Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Jærn 449 Jærn ges elektriske Ovne til Raffinering af Besse- mer- eller Thomaskonverternes flydende Ind- hold, og denne Fremstilling af Elektrostaal menes at ville faa stor Betydning. I Modsætning til de hidtil omtalte Staalsor- ter, der bestaar af Jærn og Kulstof samt Sili- cium, Mangan o. a., og som kan sammenfattes under Navn af Kulstofstaal, staar de saakaldte Specialstaal som foruden de nævnte Stoffer indeholder et eller to, undertiden flere særlige Metaller, og som derefter kaldes ter- nært, kvaternært o. s. v. Staal. Det omtalte Nikkelstaal er f. Eks. et ternært Special- staal. Saaledes fremstiller man, eller har frem- stillet Krom-, Vo 1 f r am-, Titan-, Mo- lybdæn-, Kobolt- og Va n a d i n-Staal, foruden flere andre. Krom- og Volfram-Staal er meget haarde. Endel Anvendelse har Vol- framstaalet, Mushetstaal. I den nyere • id fremstiller man Digelstaalsorter, Tay- 1 o r-W h i t e-S taalet, Bohlers Rapid- s t a a 1 o. fl. V o 1 f r a m-K r o m-S t a a 1. som navnlig opnaar sine særlig gode Egenskaber, f. Eks. til Værktøjstaal, ved bestemte, kun for disse Staalsorter egnede Fremgangsmaader under Hærdningen. De gode Egenskaber be- staar i, at Staalene ikke taber deres Haardhed selv ved en stærk Opvarmning og endnu kan skære, naar de begynder at gløde De kan derfor arbejde i Godset med Anvendelse af dobbelt Hastighed eller mere og har deraf faaet Navnet Hurtigstaal. Ogsaa et Ind- hold af Van a din benyttes mere og mere i disse Staalsorter. Andre kvaternære Staal bruges særlig som Konstruktionsstaal paa Grund af deres fortrinlige Styrkeegenskaber, særlig Nikke 1-K r o m-S t a a 1, der finder stor Anvendelse til Panserplader og Automo- biler. Ved Fremstillingen af forskellige Jærnsor- ter, der benævnes Digelstaal, fordi de frem- stilles i Digler, anvendes andre Raamateria- ler end Staal. Uchatiusstaal faas ved Nedsmeltning af Raajærn og Jærnmalme i Digler, M i t i s ved Nedsmeltning af kulstof- fattigt Svejsejærn, hvortil sættes en Legering af Aluminium og Jærn. Ægte Damast eller Wootzstaal fremstilles ved Ophed- ning af Svejsejærn og Træ i Digler. Træet forkuller og danner med Jærnet Staal, der driver ned ad Svejsejærnstykkerne og fylder Mellemrummene imellem dem. Man faar saa- ledes en Klump Svejsejærn, gennemtrukken af Staalaarcr (se Damascenerstaal). Staalstøbegods kalder man, som tid- ligere anført, Brugsgenstande, støbte af Staal. Det laa nær at bruge Betegnelsen Støbestaals penstande i Analogi med Betegnelsen Støbe- jærns Genstande; men Udtrykket, der ganske vist ofte høresy bør undgaas, da Ordet Støbe- siaal tidligere har været benyttet for at be- tegne de Materialer, der nu kaldes Digelstaal. Og vel fremstilles Staalstøbegods bedst af Di- gelstaal, men af Bessemerstaal fremstilles dog ogsaa noget, og af Martinstaal betydelige Mængder. Man har ved Fremstillingen af det navnlig at kæmpe mod Blæredannelse, som søges forhindret ved de samme Midler, man anvender derimod ved Støbning af ingots af Af de hertil angivne Midler anvendes ved Fremstilling af Staalstøbegods særlig 1 'Isætning af Aluminium. Det hjælper ogsaa lr>od BJæredannelse at støbe Genstandene i Meyers Vareleksikon. Forme, der har Indløb forneden, idet de dan- nede opstigende Luftbobler da faar god Lej- lighed til at undvige. Ofte giver man Formen en Udvidelse foroven, og det i denne Udvi- delse udstøbte Staal, det saakaldte D ø d h o ved, sammentrykker med sin Vægt det un- derliggende Staal i den egentlige Form, og uddriver derved af Godset Blærer, som sam- ler sig i Dødhovedet tilligemed lettere Uren- heder. Af begge Grunde faar man tættere Støbegods. Efter endt Støbning fjærnes Død- hovedet, hvis Anvendelse iøvrigt ogsaa er ret almindelig ved Jærnstøbegods. Formene, hvori Staalstøbegods udstøbes, er sædvanlig af ildfast Ler. Jo kulstofrigere Staal man an- vender til Udstøbningen, des haardere Støbe- gods faar man. Staalstøbegods udglødes sæd- vanlig i længere Tid, umiddelbart efter at det er udtaget af Formene. Derver vinder det, som tidligere anført, i Styrke og Sejhed, idet man nemlig saaledes formindsker de indre Spændinger, der er fremkomne i Støbestyk- ket ved dets forskellige Deles ulige hurtige Afkøling. De forskellige Jærnsorters Anvendelse er saa overordentlig udstrakt, at kun enkelte dermed i Forbindelse staaende Forhold her kan finde Omtale -angaaende mange af Jærn fi emstillede Handelsvarer maa henvises til Speciaiartiklerne. Saaledes vilde det være uoverkommeligt blot at nævne alle de Varer, der forarbejdes af almipdeltgt- -S t ø li.e i æ r n; det skal dog fremhæves-, at . mange Genstande, som tidli- gere forarbejcledes deraf, nu til Dags frem- stilles af smedeligt Jærn, fordi man nærer Betænkelighed ved at anvende et saa skørt Materiale, som almindeligt Støbejærn altid er, f. Eks. i Maskiner og Bygningsværker, hvor det er stærkt udsat for Rystelser. Af Jærn- støbegods kræves, at def nøjagtig har anta- get »Formens« Form, at det har en glat Over- flade og, i Brudet viser en ensartet Struktur uden Blærer og uden store Krystaller; tillige skal det sædvanligvis være nogenlunde sejt, nogenlunde blødt — for at kunne behandles med Værktøj — og dog stærkt. Styrken prø- ves ofte ved en særlig Bøjeprøve (se Mate- rialprøvning). Støbegods, der har de anførte Egenskaber, har omtrent Vægtfylden 7,0—• 7,25 og indeholder sædvanlig c. 3,5—4 % Kul- stof, 1,5—2,5 % Silicium, ikke over 0,8 % Mangan, ikke over 0,8 % Fosfor og kun Spor af Svovl. Svovl, selv i Mængder paa 0,2 %, gør vel ikke det færdige Støbegods megen Skade; men allerede 0,05 % Svovl i det om- smeltede, flydende Raajærn gør dette tungt- flydende, saa at man med saadant Materiale vanskelig faar Formene godt fyldte. Haardt- støbt Gods erstattes ofte af Staalstøbe- gods; dog finder det endnu, paa Grund af dets relative Prisbillighed, hyppig Anvendelse til Valser i Valseværker, til de egentlig knu- sende Dele i Knuseværker o. s. v. Haard- støbning af enkelte Overfladepartier anven- des f. Eks. ved Støbning af Jærnbanevognhjul, i hvilke kun den udvendige Side af Fælgen støbes haard. Hammerbart Støbe- gods benyttes til Nøgler, Laasedele, Beslag til Snedkerarbejde, Dele af Symaskiner, Cyk- ler, Geværer o. s. v. Brugen af Svejsejærn i Tekniken er i stadig Aftagende; det erstattes mere og mere af Blødt Staal. Og naar i det hele Svejse- 29