Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Ammoniumoxalat 39 Amylalkohol Eksplosion og derfor med en vis Sikkerhed kan behandles som Sprængstof, eksploderer det yderst hæftigt, naar en saadan Blanding antændes ved Hjælp af Knaldkviksølv. Da det tillige har det Fortrin fremfor Kalisalpeter, at det ved sin Forbrænding ikke efterlader nogen Aske og kun udvikler meget lidt Røg, har det i de senere Aar mere og mere for- trængt Kalisalpeter ved Krudtfremstillingen ■og til Sikkerhedssprængstoffer. Ammoniumoxalat se Oxalsyre. Ammoniumpersulfat se P e r s u 1 f a t e r. Ammoniumrhodanid se Rhodanbrinte. Ammoniumsalicylat se Salicylsyre. Ammoniumsuccinat se R a v s y r e. Ammoniumsulfat, svovlsur Ammoniak (Schwefelsaures Ammoniak; Sul- fate of Ammoniac; Sulfate d’Am- moniac, Sulfas ammoniacus, Am- monium sulfuricum), danner farveløse, luftbestandige, ved Ophedning fuldstændig flygtige Krystaller, der er let opløselige i Vand. I ren Tilstand kan det faas ved Mæt- ning af Ammoniumkarbonat med fortyndet Svovlsyre, men fremstilles i det store af Gas- vandet (smign. Ammoniak), idet den deraf fri- gjorte Ammoniak ledes ned i Svovlsyre, hvor- efter Opløsningen inddampes til Tørhed. Det forekommer i Handelen i forskellige Sorter: crudum, depuratum og purum, og benyttes i stor Mængde som Gødning og til Fremstilling af andre Ammoniaksalte. Ammoniumsuliid, Svovlammonium, er en Forbindelse af Ammoniak og Svovlbrinte, der kan faas i Form af farveløse, naalefor- mede, ubestandige Krystaller, men som sæd- vanlig fremstilles i Form af en Opløsning, naar man mætter Ammoniakvand fuldstændig med Svovlbrinte og derefter tilblander en lige saa stor Mængde Ammoniakvand som oprindelig anvendt. Ved Mætningen af Am- moniakvandet med Svovlbrinte faas en anden Forbindelse, Ammoniumhydrosulfid, Ammoniumsulfhydrat, Liquor Am- monii hydrosulfurati, der i det store fremstilles ved Destillation af en Blanding af Salmiak og Kaliumsulfid, og som i daglig Tale sædvanlig kaldes Svovlammonium. Det er en farveløs Vædske, der i Berøring med Luften let sønderdeles, hvorved den først farves gul, senere ved fortsat Indvirkning af Luftens Ilt bliver farveløs, idet der udskilles Svovl og dannes en Opløsning af Ammoniumsulfat. Disse forskellige Opløsninger finder en stor Anvendelse i Kemien, ligesom den sidst- nævnte Opløsning ogsaa undertiden benyttes til Sortfarvning af Overfladen af Metalgen- stande. Ammoniumtartrat, vinsur Ammoniak, Tartras ammonicus, er et neutralt Salt, der danner farveløse, i Vand opløselige Krystaller; det anvendes i Medicinen som Ekspektorans. Ammoniumurat, urinsur Ammoniak, danner et kornet krystallinsk, næsten hvidt Pulver uden Lugt og Smag og næsten uop- løseligt i Vand; ved Fugtning med Salpeter- syre og Fordampning af denne fremkommer ciL ve<^ Tilsætning af Ammoniak en pragt- fuld blaaviolet Farve (Mureksid). Saltet har været anvendt i 4 % holdig Salve mod kro- nisk Ekzem. Ammoniumvalerianat se Valerianesyre. Ammonsumvanadinat se Va n a din. Amnatræ er en meget haard, tung og tæt Træsort, der stammer fra- den i det tropiske Amerika voksende, til Myrtefamilien hørende Lecythis a ni ara. Det egner sig særlig til Skibsbygning og Bygning af Bolværker og lign, (smign. K a k a r a 11 i). Amomum se Kardemomme og P a r a- d i s k o r n. Amontillado er en fin, tør, spansk Vin, der oprindelig dyrkedes ved Byen Montilla, men som nu, da der ikke længere findes Vinbjerge ved Byen, fremstilles i Jer esdistriktet. Amorf kaldes i Kemien og Mineralogien en Substans, som ikke har nogen for denne Sub- stans i Følge dens Natur ejendommelig Form eller ydre Begrænsning i Modsætning til kry- stallinske Stoffer. Amorces, Munition for Legetøjsskydevaa- ben, bestaar af to sammenklæbede Stykker Silkepapir, mellem hvilke der findes en eller anden Tændmasse, f. Eks. Kaliumklorat og rødt Fosfor, sammenklæbet med Gummi. Lignende Knaldsatser, ofte sammenhængende som lange Strimler benyttes ogsaa til Fyr- tøjer, Knalderter, Antændelse af Magniums- lamper til fotografisk Brug og lign. Amourettetræ, en tung, haard, rødgul Træ- sort med brune Aarer, der ligner Mahogni og faas af de paa Antillerne voksende Mimosa tenuifolia og M. tamarindifolia. Ampupuano er en italiensk Vin fra Omeg- nen af Siena. Amratræ er Vedet af forskellige Arter S p on dias. Træet af Sp. Mombin bru- ges til Propper. Vedet af S p. 1 u t e a gaar i Handelen som Acajou Mahognitræ). Flere Arter Spondias levererr4^saa Amr ahar- piks, der bruges til RøgeUsé. Amurøa kaldes det tykke/^om bliver til- bage i OlivenoBefå'dene, og sbm navnlig i Frankrig benyttés^fil Fabrikation af simplere Sorter Sæbe. Amydon se A m i d a m. 7""—JJ Amygdalin se M a n dl e r. Amygdalae, Mandler. — Åmygdalæ a m a r æ, bitre Mandler. — Åmygdalæ dulces, søde Mandler. Amygdofenin se Mandelsyre. Amykos se A s e p t i n. Amylacetat se Amylalkohol. Amylalkohol er en Alkohol, der udgør Ho- vedbestanddelen fuselolie, d. v. s. Fremstillingen af Tilstand er det Vædske med en frembringer Hoste. Den er kun tungt opløse- lig i Vand, men kan i alle Forhold blandes med Alkohol og Æter. Kogepunktet er c. 131 °. Den virker i fortyndet Tilstand beru- sende, i koncentreret Tilstand som en stærk Gift. Amylalkohol benyttes til Fremstilling af Valerianesyre og udgør en væsentlig Be- standdel af forskellige Frugtætere, navnlig Æble- og Pæreæter, af hvilke den første hovedsagelig bestaar af Amylvaleria- nat, den sidste af Amylacetat, begge opløste i almindelig Alkohol. Ogsaa Amyl- butyrat og Amylformat finder Anvendelse til Fremstilling af Frugtætere, medens Amyl- acetat ogsaa bruges til Brændstof i en særlig Slags Lamper, der benyttes ved Lysmaalin- ger. Foruden den her omtalte Amylalkohol, som ogsaa kaldes Gæringsamylalkohol, eksi- af den saakaldte Kartoffel- den Fusel, som dannes ved Alkohol af Kartofler. I ren en farveløs, let bevægelig noget kvælende Lugt, der