Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kabinetvine 459 Kadmiumlegeringer (se de følgende Artikler). Den aarlige Pro- duktion i Europa, hovedsagelig Schlesien og Belgien, kan anslaas til c. 25 000 kg. Kadmiumacétat, eddikesurt Kadmium, Acetas cadmicus, faas ved Opløsning af Kadmiumoxyd i Eddikesyre og Inddampning til Krystallisation, hvorved det danner et far- veløst Salt, som benyttes til Fremstilling af Lystre paa Lervarer. Kadtuiumbromsd, Bromkadmium, Bro- me t u m cadmicum, Cadmium bro- ma t u m, kan faas ved direkte Forbindelse af Brom og fint fordelt Kadmium og danner lange, hvide, i Luften forvitrende Krystalnaale, der finder nogen Anvendelse i Fotografien. Kadmiumgrønt se Kadmiumgult. Kadmiumgult, Kadmiumsulfid, Svovl- kadmium, findes i Naturen som Mineralet G r e e n o c k i t og fremstilles ved, at man leder Svovlbrinte til en Opløsning af et Kad- miumsalt, hvorved det faas som et smukt, gult Bundfald. Det benyttes som Malerfarve bl. a. under Navn af Jaune brillant, paa Grund af sin høje Pris dog kun i Kunstmaleriet og Tøjtrykkeriet. Det kan ogsaa fremstilles ad tør Vej ved Glødning af en Blanding af Kad- rniumoxyd og pulveriseret Svovl og har da en mørkere Nuance end det ad vaad Vej frem- stillede. De lyseste Nuancer, navnlig C i- tronkadmium, indeholder sædvanlig Zink- sulfid. og Kadmiumoxalat og er ikke saa. lys- ægte som de mørkere. I Modsætning til de gule Blyfarver bliver det ikke sort ved Paa- virkning af Svovlbrinte, har en meget be- tydelig Dækkraft og kan uden Skade blandes med Ultramarin og Berlinerblaat, hvorved faas en meget smuk, grøn Farve, Kadmium- grønt. Det benyttes baade som Olie- og Vandfarve. Kadmiumjodid, Jodkadmium, Jodetum, cadmicum, anvendes i Fotografien og i Medicinen mod Kirtelsaar og fremstilles ved Indvirkning af Jod paa metallisk Kadmium under Tilstedeværelse af Vand, hvorefter den filtrerede Vædske inddampes til Tørhed, eller ved Inddampning af en Opløsning af 15 Dele Kadmiumsulfat og 2 D. Kaliumjodid og Ud- trækning af Resten med Alkohol. Det danner hvide, glinsende, krystallinske Masser, der let opløses i Vand og Alkohol, og som bliver gul- lige ved at udsættes for Lyset. Kadmiumklorid, Klorkadmium, Chlo- retum cadmicum, kan fremstilles ved Opløsning af Kadmiumoxyd i Saltsyre og Ind- dampning af Opløsningen i Form af farve- løse, vandholdige, i Vand letopløselige Kry- stalnaale. der forvitrer ved Henliggen i Luf- ten. Det benyttes i Fotografien. Kadmiutnlegeriuger finder paa Grund af deres store Letsmeltelighed forskellig Anven- delse. Hertil hører f. Eks. Woods Metal, der be.staar af 1 Del Kadmium, 4 D. Tin, 4 D. Vismut og 2 D. Bly, og som smelter ved 60,5 °. Ved Tilsætning af en ubetydelig Mængde Kviksølv kan Smeltepunktet endnu bringes yderligere ned. Saavel denne Legering som andre, f. Eks. 22,5 D. Kadmium, 36 D. Tin og 35 D. Bly, benyttes ved forskellige elektriske Signalapparater og som Smeltesikring til For- hindring af Dampkedeleksplosioner. En Le- gering af 22,5 D. Kadmium, 50 D. Bly og 36 D. Tin benyttes til Klicheer, og lignende Lege- ringer benyttes ogsaa som Snellod. En Le- nips og andre forskellige Roer, men ved Ud- tiykket Kaal forstaar man i daglig Tale kun de forskellige Sorter af den almindelige Kaal, B. o 1 e r a c e a. Den forekommer dyrket i en Mængde Varieteter, der alle kan henføres til 4 Hovedgrupper, nemlig 1) Blad- le a a 1, hvortil hører G r ø n k a a 1 i forskel- lige Varieteter og Pyntekaal med for- skelligt farvede, stærkt krusede Blade, 2) Hovedkaal, hvortil hører Hvidkaal, Rødkaal, Spid s kaal og Savojkaal, 3) Blomkaal og 4) K n u d e k a a 1. Til Spisebrug dyrkes af Hvidkaal, hovedsagelig den saakaldte Amager- og Brunsvi- ger h v i d k a a 1, af hvilke navnlig først- nævnte egner sig til Eksport. Til Foderbrug dvrkes dels Brunsvigerhvidkaal, dels Drum- head C en tn er kaal og flere Varieteter med meget svære Hoveder. Rosenkaal dyrkes ogsåa i flere Varieteter, ligesom Blomkaal og den nærstaaende Broc- coli (s. d.). Knudekaalen eller den overjordiske Kaalrabi udmærker sig ved, at den nederste Del af Stængelen er roe- formet opsvulmet, og benyttes i flere Varie- teter som et fortrinligt Foder for Malkekvæg. Se iøvrigt Roer. Frøene af de forskellige Kaalsorter udgør en meget vigtig Handels- artikel, og navnlig Blomkaalsfrø er efterhaan- den blevet en betydelig Eksportartikel til Nordamerika, hvortil der ogsaa udføres me- get Hvidkaal. Baade Hvidkaal og Rødkaal udgør ogsaa i tørret Tilstand en vigtig Han- delsartikel. S t r a n d k a a 1 (s. d.) er ingen Kaal, men hører til en anden Slægt af de korsblomstrede. Før Krigen indførte Danmark c. 2 t Hvid- og Rødkaal og c. 240 t Blomkaal og udførte c. 9200' t Hvidkaal og c. 140 t Blomkaal. — Norge indførte c. 840 t Hvidkaal, Kaalrabi og Gulerødder og udførte 5 t. — Sverige indførte c. 93 t Kaal. Kabinetvine kaldes de fineste Sorter af de forskellige Rhinskvine, navnlig Johannisber- ger Kabinet og Steinberger Kabinet, af hvilke førstnævnte kun sælges i Flasker, sidstnævnte ogsaa paa Fade å 600 1, for hvilke der i sær- lig gode Aargange betales 18 000 Mark. Kabliau se Fisk. Kadenergrønt se G r ø n i o r d. Kadettøj er et svært, atlasvævet Bomulds- tøj, der navnlig fremstilles blaat- og hvidstri- bet og især benyttes til Børnedragter. Kadinolie se En eb ær t j æ r e. Kadmium, Cadmium, Cd, er et temmelig sjældent Metal, der i Form af Oxyd eller som en Svovlforbindelse forekommer sammen med forskellige Zinkmalme og vindes som Bipro- dukt ved Fremstillingen af Zink. Det er end- nu flygtigere end Zink og gaar derfor ved Destillationen bort i Dampform førend Zinken. Det ligner i det hele meget dette Metal, men er renere hvidt, tungere og bliver ikke som Zinken sprødt i Kulden. Ved Ophedning i Luf- ten forbrænder det til brunt Kadmiumoxyd, medens Zink under* de samme Forhold giver hvidt Zinkoxyd. I ren Tilstand lader det sig skære med en Kniv og trække til Traade, men selv ved et ringe Indhold af Zink bliver det sprødt og haardt. Vægtfylden er 8,6, Smeltepunktet 320 0 og Kogepunktet 770 °. Det benyttes dels i Form af forskellige kemiske Forbindelser, dels som forskellige Legeringer