Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Jærn 452 Jærn tykke; undtagelsesvis har man dog fremstil- let indtil 6 mm tykt Qitterjærn. Det finder Anvendelse til Indhegninger, men bruges navn- lig, inddækket i Cementmørtel, til Bygnings- konstruktioner. Bølgeblik, som ofte gal- vaniseres, har et Tværsnit, som vist paa Fig. 200, og fremstilles ved Valsning eller Pres- ning af Jærnplader. Er Bølgeblikket forfær- dige! af nogenlunde svær Plade, og er sam- tidig den enkelte Bølges Højde, H (Fig. 200) stor i Forhold til dens Bredde, B, kaldes Bøl- geblikket Højt Bølgeblik eller Drager- Bølgeblik, er Pladen tyndere, og Bølge- bredden mindst 2 Gange Bølgehøjden, kaldes Bølgeblikket Fladt Bølgeblik, og er en- delig Pladen meget tynd, og baade Bølge- højde og Bølgebredde meget smaa, kaldes det J a 1 u s i-B ø 1 g e b 1 i k. Faste Bestemmelser vedrørende disse Betegnelser haves dog ikke; eksempelvis kan det anføres, at man frem- stiller det tyndeste Jalusi-Bølgeblik af om- trent 0,3 mm tykt Blik med Bølgebredde paa 25 mm og Bølgehøjde paa 10 mm, og at det sværeste Højt Bølgeblik fremstilles af 5—6 mm tyk Plade, f. Eks. med 100 mm Bølge- bredde og 120 mm Bølgehøjde. Bølgeblik an- vendes paa mange Maader, navnlig i Byg- ningsvæsenet, baade som bærende Konstruk- tionsdel og som Begrænsning for Lokaler op- adtil og til Siden. Særlige Plader er de saa- kaldte Riffelplader (sjældent tyndere end c. 4 mm og sjældent tykkere end c. 25 mm), som paa den ene Side er forsynede med et ophøjet Mønster af hinanden krydsende Linier. De anvendes som et Slags Gulvbelæg- ning i Maskinlokaler, paa Broer o. s. v. B u k- k e I p 1 a d e r er firkantede Plader, der kan ligge an mod en plan Flade med smalle Rande langs deres fire Sider, men indenfor disse er pressede hvælvformig op. De fabrikeres sæd- vanlig i Tykkelser paa 5—10 mm og finder navnlig Anvendelse som Underlag for Bro- dæk. Hvælvede Plader, Tøndeplader, der kun har flade Rande langs de to Sider, fremstilles ogsaa. Jærntraad er i Almindelighed rund; dog fabrikeres ogsaa Fa c o n-T r a a d, undertiden kaldet D e s s i n-T r a a d ell. P r o f i 1-T r a a d, f. Eks. med trekantet, firkantet og sekskantet Tværsnit. Firkantet Traad er i Virkeligheden det samme som Sømjærn, og deraf fabri- kerede Søm kaldes som bekendt ogsaa (fir- kantede) Traadsøm eller Traadstif- t e r. Meget ofte beskytter man Traad mod Rust ved et Metalovertræk, navnlig benyttes galvaniseret Jærntraad meget. Størst Anven- delse har Jærntraad til Tovværk, der forar- bejdes paa lignende Maade som f. Eks. Hampe- tovværk; dog fremstilles ogsaa Staaltraads- kabler af lutter parallelt løbende Traade, der holdes sammen ved Bevikling med tynd Traad. Foruden ved Valsning alene fremstilles, som nævnt, Jærntraad ogsaa ved Trækning. Denne udføres, idet den forud valsede Traad, Va 1 s e t r a a d, af c. 6 mm Tykkelse, med en maskinbevæget Tang eller — hyppigere — ved Opvikling paa Kanten af en Skive træk- kes gennem Huller i Plader af hærdet Digel- staal. Hullerne, gennem hvilke Trækningen sker, aftager efterhaanden i Størrelse. For almindelig Traad er de runde, uden skarpe Kanter, da kun en Sammentrykning og ingen Skrabning af Traaden ønskes; for Facon- Traad er de firkantede, trekantede o. s. v., og undertiden forsynede med skarpe Rande. For at befri den valsede Traad for Glødskal renser man den før Trækningen med Syre. Nutildags trækkes den meste Traad ved saa- kaldt Massetræk, idet den samtidig trækkes i flere Trækhuller og efter hvert Hul ledes nogle Gange om en roterende Skive. Blødt Staal forarbejdes til Handels- varer af saa mange Former, at det er umuligt at angive ret mange almindelige Fordringer, som bør stilles til de færdige Fabrikata. Til nogle, f. Eks. perforeret og mønstret Blik, stilles ofte blot Fordringen om et pynteligt Udseende, til andre, f. Eks. Profiljærn og Pla- der til Bygningsbrug, stilles sædvanlig strænge Fordringer med Hensyn til Bøjelighed, Styrke o. s. v., og til Traad kan der, alt efter den Brug, som skal gøres af den, undertiden være Fordringer at stille alene med Hensyn til dens Bøjelighed, undertiden alene med Hensyn til dens Styrke og undertiden baade til Bøjelig- hed og Styrke. I Almindelighed kan det dog siges, at Handelsvarer af Blødt Staal maa have glatte Overflader uden Revner el. desl., og at en Brudflade i dem maa vise, at Ma- terialet er ensartet, maa have en graalig Farve med blaat Skær og maa frembyde en finkor- net Struktur. Indholdet af Fosfor bør ikke være større end 0,08 %, og skal den smedes, bør Svovlindholdet ikke være større end 0,06 %. Med Blødt Staal, der skal anvendes f. Eks. til Dampkedler, Brobygning o. s. v., hvor dets mindre gode Beskaffenhed kunde medføre Fare for Menneskeliv, bør der altid anstilles Ma- terialprøver; hvad man ved disse skal fordre, maa rette sig efter Omstændighederne. Haa r d t Staal anvendes, som nævnt, undertiden til forskellig Brug, f. Eks. til Jærn- baneskinner, hvortil man tidligere udeluk- kende har benyttet Blødt Staal; mest anven- des det dog som Værktøjsstaal og kommer som saadant i Handelen, valset til Stænger med simpel Tværsnitsform (rund, firkantet o. s. v.), eller til Plader. Traad fabrikeres sjæld- nere af Haardt Staal. Ofte angives Kulstof- indholdet paa Staalstængerne tillige med en Angivelse af, til hvad Brug Staalet netop med det specielle Kulstofindhold egner sig, og dets Godhed bestemmer man paa lignende Maade som Svejsestaals, ved at forfærdige et enkelt Stykke Værktøj deraf. Det er ikke vel svej- seligt, og naar det indeholder mere end 1,0—• 1,2 % Kulstof praktisk set usvejseligt. Digelstaalet er den til Værktøisstaal særligt egnede Staalsort, men finder desuden i vor Tid udstrakt Anvendelse til Fremstilling af Staalstøbegods og nogen Anvendelse til Fremstilling af Smedestykker. Endelig benyt- tes det til Fabrikation af særlig stærk Traad, som bruges til Kabler, paa hvis Styrke man i høj Grad maa kunne stole, navnlig til Kabler for Hængebroer. Til Værktøjsbrug gaar Di- gelstaalet i Handelen som Plader og, navnlig, som Stænger. Runde Stænger af Digelstaal af 305 mm Længde (1 engl. Fod) og med Tvær- snit varierende fra c. 0,3 til c. 13 mm kaldes ofte Fod'staal. Under dette Navn sælges dog nu ogsaa Stænger af andre Staalsorter, særlig af Martinstaal. Til Staalstøbegods be- nyttes Digelstaalet, fordi det giver et endnu mere blærefrit Produkt end Martinstaalet, og et Produkt, hvis Styrke og andre Egenskaber man endnu nøjere kan forud bestemme end Martinstaals Staalstøbegods; noget lignende