Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Jærn 450 Jærn jærn nu bruges saa lidt, er Grunden hertil Blødt Staals Billighed og Homogenitet. Bru- gen af Svejsestaal til Fremstilling af forskel- lige Staalsorter er tidligere omtalt; fra Jærn- værkerne leveres det som Handelsvare val- set til Stænge, der sædvanlig har simpelt Tværsnit (rundt eller firkantet), eller til Pla- der, samt valset eller trukket til Traad. Næ- sten al den Jærntraad, som nu til Dags fremstilles, er imidlertid Staaltraad. Af Handelsbetegnelser for Svejsejærn haves ad- skillige; men de giver sædvanlig kun ringe Oplysning om Varens Beskaffenhed. Naar saaledes engelske Jærnværker klassificerer deres Svejsejærn som »best«, »best best« og >'treble best«, er det meget muligt, at »best ii on« fra et Værk er bedre, end »best best iron« fra et andet Værk. Svejsejærn, som det kommer i Handelen, bør være glat og fejlfrit udvalset (eller trukket), uden Revner e. 1.; en Brudflade maa vise, at Materialet er ensartet, men kan frembyde senet eller fin- kornet Struktur, alt efter Jærnets Kulstofhol- dighed og Fremstilling. Vægtfylden af valset Svejsejærn er 7,6—7,85. En kemisk Under- søgelse maa navnlig gaa ud paa at bestemme Svovlindholdet og Fosforindholdet, der helst ikke maa være større end henholsvis 0,01 og 0,25 %. Den bedste Bedømmelse af Svejse- jærn faas dog ved at anstille Materialprøver, dermed, ogsaa mikroskopisk Undersøgelse, i Forbindelse med Undersøgelse af dets Svej- selighed o. s. v.; derved bør dets værdifulde Egenskaber: Let Smedelighed, Bøjelighed, Sveiselighed og Stukkelighed, træde tydelig frem. Det er disse Egenskaber, der bevirker, at Brugen af Svejsejærn ikke vel kan opgi- ves f. Eks. ved Fremstilling af mere kunst- færdigt Smedearbejde, og den store Stukke- lighed er f. Eks. af Betydning for Brugen af Svejsejærn til Nitter og Letsvejseligheden af Betydning for Brugen til Møtriker. Svejse- jærn ødelægges ikke saa let ved Behandling af ukyndige Hænder, som Blødt Staal. Det er allerede tidligere omtalt, at Svejsejærn vanskeligere forbrændes og, en Gang forbrændt, lettere regenereres, end Staal; men hertil kommer, at Blaaskørheden, naar den kommer frem under Temperatur- synkning, fremtræder tidligere ved Staal end ved Svejsejæn. Denne Blaaskørhed har sit Navn, fordi den oprindelig blev bemærket ved den Temperatur, c. 300 °, der svarer til blaa Anløbsfarve, men er, som tidligere nævnt, i Virkeligheden til Stede, om end ikke i lige høj Grad, ved Temperaturer mellem c. 150° og c. 500°; og Smedning, medens Jær- net er blaaskørt, kan være meget farlig, idet Revner i Jærnet, som derved fremkommer, kan være saa fine, at de ikke bemærkes. Men en almindelig Smed, der har begyndt at smede et Stykke glødende Jærn, vil let fri- stes til at vedblive med Smedningen, efter at Jærnet er holdt op med at gløde, og han kan, som sagt, uden Fare blive noget længere ved dermed, naar det er Svejsejærn, han behand- ler, end naar det er Staal. Svejsestaal bruges navnlig til Digel- staalsfabrikatioh; dog anvendes det ogsaa undtagelsesvis til Fremstilling af Plader og Traad samt i Smedeværksteder til Fremstil- ling af Værktøj, navnlig saadant, som kun til- dels skal være af Staal. Til Værktøjsbrug kommer Svejsestaalet i Handelen, valset til Stænger med simpel Tværsnitsform (rund, firkantet, ottekantet o. s. v.). Dets Vægtfylde er c. 7,85, og dets Godhed bestemmer man sædvanlig blot ved at forarbejde et enkelt Stykke Værktøj deraf og prøve dette. Hvor- vidt en Staalsort er egnet til Fremstilling af Værktøj, vil Praktikeren i Almindelighed be- dømme først og fremmest efter dens Hærde- lighed, men dernæst ogsaa efter den Sejhed, der kan gives det hærdede Værktøj, og efter den Lethed, hvormed Staalet kan behandles forinden Hærdningen. Denne udfører man, som tidligere nævnt, ved hurtig at afkøle rød- glødende Staal, sædvanlig enten i Vand, Olie eller Fedt. At ganske enkelte Staalsorter er lufthærdelige, kan hærdes i Luften, vil senere blive omtalt. Der er ved Hærdningen en Mængde Smaating at iagttage, naar man skal opnaa netop den Haardhed man ønsker. Olie benyttes, naar det mindre gælder om at opnaa stor Haardhed end en vis fjedrende Ævne, f. Eks. ved Hærdning af Savblade og Staalfjedre; Fedt bruges ofte ved Hærdning af tynde Genstande o. s. fr. Staalværktøj har, idet det hærdes, Tilbøjelighed til at kaste sig, og visse Genstande har man derfor underti- den hærdet under samtidig Udøvelse af Tryk —* ved Preshærdning — og saaledes virkelig forhindret Kastningen; men denne kan i Almindelighed ikke helt undgaas. Den er dog stærkere ved. Hærdning i Vand', end ved Hærdning i Olie ellgr Fedt. Ved Anløb- ningen faar det hærdede Værktøj en vis Sej- hed, ojj den irdølades kun, naar høj Grad af Haardhed-ønskes, som ved File. Man udfører Anløbningen ved at opvarme det hærdede Værktøj til et vist Punkt, der dog altid ligger betydeligt lavere end den Temperatur, hvor- til Værktøjet var opvarmet for at hærdes. Anløbningstemperaturen kendes, som omtalt, paa d'e Anløbsfarver, det blanktslebne, hær- dede Staal antager, og et øvet Øje vil endda kunne bestemme Temperaturen meget nøj- agtig ved at skelne mellem lysegul og mørke- gul, violet og blaa Anløbsfarve o. s. v. Er Talen om en og samme Staalsort, vil det gult anløbne Værktøj vise den største, det blaat anløbne den mindste Haardhed. Naar den rette Anløbsfarve er naaet, afkøles Staalet i Vand. Paa særlig Maade anløber man ofte Fjedre ved den saakaldte Afbrænding; man bestryger dem med Fedt og varmer dem over en Ild, til Fedtet begynder at brænde; herved faar de en Haardhed, svarende til blaa Anløbning. Dypper man ved Hærdnin- gen kun et Stykke af Værktøjet i Hærde- vædsken, vil dette kunne anløb es b ag- f r a, d. v. s. anløbes ved Varmen fra det ikke nedd'dyppede Parti. Med Hensyn til Bearbej- delighed før Hærdningen staar Raffinerstaa- let højest af alle Staalsorter og egner sig til saadant Værktøj, hvor Staalet skal lægges for. Blødt Staal er den Jærnsort, der næst- efter Raajærn fremstilles i størst Mængde. Det kommer i Handelen, valset til Stan g- j æ r n (prismatiske eller cylindriske Stænger med simpelt, f. Eks. cirkulært, rektangulært eller kvadratisk Tværsnit), til Profil- eller Facon-Jærn (prismatiske eller cylindriske Stænger med mere sammensat Tværsnit) og til Plader, samt endelig valset eller trukket til Traad. Paa enkelte Værksteder, der staar i Forbindelse med Jærnværker, fremstilles