Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Jærn 455 Jærncitrat af nøjagtig Neutralisering med Natronlud at udfælde Jærnalbumiriatet, der udvaskes og opløses i natronholdigt Vand. Hertil sættes derpaa vinaandholdigt Kanelvand eller Ud- træk af andre Krydderier. Det er en mørke- brun Vædske, der er klar, set imod Lyset men mat eller noget uklar, naar den betrag- tes ved paafaldende Lys, og som ikke giver Udskilning ved Sammenblanding med Mælk eller rent Vand. Ved Tilsætning af de fleste Syrer og Salte dannes et lysebrunt Bundfald af Jærnalbuminat. Ved Tilsætning af Garve- syre eller gult Blodludsalt fremkommer ikke de for Jærnforbindelser karakteristiske Reak- tioner. Jærnindholdet svarer for de Heste Præparaters Vedkommende til c. 0,4 %. Drees Jærnalbu min atop.løsning, der bragtes i Handelen i 1878, fabrikeres, ef- ter en hemmeligholdt Metode, men adskiller sig næppe væsentligt fra det ved Opløsning af Jærnalbuminatet i natronholdigt Vand fremstillede Præparat. Opbevaringen maa ske paa et køligt Sted i vel tilproppede Fla- sker, der hyppig maa renses, da der ellers let indtræder Gelatinering eller Forraadnelse. Jærnalun kaldes forskellige, til almindelig Alun (s. d.) svarende Forbindelser, af hvilke de vigtigste er Jærnkalialun, Sulphas ferric o-kalicu s, og Jærnammoni- akalun, Sulphas ferric o-a mm o n i- a c u s, der begge danner Krystaller af samme Form som Alun, for Kaliforbindelsens Ved- kommende farveløse, medens Jærnammoniak- aluns Krystaller har et svagt violet Skær, stammende fra et Spor af Urenheder. Begge Salte finder nogen Anvendelse i Farverierne. Jærnammoniumcitrat se Ferricitrat. Jærnbejdse kaldes i Handelen forskellige Jærnforbindelser, der benyttes som Bejdse i Farverierne, men særlig gaar under dette Navn det saakaldte »salpetersure Jærn«, en rødbrun Vædske, der fremstilles ved Op- varmning af Ferrosulfat med Svovlsyre og Salpetersyre. Det er et basisk Salt, der kun indeholder en ringe Mængde Salpetersyre, og som ikke maa forveksles med det rene Fer- rinitrat, som faas ved Opløsning af me- tallisk Jærn i Salpetersyre, og som danner farveløse Krystaller, der opløses i Vand med brun Farve. Ogsaa dette Salt benyttes som Bejdse ved Tøjtrykning. Se iøvrigt F e r ro- acetat. Jærnblik se B 1 i k. Jærnbromyre se Fe r r o b r o m i d. Jærnbrunt kaldes en som Vand- og Olie- farve benyttet brun Farve, som er meget lys- og luftægte, og som i flere lysere og mørkere Nuancer kan fremstilles ved Blanding af c. 100 Dele naturlig gul Okker med 5 D. Kogsalt og Glødning af Blandingen ved forskellige Temperaturer mød paafølgende Maling og Slemning. Jærn-Chamois, Rustgult, Nankingult ur en Blanding af forskellige Jærnhy dr oxyder, der benyttes til at farve navnlig Bomuld lyse- gult til rustbrunt, idet det giver Farver, som er meget ægte overfor Lys, Sæbe og Alka- lier, men meget let angribes af Syre. Det fremstilles sædvanlig paa den Maade, at Bom- ulden først behandles med salpetersur .Jærn- bejdse og derpaa med en svag Opløsning af Soda eller Kalkvand, hvorved Farvestoffet udfældes i Taverne. Jærncitrat se Ferricitrat. der er jærnproducerende, begrundet paa de her forekommende Kullejer. Medens De for- enede Staters Raajærnsproduktion i Aaret 1870 var c. 1,7 Mill, t, var den i Aaret 1880 c. 3,9 Mill, t, i 1890 c. 9,2 Mill, t, i 1900 c. 13,8 Mili. t og steg i Aaret 1913 til c. 31,5 Mill, t, var altsaa større end Englands og Tysklands Produktion tilsammen. Af Lande, man i Fremtiden vil have at regne med, naar Talen er om Jordens Jærn- produktion, maa nævnes Japan og navnlig Kina, Brasilien og Canada. De skandinaviske Rigers Omsætning med Jærn i 1913 fremgaar af hosstaaende Tabel, hvor Tallet angiver t. Danmark indførte Jærnbane- og Spor- vognsskinner hovedsagelig fra Tyskland og Belgien, Raajærn fra England og i mindre Mængder fra Tyskland og Sverige. Jærn- biælker, Stangbjælker og Baandjærn hoved- sagelig fra Tyskland, i mindre lylængder fra England, Belgien og Sverige. Plader og Rør fra Tyskland og England, i mindre Mængder fra andre Lande. — Norges Indførsel af de forskellige Jærnsorter er lignende Danmarks. Jærn, reduceret (ved Brint, Vandstof), Ferrum reductum (h y di r o g e n i o), bruges i Medicinen og fremstilles ved at lede en ren, tør Brintstrøm hen over tørt Ferri- hydroxyd ved en Temperatur af mindst 500°. Det danner et mat, gr aat Pulver, som, ophe- det i Luften, let antændes under Dannelse af Ferroferrioxyd; det tiltrækkes af en Magnet og opløses i fortyndet Saltsyre under Udvik- ling af ren lugtløs Brint (Vandstof), efter- ladende et minimalt Spor af Bundfald. Paa Grund af den betydelige kemiske Tiltræk- ningskraft, der finder Sted mellem Jærn, navnlig i findelt Tilstand, og Ilt (Surstof), vil der i de gængse Handelsvarer altid indehol- des Oxyderingsprodukter af Jærnet. Mæng- den af disse bør dog ikke overstige 10 %, hvilken Bestemmelse findes i de fleste Far- makopeer, der ogsaa indeholder Prøver til Paavisning af de ikke sjældent forekommende Forureninger af Arsen. Fosfor og Svovl. Jærnaffald fremkommer daglig i store Mængder overalt i den civiliserede Verden, ogsaa i Lande, der ikke selv er jærnproduce- rende, f. Eks. opslidte Jærnbane- og Spor- vejs-Skinner og Blikaffald, og efter at det i de sidste c. 30 Aar har fundet stor Anven- delse ved Martinprocessen (se Jærn) er det blevet en Handelsvare af meget stor Betyd- ning. Affaldsjærn, der skal anvendes som an- givet, maa imidlertid være nogenlunde rent Jærn; galvaniseret Jærn- og Hvidbliksaffald, hvoraf der fremkommer store Mængder ved Blikvarefabrikationen, kan derfor ikke uden videre benyttes, men maa først befries for åe fremmede Metaller. Aftinning af Hvid- blik, saaledes at næsten alt Tinnet kan til- godegøres, volder ingen Vanskelighed, men selve Jærnet har ingen Værdi, naar det ikke er befriet for ethvert Spor af Tin. Jærnalbuminat opløsning, Liqvor fer ri albuminat i, er et i Medicinen mod Svæk- kelsestilstande meget anvendt Jærnpræparat, c'er absorberes let og taales godt. Det er officinelt i de fleste Farmakopeer og fremstil- les enten ved Sammenblanding af fortyndede Opløsninger af basisk Ferriklorid og Hønse- æggehvide, hvorved faas en svagt surt reage- rende Vædske, eller ved af denne ved Hjælp