&Co. i Østrig kort efter dets Frem- komst et meget lignende Hurtigstaal i Han- delen under Navnet R a p i d-S t a a I, og nu fabrikeres Hurtigstaal i Poldihutte i Bøhmen og under forskellige Navne mange andre Steder. Uchatius Staal fremstil- les til Værktøjsbrug i Vikmanshyttan i Da- larne, og det derfra kommende Materiale er fortrinligt. M i t i s anvendes til Fremstilling af saadanne Genstande, som ogsaa hyppig fremstilles som hammerbart Støbegods. Ægte Damast eller Wootzstaal er fra æld- gammel Tid fremstillet i Indien; af de ind- vundne Klumper sammensmeltet Svejsejærn og Staal, der kaldtes Wootz, smededes saa, navnlig i Damaskus, de saakaldte Damasce- nerklinger, som hærdedes ved blot at svin- ges hurtigt i Luften, og som er bekendte for deres Ævne til at bevare en skarp Æg og for deres Bøjelighed. De fremviser ejendomme- lige Tegninger, frembragte ved en Ætsning rned Syre, der angriber Svejsejærnet mere end Staalaarerne, som derfor fremtræder svagt ophøjede.. Kunstig Da mast er en Efter- ligning af Ægte Damast og kan fremstilles, naar man vikler tynde Stænger af haard'ere og blødere Jærnsorter omkring hverandre, svejser dem sammen, udsmeder den sammen- svejsede Klump og endelig ætser den færdige Genstand. Det kan endnu her nævnes, at naar man paa Staal med Syre ætser en Teg- ning, dannet af krumme og sammenvredne Linier, kan det saaledes — ved »uægte Da- fflascering« — behandlede Staal faa en gan- ske ydre Lighed med Ægte Damast. Staalstøbegods anvendes i vor Tid mere og mere til saadanne Maskindele, der tidligere udelukkende fremstilledes som Jærn- støbegods, fordi man ofte maa lægge saa stor vægt paa Modstandsævne mod Stød og Slid, a) man finder sig i den forøgede Bekostning. i-»enne er ganske vist ikke ringe; en Genstand, Eks. et Tandhjul, fremstillet som Staal- siøbegods, kan ofte koste det dobbelte af, n ad den vil koste, fremstillet som Jærnstøbe- gods. Foruden til Maskindele finder Staal- støbegods Anvendelse f. Eks. til Skibsstævne, Stykker af kompliceret Form til Brobygning, Hjærtestykker for Jernbanekrydsninger o. s. v. At Staalstøbegods næsten altid bruges i ud- glødet Tilstand, er tidligere omtalt, ligeledes at det, alt efter det benyttede flydende Staals Kulstofindhold, kan faas mer eller mindre haardt. Vægtfylden af Staalstøbegods er i Almindelighed omtrent 7,86. Naar Staalstøbe- gods skal bruges uden at være bearbejdet efter Udtagelsen af Formen, maa man natur- ligvis af det, som af Jærnstøbegods. fordre, at det nøje har antaget »Formen«s Form, og det har en glat Overflade. Den sidstnævnte Fordring kan dog næsten aldrig opfyldes i samme Grad som af Jærnstøbegods, hvad der hidrører fra den uundgaaelige Blæredannelse under Støbningen. Bestemte Regler for den Grad af »Koparrethed«, Staalstøbegods maa vise, lader sig ikke fastsætte; selvfølgelig bør Blæredannelse under Støbningen søges saa vidt mulig undgaaet ved alle til Raadighed staaende Midler. Nogen kemisk Undersøgelse af Staalstøbegods Sammensætning til Bedøm- melse af dets Godhed foretages endnu kun sjældent, man indskrænker sig gerne til at foretage fysiske Prøver med Materialet. I uen Hensigt forlanger man ofte, at der sam- men med Genstanden og vedhængende denne støbes en Talon, .et rundt eller firkantet Stykke af f. Eks. .200 mm Længde og 25 mm Tværmaal, der saa afhugges og underkastes Materialprøver. Den enorme Betydning, Jærnet har faaet i Nutiden, fremgaar bedst af den Forøgelse, der er sket i Produktionen af Raajærn. Denne androg — angivet i Mill, t — for hele Ver- den: 1800 — 0,8, 1850 — 4,75, 1870 — 11,9, 1890 — 25,16, 1900 — 40,4 og 1913 — 76,5. I Danmark har man i ældre Tid af jysk Myremalm fremstillet smedeligt Jærn; men dette var af daarlig Beskaffenhed og dog kostbart. Nu produceres i Danmark basisk Martinstaal i en paa Burmeister & Wains Fa- brik i 1907 anlagt Ovn, beregnet paa en Pro- duktion af 10 000 t aarlig. En lille Martinovn er ogsaa opsat i Varde. Norges Jærnproduktion er kun ringe, i 1905: 474 t, hvoraf c. 400 t Raajærn, medens der saa sent som ved Midten af forrige Aarh. fremstilledes c. 9000 t om Aaret. Der findes her flere elektriske Højovne; Martinovne fin- des i Kristiania og i Jørpeland, og i Strøm- mens mek. Værksted findes en Lillebessemer- pære til Staalstøbegods. Kommunikationsfor- holdene er ofte saa vanskelige, at Jærngru- bernes Drift ikke lønner sig, og Malmlejerne ligger temmelig spredt og er sjældent ret ud- strakte. Højt mod Nord findes dog store Malmfelter, til hvilke der knyttes store For- ventninger. I det hele er Norges Jærnmalme ganske gode, og ikke helt ringe Mængder deraf eksporteres. Det maa dog nævnes, at det nordlige Malmfelts Malme er temmelig stærkt fosforholdige. Sverige har to store Jærnmalmfelter, et i Mellemsverige mellem Vattern og Siljan- søen, og et i Lappmarken, nord for den nord- lige Polarkreds. Over det førstnævnte Felt findes spredt en Mængde Jærnværker, af hvilke Grångesberg er det største. Mange andre Gruber er bekendte for deres udmær- kede Malme, saaledes indeholder Malmene