Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Jærnoxyder 457 Jærntræ hy dr oxyd, hvorpaa det ved at udsættes for Luften oxyderes til gult Ferrihydroxyd. Ved Glødning kan Nuancen forandres til rødgult, orange, brunt og brunviolet, og de paa denne Maade fremstillede, meget ægte Farver be- nyttes navnlig i Kunstmaleriet. Jærnoxyder kaldes forskellige Forbindelser af Jærn og Ilt (Surstof), af hvilke flere fore- kommer i Naturen og udgør meget vigtige Jærnmalme (se Jærn). Saaledes forekommer Ferriioixyd, J,ærn!o^,y d, Jærntveilte (Fes Os) som Mineralerne Itabirit, Jærn- glimmer, Rø dj æ r n st en, Jærnglans o. fl. Ved Kunst fremstilles det under Navn af Caput mortu um eller Engelsk- rødt (s. d.) Den til Ferrioxyd' svarende vandholdige Forbindelse, Ferrihydroxyd, Jærntveiltehydrat, forekommer lige- ledes i Naturen som Brunjærnsten og tiere andre Mineraler, og det er tillige denne Forbindelse, som dannes ved fugtig Lufts Ind- virkning paa Jærn, det saakaldte Rust. — Ferrooxyd, Jær'nfio r (1te, Je&r noxydjil (Fe O) forekommer ikke i Naturen og kan kun vanskelig fremstilles ad kunstig Vej, da det med stor Begærlighed optager Ilt fra Luften, og det samme gælder om det tilsvarende Ferrohydroxyd, Jærnf or iltehydrat. — Ferr if err ooxyd, J æ r n m e 11 e m i 11 e, JærnoxydlulQ&y d (Fes O*) kan betragtes som en Forbindelse af de to foregaaende og findes i Naturen som Mineralet Magnet- iærnsten (s. d.). Det dannes bl. a. ved Glødning af Jærn og udgør det saakaldte Hammerskæl (s. d.). Jærnoxydopløsning, basisk eddikesur, er en Opløsning af frisk fældet Ferrioxyd i Eddikesyre, der efter de forskellige Farma- kopeer fremstilles med afvigende Styrkefor- hold. Det er en klar, sortebrun Vædske, der ved Ophedning udskiller uopløseligt basisk Acetat. Den anvendes af og til i Medicinen, navnlig blandet med Alkohol og Eddikeæter (Klapproths Jærntinktur). Jærnoxyklorid se Ferriklorid. Jærnpepton, Ferrum peptonatum, er et brunt, glinsende Pulver eller tynde Blade, som let opløses i varmt Vand til en klar Væd- ske. Det fremstilles ved Sammenblanding af Opløsninger af rent Pepton og Ferrioxyklorid, hvorefter det dannede Jærnpepton udfældes ved Tilsætning af Natronlud, udvaskes og op- løses i en ringe Mængde Saltsyre. Denne Op- løsning udstryges paa Glasplader og tørres forsigtig. Det maa opbevares udelukket fra Lyset. Det anvendes i Medicinen som styr- kende Middel. Jærnpulver, Ferrum p u 1 v e r a t u m, F. alcoholisatum. fremstilles af Smedejærn, der efter at være filet til Spaaner, stødes saa fint som muligt i Mortere af Staal, idet den fineste Del af Pulveret efterhaanden fraskil- Ics ved Paablæsning med en Blæsebælg, me- dens den grovere Del behandles videre. Det danner et graat Pulver, der ved stærkt Tryk et haardt og glat Legeme antager Metal- glans; det tiltrækkes af en Magnet og opløses i fortyndet Svovl- og Saltsyre under Brintud- vikling, efterladende en ringe, uopløselig Rest, aer i det væsentlige bestaar af Kulstof. Spor af Svovl og Arsen vil næsten altid forefindes, men et større Indhold af disse og1 andre Uren- heder findes i Reglen kun, naar der til Frem- stillingen har været benyttet Raajærn, i hvil- ket Tilfælde det iøvrigt ogsaa adskiller sig fra det af Smedejærn fremstillede ved en mør- kere, sortegraa Farve. Det anvendes i Medi- cinen mod Anæmi, Blegsot og Svækkelsestil- stande af forskellig Art og til Fremstilling af kemiske og farmaceutiske Præparater. Jærnpyrofosfat se Ferrifosfat. Jærnrødt se Engelskrødt. Jærnsalmiak, jærnholdigt Salmiak,. C h 1 o r e t u m f e r r i c o a m m o n i c u m, er en i Medicinen som Styrkningsmiddel anvendt Blanding af Ammonium- og Ferriklorid, frem- stillet ved Opløsning af disse Stoffer i Vand og Inddampning til Tørhed. Det er et orange- gult Pulver, der ved Lysets Indvirkning bli- ver blegere, og som derfor maa opbevares i et mørkt Glas. Jærnsort bruges dels som Betegnelse for Grafit, dels som Betegnelse for det til Sort- farvning af Gipsfigurer og til Brunering af Jærn benyttede, meget fine Antimonpulver, der faas ved Nedlægning af et Stykke Zink i en Opløsning af Antimonklorid. Jærnspat, S i d e r i t, Sp at jær ns ten, er en af de vigtigste Jærnmalme. Jærnspatste- nen er et grov- eller finkornet Aggregat af Jærnspat med gullighvid, graa eller gulbrun Farve, der i Luften sædvanlig bliver brun eller sort. I ren Tilstand bestaar Jærnspat af Ferrokarbonat med 48,2 % Jærn, men den indeholder oftest tillige Karbonater af Man- gan, Kalcium og Magnium. Krystaliormc.n er lig Kalkspatens, Vægtfylden 3,7—3,9, Haard- heden 4. I ren, uforvitret Tilstand er Mine- ralet farveløst, men omdannes let (til Hydr- oxyd), hvorved det farves og efterhaanden gaar over til Brunjærnsten. I Form af Kry- staller forekommer Jærnspat hyppigt paa Malmgange, ligeledes almindeligt sammen med Kryolit ved Ivigtut i Grønland. Den dan- ner ogsaa Aggregater af Drue- eller Nyre- form, Sfærosiderit. Undertiden er dten forurenet af Ler, leret Sfærosiderit eller leret S i d e r i t, der meget hyppigt forekommer i Stenkul- og Brunkulformatio- nen. Undertiden er den sort af indblandet Kul og fører da Navnet Kuljærnsten, Black- band. Baade den egentlige Jærnspat og den lerede Siderit leverer et fortrinligt Materiale- til Udvinding af Jærn, saa at mange af de be- tydeligste Jærnværker er baserede paa disse Malme. I Skandinavien er Forekomsten af egentlig Jærnspat ubetydelig; derimod findes der ved Stenkulslagene i Skaane en Ler- jæ r ns t en, der kan benyttes i dette Øje- med. Jærnsulfat se Ferrosulfat. Jærnsukker se Ferrisaccharat. Jærntinktur, saltsur, æterisk, S o 1 u- tio chloreti ferrici spirituosa ætherea, ogsaa kaldet jærnholdige Hoffmann sldraaber, Bestucheffs Tinktur fremstilles ved Sammenblanding af Æter, Alkohol og Ferrikloridopløsning i en lang, hvid Flaske, der tilproppes og hensæt- tes i Sollyset til fuldstændig Affarvning, hvor- efter Blandingen udsættes for Luftens Indfly- delse, indtil den er bleven lysegul. Den an- vendes som tonisk og nervestyrk-ejide Middel. Jærntræ (Eisenliolz; Iron wood; Bois de fer) kaldes en stor Mængde for- skellige Slags Ved, der kun har en meget stor Haardhed og en høj Vægtfylde tilfælles, men som iøvrigt stammer fra helt forskellige Træer.