Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Jærnorange Jærndraaber 456 med eller Sten med er Jærn, og det at man blander eller fortyndet ind- last se Jærnoxyder. se Ferrojodid. se Ferri- og Ferrofosfat. Blodstenmalm, Hæma- Jærndraaber, æblesure, se J æ rn eks- tra kt, æ b i e s u r. Jærnekstrakt, æblesur, Ext r actum P o m i f e r r a t u m, E. F e r r i pomatum, er et farmaceutisk Præparat, der fremstilles ved at lade en Blanding af knuste, sure, men modne Æbler og Jærnfilspaan henstaa i no- gen Tid paa et tempereret Sted og derefter udpresse Saften, der klares og inddampes til Ekstrakts Konsistens. Den skal være sorte- grøn og med Vand eller Alkohol give en næsten klar grønligbrun Opløsning. Smagen er jærnagtig og svagt sødlig, men ikke skarp, med mindre der ved Fremstillingen som Sur- rogat for Æbler er benyttet Rønnebær, hvilke indeholder betydelige Mængder Syre. Den anvendes i Medicinen som styrkende Middel, hyppigst i Form afæblesureJærndraa- ber, Tinet ura Pomi ferrat a, fremstil- lede ved Udrivning af 1 Del Ekstrakt i 6 D. alkoholholdigt Kanelvand. Jærnforbrom se Ferrobromid. Jærnforilte Jærnforjod Jærnfosfat Jærnglans, tit, R ø d j æ r n s t en er et Mineral bestaa- ende af Ferrioxyd med 70 % Jærn. I kompakt Tilstand er Jærnglans iærnsort og metallisk, medens Pulveret er rødt, og ganske tynde, gennemsigtige Skæl viser ligeledes rød Farve. Ved Pulverfarven og ved, at Jærnglans ikke er magnetisk, skelnes den let fra Magnet- jærnsten, der tiltrækker Magneten og har sort Pulver. Haardheden er 6 og Vægtfylden 5. Jærnglans krystalliserer i rhomboedriske Kry- staller, isomorf med Korund og Titanjærn, og viser stærkt glinsende Flader. I krystalli- seret Tilstand forekommer Jærnglans i flere Bjergarter, f. Eks. paa Elba, St. Gotthard, hvor de ejendommelige Krystalgrupper, Jærn- roser, findes, og mange andre Steder. I Skan- dinavien forekommer Jærnglans hyppigt og er en vigtig Jærnmalm. I Sverige forekom- mer den i krystallinsk Tilstand ved Långban og Nordmark, i Norge ved Arendal. Oftere er den. kornet eller bladet, Jærnglimmer, og har i denne Form en meget stor Udbre- delse og udstrakt Anvendelse. Den danner Lag af betydelig Udstrækning i Granulit og Helleflint (mellemste Sverige, ved Kirunvara og Luossavara i Lapland) og Qnejs (Qellivara og flere andre Steder i Sverige). I Sverige findes meget store Gruber, f. Eks. Norberg, Långban, de ovennævnte o. fl. I Norge bry- des den ligeledes flere Steder, som Dunder- landsdalen i Nordland, hvor den forekommer i Skifer, ved Nissedal, Arendal, Kragerø o. fl., hvor den danner Lejer i Grundfjældet. Rødjærnsten (Hæm at i t) optræder dels tæt, dels som traadede Varieteter, der er af lysere Farve end den egentlige Jærnglans. Trævlet Rødjærnsten kaldes ogsaa Blodsten, rød Glaskop f; den fore- kommer i de mangfoldigste Former som Ny- rer, Stalaktiter eller drueformigt med traadet Tekstur. Den sidder paa tæt Rødjærnsten og har selv en glinsende, knudret afrundet Over- flade. Den har meget stor Udbredelse. For- uden at den anvendes til Jærnudsmeltning, benyttes den som Slibe og Polermiddel til finere Metalgenstande; endvidere som An- strygningsfarve. Tæt Rødjærnsten, egent- lig Rødjærnsten, har jævnt Brud og er af rødbrun til staalgraa Farve. Den forholder sig i det hele som Jærnglans, men indeholder sædvanlig Urenheder af Kiselsyre, Fosforsyre, Kalk og Magnesia o. a. Den er oftest et Om- dannelsesprodukt af andre jærnrige Mineraler og forekommer baade som Lag og paa Gange mest i sedimentære Dannelser. I Skandina- vien forekommer den kun i ubetydelige Mas- ser, men er flere andre Steder en vigtig Jærn- malm. Andre Varieteter af Rødjærnstenen er iordagt’ige eller okkeragtige, nogle ret faste, andre saa løse og afsmittende, at de kan bru- ges som Rødkridt, eller ganske pulverfor- mige, r ø dl O kk er. — Blodsten anvendes og- saa som Smykkesten. Jærnglimmer se Jærnglans. Jærnhydroxyd se Jærnoxyder. Jærnilte se Jærnoxyder. Jærnkardus er et stærkt Indpakningspapir, fremstillet af ubleget Natroncellulose; det ud- føres i stor .Mængde fra Sverige. Jærnkinincitrat se Ferricitrat. Jærnkisel er en af Ferrioxyd og Ferri- hydroxyd gennemtrængt tæt Kvarts af mørkt blodrød til sortbrun Farve. Den forekommer sammen med Jærnmalme f. Eks. i Sachsen og i Sverige ved Uto Grube og Långban i Verm- land. — Her blev den i 1830-erne slebet og bearbejdet til Daaser, Æsker o. 1. Jærnkit eller R u s t k i t kaldes forskellige Slags Kit, som benyttes til at forbinde Jærn med Jærn, Jærn med Sten Sten. Dets Hovedbestanddel fremstilles paa den Maade, Jærnfilspaaner med Eddike Svovlsyre, eller man rører Jærnfilspaaner og pulveriseret Ferrosulfat ud til en Grød med Eddike- eller Svovlsyre. Til at sammenkitte Jærn med Jærn benytter man ofte en Blan- ding af Jærnfilspaaner, Svovlblomster og en Salmiakopløsning, eller, naar Jærnet skal kunne taale Varme, en Blanding af Jærnfil- spaaner, Ler, Porcellæn og en mættet Kog- saltopløsning. Stofferne maa først blandes umiddelbart før Brugen, og Kittets Virkning beror paa, at de forskellige Bestanddele dan- ner basiske Jærnsalte, som forbinder sig byrdes og med Jærnet til en temmelig Masse. Jærnklorid se Ferriklorid. Jærnlak bruges navnlig ensbetydende Ovnlak, se Fernisser. Jærnlaktat se Ferrolaktat. Jærnlikør se J æ r n s ukk e r. Jærnmønje se Engelskrødt. Jærnokker er pulverformede Jærnforbin- delser, som forefindes i Naturen. Saadanne dannes af Varieteter af Brunjærnsten (s. d.), gul og brun Jærnokker og Jærnglans (s. d.), rød Jærnokker. Jærnoolit, oolitisk Jærnmalm, Jærn- rognsten, slutter sig tæt til Rødjærnsten og leret Brunjærnsten, som den kun er en Varie- tet af. Den bestaar af smaa, afrundede Korn i Lighed med Krudt og danner selvstændige Lag, navnlig i Lias- og Juraformationen i Mellem- europa og England. Jærnorange, ogsaa kaldet M a r s g u 11, er en kunstigt fremstillet okker lignende Farve, der faas ved, at man opløser 2 Dele Ferro- svilfat i 10 D. Vand, tilsætter en frisk tilberedt Blanding af 1 D. frisk brændt Kalk og 10 D. Vand og udvasker det derved fremkomne grønne Bundfald, der bestaar af Ferro-