Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Jærn 447 Jærn sig udmærket mod Slid uden at være skøre, som de vilde være, hvis de var hærdede helt igennem, og er desuden forholdsvis billige. I større Stil foretages en Slags Indsætning dog kun partiel, ve'd Panserplader, idet den Side af Pladen, der skal vende udad paa Skibet, hærdes ved i glødende Tilstand at udsættes for Paavirkning af Kulbrinter, f. Eks. Belys- ningsgas, inden Afkølingen. Paa lignende Maade behandles ogsaa undertiden Penge- skabsplader. Med Anvendelse af Kaliumferro- cyanid, i Værkstederne kaldet »Kali«, som kulstofafgivende Stof foretages ikke sjældent i Værksteder en ganske overfladisk Indsæt- ning af saadanne Partier af Jærngenstande, som man ønsker haarde. I Handelen gaar for- skellige Indsætnings- eller Hæ r d e p ul- ve r e, der kan bruges paa lignende Maade, f. Eks. Ferrodur, der væsentlig bestaar af Kalciumcyanamid, og nu bruges ogsaa Kar- bider. Noget ganske andet end at indsætte Staal er at lægge Staal for; herved for- staas blot at fremstille et Stykke Værktøj, f. Eks. Økser og Hakker, ved Sammensvejsning af hærdeligt Staal og uhærdeligt, svejseligt Jærn, saaledes at den for Slid mest udsatte Del af det er af hærdeligt Staal, Resten af vhærdeligt, blødere Jærn. Staal fremstilles i flydende Tilstand som Dig el st aal, Besse merstaal, Mar- ti n s t a a 1 eller Elektrostaal. I alle Til- fælde fremstilles Staalet enten — og dette er det almindelige — som Blokke, for hvilke den engelske Betegnelse, ingots, hyppig benyt- tes ogsaa paa Dansk, eller som Brugsgen- stande. saakaldet Staalstøbegods. Digelstaal fremstilles ved Omsmeltning i Digler af en eller flere Sorter Staal, og det er navnlig Svejsestaal, fortrinsvis Cement- staal, der egner sig hertil. Diglerne er bedst af ildfast Ler og Grafit, rummende 20—40 kg, og de opvarmes i en Flammeovn med Rege- nerativfyring, der kan tage indtil 100 Digler. Naar Staalet er smeltet og flyder roligt, c. 4 Timer efter at Opvarmningen er begyndt, ud- tages Diglerne, og Indholdet udstøbes til Blok- ke eller til Brugsgenstande. Blokkene behand- les som ndf. beskrevet ved Bessemerstaal og udvalses navnlig til Værktøjsstaal. Brugsgenstande af Digelstaal er iøvrigt sær- lig saadanne Maskindele, af hvilke man for- drer en særlig høj Sikkerhedsgrad. Ved Bess emerprocessen, opfundet 1S55 af Henry Bessemer, kan Staal fremstilles forholdsvis billigt i saa store Mængder, at Bessemers Opfindelse maa betegnes som epokegørende i hele .lærnindustrien. Man kan regne at kunne fremstille 5 t smedeligt Jærn ved Herdfriskning, ved Pudling og ved Bes- semerprocessen med enkelte Apparater i hen- holdsvis 1/4 Uge, 1% Dag og i 20 Minutter, og der produceredes før Krigen daglig hele Verden over for c. 5 Mill. Kr. Bessemerstaal. 1 ’’incippet i Bessemerprocessen er det ganske simple, at flydende Raajærns Kulstof (og del- v*s ogsaa andre Indblandinger) bortbrændes el ?.n Luftstrøm, som blæses derigennem, -ærlig egnet til Processen er graat Raajærn 3,5—Kulstof, 2—3 % Silicium, 3—4 °. Mangan, med mindre end 0,05 % Svovl og vin<vre CU % Fosfor. Staar Bessemer- ærket i Forbindelse med et Højovnsværk, °’synes Bessemerpæren sædvanlig fra de før ‘ævnte Raajærnsblandere. Er Værket ikke i Forbindelse med et Højovnsværk, maa der anvendes Pigjærn, omsmeltet i Kupolovn. Selve Bessemerprocessen udføres i et Appa- rat, der omtrent har Form som en Pære, og som kaldes Bessemerpære eller Kon- verter. En saadan dannes af en solid Jærn- skal, udforet med ildfast Materiale og ophængt drejelig i to Tappe, af hvilke den ene er hul. Ind i denne Tap presses Blæseluften, som saa gaar videre gennem et Rør, langs den udven- dige Side af Pæren, til dennes Bund — Pæ- rens tykke Ende -— hvor den ledes ind i et Rum, dannet mellem Konverterskallen og Foret. Fra dette Rum føres saa endelig Luf- ten gennem talrige Aabninger i Foret ind i Pærens Indre. Selve Pæren har sin Hoved- aabning, hvorigennem Jærnet indbringes og udtages, og hvorigennem Blæseluften undvi- ger, ved sin øvre, tynde Ende, der er bøjet lidt til Siden og kaldes Halsen. Foret i Pæren, et saakaldet surt For, dannes af et kiselrigt Materiale, saasom malet Sandsten og ildfast Ler. Processen foregaar paa følgende Maade: Pæren drejes saaledes, at det smeltede Raa- jærn bekvemt kan hældes i den gennem Hal- sen, Blæsten sættes paa, og Pæren drejes til- bage i sin normale Stilling med Bunden nedad. Jærnets Afkulning gaar nu for sig under Lys- og Lyd-Fænomener, som kulminerer deri, at der gennem Pærens Hals under en øredøvende Larm staar en indtil 6 m lang Flamme og ud- sendes som hele Neg af mangefarvede Gnister. Der vil da være gaaet c. 12 Min., efter at Blæsten er sat paa; c. 8 Min. senere er Pro- cessen endt, og de 15—25 t Raajærn, en Pære almindeligvis indeholder, er omdannede til Staal, der udtømmes i en stor, varm Ske, ved at Pæren drejes, og som fra Skeen aftappes. i Formene, hvor det størkner til ingots eller Staalstøbegods. De kemiske Processer under Bessemeringens Gang er meget komplicerede., I Begyndelsen oxyderes navnlig Raajærnets Silicium og bringer herved Temperaturen til at stige saa stærkt, at Pærens Indhold holder sig flydende, ogsaa medens Kulstof bortbræn- des. Denne Afkulning drives hyppig saa vidt,, at Jærnets Kulstofindhold bliver mindre end det, man ønsker i det færdige Produkt, og man tilsætter saa, c. 2 Min. før Bessemerin- gens Ophør, kulstofholdigt og manganrigt Jærn, sædvanlig Spejljærn eller Ferromangan. Kulstofmængden drives herved atter tilvejrs, og Manganet virker i høj Grad hindrende paa Dannelsen af kuloxydfyldte Blærer, som ellers vilde danne sig ved Kulstoffets Bortbrænding. Den her beskrevne Proces, den saakaldte sure Bessemerproces, lider af den Mangel, at Raamaterialets Fosforindhold ikke kan formindskes. Da nu omtrent 90 % af de eksisterende Jærnmalme er stærkt fosforholdige, og da d?res Fosformængde ikke kan formindskes, under Nedsmeltningen i Højovnen, er den af Thomas og Gilchrist i 1878 opfundne basiske Bessemerproces eller T h o- ni asproces, efter hvilken ogsaa stærkt fosforholdigt Raajærn kan omdannes til Bes- semerstaal, blevet af overordentlig Betydning. Som Raamateriale egner sig Raajærn med 1,8 —2,5 % Fosfor. Ved Processen benytter man i Bessemerpæren et basisk For, sædvanlig: brændt Dolomit med Tjære som Bindemiddel, og sætter 14—18 % brændt Kalk til Pærens Indhold, før Jærnet sættes paa. Med denne