Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

. Jærn 448 Jærn ved Udtagning af mange Prøver og med god Tid til disses Undersøgelse stadig kan følge Gangen i en Martinproces og derfor ved den, lettere end ved Bessemerprocessen, kan sikre sig, at man fremstiller netop det Materiale, man ønsker. Der fremstilles nu mere Martin- staal end Bessemerstaal. Martinovnen er, som nævnt, en Flammeovn, og Brændslet er den saakaldte Generatorgas, hvis vigtigste brændbare Indhold er Kuloxyd; baade Gassen og den til dens Forbrænding nødvendige Luft forvarmes. Denne Forvarmning foregaar un- der Ovnens Herd i Regeneratorer, Rum med opstablede Mursten, der holdes varme ved de fra Herden bortgaaende Forbrændings- produkter. Herdens Overside er trugformet med Fald mod et Taphul, og dannes sædvan- lig af Kvartssand med et eller andet Binde- middel. Den er overdækket med en Hvæl- ving, og paa Ovnens Forside findes fornødne Aabninger til Jærnets Indbringning i Ovnen, til Udtagning af Prøver o. s. v. Martinovne haves af meget forskellig Størrelse, og Char- gen kan saaledes variere fra 3 til 250 t, i Reg- len 15—30 t. Man indbringer først Raajærnet, nutildags sædvanlig fra en Raajærnsblander, og derefter tilsættes Affaldet, saasom Stykker af gamle Jærnbaneskinner, Jærnblik o. s. v., i en Mængde, der varierer fra 50 til 80 % af hele Chargen. Ofte tilsættes Jærnmalm. Naar saa hele Massen er smeltet, og tilstrækkelig Kulstof og andre Stoffer er bortbrændt ved Flammens iltende Paavirkning, hvorved Mas- sen koger voldsomt under det dannede Kul- oxyds Bortgang, udtapper man —- 5—8 Timer efter at Processen er begyndt — det smeltede Materiale af Ovnens Taphul. En vidtdreven Afkulning og senere Tilførsel af Kulstof (ved Tilsætning af Spejljærn o. s. v. eller ved Dar- byprocessen), ligesom ved Bessemerproces- sen, finder hyppig Sted, ligesom Tilsætning af Ferromangan ogsaa her finder Sted før lap- ningen. Den her beskrevne Proces er den saakaldte sure Martinproces. For at kunne benytte stærkt fosforholdigt Raajærn anvender man en basisk Martinpro- ces, ved hvilken man bruger basisk For i Herden og tilsætter Kalk som ved Thomas- processen, men iøvrigt gaar frem som ved den sure Martinproces. Af det af Martinovnen tappede Staal støbes Blokke eller Brugsgen- stande, og den videre Behandling af Blokkene er som ved Bessemerprocessen. En særlig Slags Martinstaal er N i k k e 1- s t a a 1 e t til Panserplader m. m., der f. Eks. kan fremstilles ved Tilsætning af Nikkel til Martinovnens Charge. Nikkelindholdet i act færdige Produkt kan være 3—30 %. Er det ikke større end 3—10 %, udmærker Nikkel- staalet sig ved stor Styrke, forbundet med stor S.medelighed, og ved betydelig Mod- standsævne mod kemiske Paavirkninger; den sidste Egenskab forøges endda i høj Grad, naar Nikkelindholdet stiger til 20—30 %. Slaggen fra Martinovnen har saa godt sorn ingen Værdi; selv Slaggen fra den basiske Martinproces indeholder for lidt Fosforsyre til med Fordel at kunne anvendes som uøa- ning. Elektrostaal fremstilles i elektriske Ovne, i mindr-e Mængder af Raajærn. hvor- ved man kan fremstille et særlig rent og ho- mogent »Kvalitetsstaal«, der kan konkurrere med Digelstaalet. I større Udstrækning oru- Kalk gaar den ved Fosforets Oxydering dan- nede Fosforsyre i Forbindelse og danner en flydende Slagge; var Pærens For surt, d. v. s. kiselsyreholdigt, vilde denne kemiske Proces ikke foregaa, idet Foret da med. Kalken vilde danne Kalciumsilikat; Kalktilslaget vilde ikke have den ønskede Virkning, og Foret vilde tilmed hurtig ødelægges. Thomasprocessen foregaar iøvrigt som den sure Proces; kun maa ved den Afkulningen altid drives saa vidt, at Kulstoftilsætningen bagefter bliver nødvendig, fordi Fosfor først brænder til- strækkelig bort, naar næsten alt Kulstof er brændt. Denne Tilsætning sker vel sædvan- lig, som omtalt ved den sure Proces; men da det betydelige Manganindhold, som dermed følger i det færdige Produkt, ikke altid er •ønskeligt, foretages Kulstofforøgelsen under- tiden paa den simple Maade, at man lader Cinderspulver falde ned i den Straale af smel- tet Staal, som efter endt Lufttilførsel udhæl- des af Bessemerpæren. Denne saakaldte Darbypro ces kan iøvrigt ogsaa anven- des ved Fremstilingen baade af surt Besse- merstaal og af Martinstaal. De Forme, Kokil ler. i hvilke ingots fra Bessemerprocessen udstøbes, er sædvanlig 4-, 6- eller 8-kantede Rør, løbende lidt spidst til opefter, og forfærdiges som Jærnstøbegods ■eller Staalstøbegods. De opstilles løst med deres største Aabning paa en Bundflade og kan derfor ligefrem løftes op fra Blokkene, naar disse er begyndt at størkne. Tempera- turen af de glødende, i deres Indre maaske endnu flydende Blokke maa man derefter ud- jævne, hvilket man udfører ved at nedsætte dem i en Varmeudviklingsgrube, en muret Grube med et særligt Rum for hver Biok, bygget saaledes, at den kun afgiver lidt Varme til sine ydre Omgivelser. Den antager derfor snart med de i den opstillede Blokke en nogenlunde ens Temperatur helt igennem. Efter Udtagelsen af Ovnen eller Gruben for- ædles Blokken ved, at dens hele Masse kom- primeres, hvorved navnlig de aldrig helt uundgaaelige Blærer i den fladtrykkes. For- ædlingen sker ved Valseværk eller Damp- hammer, for de største Smedestykkers Ved- kommende dog altid i en hydraulisk Smede- presse. —■ I de senere Aar vinder smaa Bes- semerpærer af særlig Konstruktion mere og mere Anvendelse, særlig til Støbning af Staal- støbegods. Medens Slaggen fra den sure Bes- semerproces ingen Værdi har, anvendes Tho- ra assi agg en paa Grund af sit Fosforsyre- indhold meget som Gødningsmiddel (se Tho- masfosfat). Martinprocessen har sit Navn elter Pierre Martin, hvem det efter flere Forsøg ■endelig i 1865 lykkedes at fremstille flydende Staal ved i en Flammeovn at sammensmelte Raajærn og kulstoffattigt Smedeligt Jærn. Den hertil fornødne høje Temperatur kunde kun naas ved Anvendelse af Regenerativfyring, og efter dennes Opfindere, C. og F. Siemens, kaldes den benyttede Ovn derfor ofte S i e- mens-Martin-Ovnen. Englænderne kal- der Produktet: open hearth steel. Sin store Udbredelse har Martinprocessen faaet ved at give Anvendelse for Affald, »scrap«, af Smedeligt Jærn; og kan man end ikke uden videre sige, at Martinstaalet er bedre end Bessemerstaalet (der plejer at være lidt bil- ligere), er det dog af stor Betydning, at man