Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
J ærn
451
Jærn
cgsaa Rør — baade trukne og valsede — af
Smedeligt Jærn, navnlig Staal; angaaende
denne mere specielle Handelsvare henvises til
Artiklen Rør. Stangjærn kaldes Run d j ær n,
Halvrundt Jærn. Firkantjærn, Flad-
jærn, eftersom Tværsnittet deraf er en Cir-
kel, et Cirkelsegment, et Kvadrat eller et
Rektangel. Sjældnere anvendes Sekskants-
iærn og Ottekantsjærn. Undertiden
benævnes Stangjærn efter den Brug, det er
;ænkt anvendt til; saaledes kaldes særlig sejt
Rundjærn med 10—26 mm Tykkelse ofte N i t-
Fig. 189. Ligefliget Fig. 190. Ulige- Fig. 191. T-Jærn.
Vinkeljærn. fliget Vinkeljærn.
Fig. 194. Z-Jærn.
Fig. 192. I-Jærn Fig. 193. U-Jærn.
eller H-Jærn.
te jærn, og tyndt Firkantjærn ofte Søm-
i æ r n. Rundjærn med mindre end 4 mm Tyk-
kelse kales sædvanlig T r a a d. Almindeligt
Fladjærn har en Tykkelse af 6—40 mm og en
Bredde, der er mindst 2, højest 24 Gange
Tykkelsen (sjældent dog større Bredde end
180 mm.); Fladjærn med en Tykkelse 0,8—5,5
mm og en Bredde — 10—30 Gange Tykkelsen
kommer sædvanlig i Handelen bøjet sammen
i Bundter under Navn af Baandjærn. Di-
Fig. 195. Haand- Fig. 196. Sprosse- Fig. 197. Zorés-Jærn.
hstejærn. jærn.
Pensionsgrænserne, ved hvilke Benævnel-
serne skifter, er imidlertid ikke absolut fast-
siaaede, og et Værk kan saaledes levere 4,5
mm »Traad«, et andet 3,5 mm »Rundjærn«
°: s. v. De Profiljærn, der har størst Betyd-
ning, er Skinner til Jærnbaner og andre
sporveje. Det nærmere om dem maa søges
under Artiklen Skinner; her skal kun bemær-
kes, at det er deres Fabrikation, der har givet
8tødet til andre Profiljærns Fremkomst, og at
det særlig er moderne Fordringer til deres
beskaffenhed, der viser den ovenfor omtalte
lendens til at søge Blødt Staal erstattet med
naardt Staal. Af andre Profiljærn maa først
ae nævnes, der særlig anvendes i større Byg-
^gsværker, som Broer, Perronhaller, La-
gerbygninger o. s. v. Tværsnittene af de vig-
tigste af dem med Benævnelser er viste paa
Fig. 189—194; de valses i flere Lande hoved-
sagelig kun med bestemte Tværsnitsdimen-
sioner, efter saakaldte Normalprofiler,
hvoraf dog haves en stor Mængde; det kan
f. Eks. nævnes, at der i Tyskland haves Nor-
malprofiler for I-Jærn fra 80 mm Højde til
550 mm Højde. Andre Profiljærn er de paa
Fig. 195—199 viste. Brugen af de to første
fremgaar af deres Navne, Zorés Jærn anven-
des som Underlag i Gulve og Brodæk, Vulst-
jærn i Skibsbyggeriet, Kvadrantjærn (4 stil-
lede sammen) til Søjler. Ogsaa Sekstant-
og Oktan t-Jærn til Søjler bliver valsede,
og desuden et meget stort Antal andre Profil-
jærn til særlig Brug. Jærnværkerne plejer at
fremstille Profiljærn i visse Normallæng-
der; større Længder end disse kan dog ofte
faas mod Betaling af Overpris.
Jærnplader gaar almindeligvis i Handelen
med Tykkelser fra c. 0,3 mm til c. 40 mm.
Bredde og Længde varierer stærkt; for Bred-
den sætter den Længde, man kan give Valser,
en Grænse, saaledes at Plader af større
Bredde end 3 m yderst sjældent fremstilles.
Er Tykkelsen og Bredden givne, sætter Væg-
ten af det Jærn, som kan manøvreres under
Valsningen, en Grænse for Længden; men
man har rigtignok valset Plader, der vejer
over 120 t. Den angivne højere Grænse, 40
mm, for Pladetykkelsen er vel nok omtrent
Fig 200.
rigtig, saa længe Talen er om Plader, der al-
mindelig kommer i Handelen; men man val-
ser ogsaa f. Eks. Panserplader af 50 cm
Tykkelse. De tyndeste Plader med en Tyk-
kelse indtil c. 2,5 mm benævnes sædvanlig
J æ r n b 1 i k og finder navnlig Anvendelse i
Blikvarefabrikationen; da de uden Beskyt-
telse hurtig vilde gennemruste i fri Luft, over-
trækkes de sædvanlig med et Metallag, og
efter dettes Art faar man da H v i d b 1 i k,
d e. fortinnet Blik, galvaniseret Jærn-
b 1 i k, d. e. forzinket Blik, fremdeles f o r-
blyet, forkobret, forniklet Blik o.
s. v. Ved Udhugning af runde Huller i Blik
fremstilles perforeret Blik, der f. Eks.
anvendes til Sigter; i den nyere Tid kommer
ogsaa i Handelen perforeret Blik med Huller
af mere komplicerede Former, ordnede i
Mønster. Saadant mønstret, gennemhullet
Blik, der ofte tillige er forsynet med pressede
Ornamenter, benyttes f. Eks. til Beklædning
af Dampovne, til Luftventiler o. s. v. En gan-
ske særlig Slags perforeret Blik er det saa-
kaldte Qitterjærn, ogsaa kaldet: Stræk-
metal, Staalgitter plade ell. Staal-
pladegitter, der forarbejdes af Blik, som
gennemhulles med spalteformede, for hinan-
den forsatte Aabninger, og efterhaanden stræk-
kes. Herved dannes et Net eller Gitter, gan-
ske som de Net, Børn laver til Juletræer af
Guld- og Sølv-Papir. Gitterjærn fremstilles
sjældent af Plader, der er mere end 4 mm
29”