Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
J ærn 451 Jærn cgsaa Rør — baade trukne og valsede — af Smedeligt Jærn, navnlig Staal; angaaende denne mere specielle Handelsvare henvises til Artiklen Rør. Stangjærn kaldes Run d j ær n, Halvrundt Jærn. Firkantjærn, Flad- jærn, eftersom Tværsnittet deraf er en Cir- kel, et Cirkelsegment, et Kvadrat eller et Rektangel. Sjældnere anvendes Sekskants- iærn og Ottekantsjærn. Undertiden benævnes Stangjærn efter den Brug, det er ;ænkt anvendt til; saaledes kaldes særlig sejt Rundjærn med 10—26 mm Tykkelse ofte N i t- Fig. 189. Ligefliget Fig. 190. Ulige- Fig. 191. T-Jærn. Vinkeljærn. fliget Vinkeljærn. Fig. 194. Z-Jærn. Fig. 192. I-Jærn Fig. 193. U-Jærn. eller H-Jærn. te jærn, og tyndt Firkantjærn ofte Søm- i æ r n. Rundjærn med mindre end 4 mm Tyk- kelse kales sædvanlig T r a a d. Almindeligt Fladjærn har en Tykkelse af 6—40 mm og en Bredde, der er mindst 2, højest 24 Gange Tykkelsen (sjældent dog større Bredde end 180 mm.); Fladjærn med en Tykkelse 0,8—5,5 mm og en Bredde — 10—30 Gange Tykkelsen kommer sædvanlig i Handelen bøjet sammen i Bundter under Navn af Baandjærn. Di- Fig. 195. Haand- Fig. 196. Sprosse- Fig. 197. Zorés-Jærn. hstejærn. jærn. Pensionsgrænserne, ved hvilke Benævnel- serne skifter, er imidlertid ikke absolut fast- siaaede, og et Værk kan saaledes levere 4,5 mm »Traad«, et andet 3,5 mm »Rundjærn« °: s. v. De Profiljærn, der har størst Betyd- ning, er Skinner til Jærnbaner og andre sporveje. Det nærmere om dem maa søges under Artiklen Skinner; her skal kun bemær- kes, at det er deres Fabrikation, der har givet 8tødet til andre Profiljærns Fremkomst, og at det særlig er moderne Fordringer til deres beskaffenhed, der viser den ovenfor omtalte lendens til at søge Blødt Staal erstattet med naardt Staal. Af andre Profiljærn maa først ae nævnes, der særlig anvendes i større Byg- ^gsværker, som Broer, Perronhaller, La- gerbygninger o. s. v. Tværsnittene af de vig- tigste af dem med Benævnelser er viste paa Fig. 189—194; de valses i flere Lande hoved- sagelig kun med bestemte Tværsnitsdimen- sioner, efter saakaldte Normalprofiler, hvoraf dog haves en stor Mængde; det kan f. Eks. nævnes, at der i Tyskland haves Nor- malprofiler for I-Jærn fra 80 mm Højde til 550 mm Højde. Andre Profiljærn er de paa Fig. 195—199 viste. Brugen af de to første fremgaar af deres Navne, Zorés Jærn anven- des som Underlag i Gulve og Brodæk, Vulst- jærn i Skibsbyggeriet, Kvadrantjærn (4 stil- lede sammen) til Søjler. Ogsaa Sekstant- og Oktan t-Jærn til Søjler bliver valsede, og desuden et meget stort Antal andre Profil- jærn til særlig Brug. Jærnværkerne plejer at fremstille Profiljærn i visse Normallæng- der; større Længder end disse kan dog ofte faas mod Betaling af Overpris. Jærnplader gaar almindeligvis i Handelen med Tykkelser fra c. 0,3 mm til c. 40 mm. Bredde og Længde varierer stærkt; for Bred- den sætter den Længde, man kan give Valser, en Grænse, saaledes at Plader af større Bredde end 3 m yderst sjældent fremstilles. Er Tykkelsen og Bredden givne, sætter Væg- ten af det Jærn, som kan manøvreres under Valsningen, en Grænse for Længden; men man har rigtignok valset Plader, der vejer over 120 t. Den angivne højere Grænse, 40 mm, for Pladetykkelsen er vel nok omtrent Fig 200. rigtig, saa længe Talen er om Plader, der al- mindelig kommer i Handelen; men man val- ser ogsaa f. Eks. Panserplader af 50 cm Tykkelse. De tyndeste Plader med en Tyk- kelse indtil c. 2,5 mm benævnes sædvanlig J æ r n b 1 i k og finder navnlig Anvendelse i Blikvarefabrikationen; da de uden Beskyt- telse hurtig vilde gennemruste i fri Luft, over- trækkes de sædvanlig med et Metallag, og efter dettes Art faar man da H v i d b 1 i k, d e. fortinnet Blik, galvaniseret Jærn- b 1 i k, d. e. forzinket Blik, fremdeles f o r- blyet, forkobret, forniklet Blik o. s. v. Ved Udhugning af runde Huller i Blik fremstilles perforeret Blik, der f. Eks. anvendes til Sigter; i den nyere Tid kommer ogsaa i Handelen perforeret Blik med Huller af mere komplicerede Former, ordnede i Mønster. Saadant mønstret, gennemhullet Blik, der ofte tillige er forsynet med pressede Ornamenter, benyttes f. Eks. til Beklædning af Dampovne, til Luftventiler o. s. v. En gan- ske særlig Slags perforeret Blik er det saa- kaldte Qitterjærn, ogsaa kaldet: Stræk- metal, Staalgitter plade ell. Staal- pladegitter, der forarbejdes af Blik, som gennemhulles med spalteformede, for hinan- den forsatte Aabninger, og efterhaanden stræk- kes. Herved dannes et Net eller Gitter, gan- ske som de Net, Børn laver til Juletræer af Guld- og Sølv-Papir. Gitterjærn fremstilles sjældent af Plader, der er mere end 4 mm 29”