Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Ammonium karbonat 38 Ammoniumnitrat i lignende Tilfælde som Kamfersyre. Ogsaa Kaliumkam forat benyttes undertiden. Ammoniumkarbonat, kulsur Ammoni- ak (Kohlensaures Am mon; Ammo- nium carbonate; Carbonate d’Am- mo n i a q u e). Man kender forskellige For- bindelser af Ammoniak og Kulsyre, blandt hvilke normalt Ammoniumkarbonat cpstaar ved Forraadnelse og tør Destillation af kvælstofholdige organiske Stoffer, hvorfor det bl. a. findes i Qasvandet, i raadden Urin og i flere Slags Guano. Hvad der gaar i Han- delen under Navn af Ammoniumkarbonat, er imidlertid ikke det normale Salt men en Blan- ding af surt Ammoniumkarbonat med Ammoniumkarbaminat, hvilken Blan- ding dog i daglig Tale ogsaa kaldes Ammoni- umkarbonat, Hjortetaksalt (Hirsch- h o r n s a 1 z eller Fliichtiges Lauge n- salz; Sesquicarbonate of Ammo- nium; Sel volatil d’Ammoniaque; Supercarbonas ammoniacus, Am- monium carbonicum eller Sal a 1- cali volatile. Navnet Hjortetaksalt stam- mer fra, at Saltet tidligere fremstilledes ved tør Destillation af Hjortetakker, Horn og Knogler, men nu til Dags sker Fremstillingen altid ved Ophedning af en Blanding, af Am- moniumklorid og Kalciumkarbonat i Jærn- retorter, hvorved Saltet forflygtiges, medens Kalciumklorid bliver tilbage. Det ved Afkø- ling fortættede Salt renses derpaa ved en for- nyet Sublimation. Det gaar derefter i Han- delen enten som et hvidt Pulver eller sæd- vanlig i store, haarde, gennemskinnelige, far- veløse Plader eller uregelmæssige Stykker af en traadet eller kornet, krystallinsk Struktur, der lugter stærkt af Ammoniak, og som i Luf- ten bedækker sig med en hvid, melet løs Skorpe. Denne fremkommer, idet Ammonium- karbaminatet fordamper, og den bestaar saa- ledes hovedsagelig af surt Ammoniumkarbo- nat. Saltet opløses langsomt men fuldstændigt i 5 Dele Vand ved almindelig Temperatur, opløses i Syrer under Udvikling af Kulsyre og skal ved Ophedning kunne forflygtiges uden at efterlade nogen Rest. Da det er tem- melig let flygtigt allerede ved almindelig Tem- peratur, maa det opbevares i et vel tillukket Glas, helst paa et køligt Sted. Den vårdige Opløsning maa efter at være overmættet uicd ren Salpetersyre ikke blive uklar ved Tilsæt- ning af en Opløsning af Sølvnitrat, hvilket vilde tyde paa Tilstedeværelsen af Klor, der undertiden findes i Handelsvaren i Form af Salmiak. Hjortetaksalt anvendes foruden i kemiske Laboratorier og i Medicinen som Hævningsmiddel for Bagværk, se Brød, i Uld- vaskeriet o. a. Som »L u g t e s a 11« bringes det sædvanlig i Handelen i Form af Smaa- stykker, fyldte paa Glas og ofte overhældte med Vand eller Ammoniakvand, hvortil er sat Lavendelolie, undertiden ogsaa Enebærolie o. 1. Det ved Destillation af Knogler vundne Salt var brunt og meget ildelugtende paa Grund af et Indhold af Dippelsolie o. lign. En saa- dan Vare er under Navn af Supercarbo- nas ammonicus p y r o 1 e o sus, Am- monium carbonicum pyroleosum eller Sal volatile Co mus C e r vi end- nu officinel i nogle Lande og fremstilles i saa Tilfælde paa Apotekerne selv ved Sammen- blanding af 970 Dele af det rene Salt med 30 Dele Dippelsolie. Ammoniumklorid, Salmiak, K1 o r am- rn o n i u m, Chloretum ammonieum, Ammonium chloratum, A. hydro- chloratum, A. muriatieum, Sal am- rn o n i a c u m, er en Forbindelse af Klorbrinte og Ammoniak, der i ringe Mængde forekom- mer i Naturen, ved Vulkaner, i Stensalt- og i Stenkulslejer, og som kan dannes ved tør Destillation af forskellige kvælstofholdige, or- ganiske Stoffer. Tidligere fremstilledes ogsaa ikke ubetydelige Mængder paa denne Maadc af Kamelekskrementer, og det saaledes ud- vundne, meget urene Produkt indførtes bl. a. fra Armenien (Sal A r m e n i c u m) til Eu- ropa, hvor det benyttedes som Raastof i Am- moniakfabrikationen. Nu fremstilles det altid af den i Gasvandet indeholdte Ammoniak, idet denne ledes ned i Saltsyre, med hvilken den forener sig. Det paa denne Maade fremstil- lede Raasalt, der er brunt og bl. a. forurenet ved Indblanding af tjæreagtige Stoffer, ristes forsigtigt og renses yderligere ved Omkry- stallisation eller ved Sublimation, idet det op- varmes saa stærkt, at det fordamper, hvor- paa Dampene fortættes i Beholdere af for- skellig Form. Ved Omkrystallisation faas Saltet i Form af et hvidt, krystallinsk Pulver, ved Sublimation som faste, haarde, farveløse Masser af traadet, krystallinsk Struktur. Det er opløseligt i 3 Dele koldt og 1 D. kogende Vand, tungtopløselig! i Alkohol. Smagen er skarp og kølende. Ved Opvarmning forflygti- ges det let uden at sønderdeles, men koges en Opløsning i nogen Tid, bortgaar noget Ammoniak i Luftform, og Opløsningen anta- ger derved en sur Reaktion af den tilbage- blivende Klorbrinte. »Salmiak« anvendes til Fremstilling af for- skellige Ammoniakforbindelser, Ammoniak, ved Indvinding og Rensning af Platin og ved mange andre kemiske Arbejder samt ved Loddearbejder og i Medicinen. Til sidst- nævnte Brug maa den ingen Metaller inde- holde, hvorfor en vandig Opløsning skal holde sig klar ved Tilledning af Svovlbrinte eller ved Tilsætning af Ammoniumsulfid eller en Opløsning af Ammoniumoxalat, ligesom den skal være fri for organiske Stoffer og Rho- danforbindelser. Ammoniumkviksølvklorid se A1 e m b r o t- s a 11. Ammoniumnitrat, salpetersur Ammo- niak, Ammoniaksalpeter, Nitras ammoniacus, Ammonium nitrieum, Nitrum flammans, fremstilles ved Neu- tralisering af vandholdig Ammoniak med eller Absorption af luftformet Ammoniak i Sal- petersyre og Inddampning af Opløsningen til Krystallisation. Det krystalliserer i farveløse, vandklare, sekssidede Prismer, som er meget let opløselige i Vand under stærk Kuldeud- vikling, smelter ved Opvarmning og derefter sønderdeles i Vand og Kvælstofmonoxyd (se Kvælstof). Det er meget hygroskopisk og maa derfor opbevares i veltillukkede Beholdere. Det benyttes til Fremstilling af Kvælstofmon- c>xyd i kemiske Laboratorier og til Fremstil- ling af kunstige Kuldeblandinger, men har navnlig i den senere Tid faaet en meget stor Betydning i Sprængstoftekniken. Medens det i ublandet Tilstand kun yderst vanskeligt kan bringes til at eksplodere og, blandet med Kul og andre organiske Stoffer, ved Antændelse brænder temmelig hurtigt, men ogsaa uden