Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Amylen 40 Anatto ?e.i,er d,er flere andre Slags Amylalkohol, af hvilke dog kun en har praktisk Betydning, se Amylenhydrat. Amylen, Pen ty len, Val er en, er en Kulbrinte, som kan fremstilles af Amylalko- hol ved Destillation med Zinkklorid, og som danner en farveløs, ved 39° kogende Væd- ske. Den har en ejendommelig, bedøvende Lugt og har en Tid lang været benyttet i Stedet for Kloroform som Anæstetikum, men er nu næsten gaaet helt af Brug. Amylenhydrat, tertiær Amylalkohol, er et Sovemiddel, der fremstilles ved at lade Svovl- syre indvirke paa Amylen og behandle Pro- duktet med Alkali. Det er en klar, farveløs, olieflydende Vædske med en gennemtræn- gende, om Kamfer mindende Lugt, og med svagt brændende Smag. Dets Frysepunkt er 12,5° og Kogepunktet 102,5°; Vægtfylden ved 15° er 0,81; herved og ved dets Forhold overfor Vand og Kaliumpermanganat godt- gøres dets Renhed, idet det navnlig er af Vigtighed, at det er frit for ethvert Spor af den almindelige Amylalkohol. Det opbevares bedst i smaa, helt fyldte Flasker med Glas- prop paa et køligt Sted, beskyttet mod Ly- set. Dets Virkning som Sovemiddel angives at ligge mellem Kloralhydratets og Paralde- hydets. 1 g Kloralhydrat svarer til 2 g Amyl- enhydrat, hvilket igen svarer til 3 g Paralde- hyd. Amylnitrit er en klar, farveløs eller svagt gullig Vædske, meget tyndflydende og med en frugtagtig Lugt. Frisk fremstillet viser det ingen Reaktion paa Lakmuspapiret, men ved Opbevaring bliver det svagt surt. Det frem- stilles ved Indvirkning af Salpetersyre paa Amylalkohol og paafølgende Destillation, men da en Indaanding af Dampene kan medføre alvorlige Forgiftningstilfælde, maa Fremstil- lingen ske med stor Forsigtighed. Det benyt- tes mod Hovedsmerter, Epilepsi og Astma til Indaanding, idet 1—3 Draaber bringes til at fordampe paa et Lommetørklæde eller lign Man bør aldrig lugte direkte til Beholderen,’ hvorved der let kan indsuges et for Organis- men skadeligt Kvantum. Det maa opbevares i gule Glas med Glasprop paa et køligt og mørkt Sted. ' Amylokarbol er et Desinfektionsmiddel, der bestaar af 20 Dele Karbolsyre, 150 D. grøn Sæbe, 160 D. Amylalkohol, fortyndet op med Vand, saaledes at det hele udgør 1 000 Dele. Amyloform er en Forbindelse af Formalde- hyd og Stivelse. Det er et hvidt, uopløseligt Pulver uden Lugt og bruges som Strøpulver ved antiseptisk Saarbehandling. Amylum se Stivelse. Amyris se Mekkabalsam. Anacahuitetræ kaldes Træet og Barken eller, sidstnævnte alene af Cordia bois- se r i fra Mexiko. Det benyttodos tidligere som Universalmiddel mod Lungetuberkulose, og der indførtes under dette Navn en hel Del forskellige. Slags Træ og Bark fra Mexiko. Det har vist sig at være uden al Virkning men dukker endnu af og til op paa Markedet’ Anacardium se Acajounødder. Anacardiumgummi se Acajougummi. Anacyclus se Bertramsrod. Anagalljs se Arve. Analeptica kaldes Midler mod Afmagt og Svaghedstilstande, saasom Æter, Hoffmanns- draaber, Kamfer, Kognac og Vin. Analgen er et af Kinolin fremstillet Præpa- rat, der danner et hvidt Pulver uden Lugt og ’ °Pløselist i Alkohol men uopløseligt i Vand. Det anvendes i Medicinen som Anti- pyretikum særlig ved Malaria. Analgesin se A n t i p y r i n. Analin se A n n a 1 i n. Anam se Annam. Ananas (engl. Pine-apple) er Frugten af den i Amerika hjemmehørende, men nu til alle tropiske Lande forplantede og ogsaa hos os i Drivhuse dyrkede Ananas. Planten bærer forneden en Roset af stive, tørre Blade, fra hvilke Blomsterstanden hæver sig op paa en lodret Stilk. Frugterne er kødede og sammen- vokset med den ligeledes kødede Stilk og Dæk- । bladene, som ved Frugtens Modning ogsaa bliver kødet og danner den saakaldte Samle- frugt, gennem hvilken Stænglen vokser op og i Toppen afsætter en Bladdusk. Frugten, . r jkke indeholder Frø, udmærker sig ved sin fine Aroma og er af denne Grund en vig- tig Handelsvare. Den forsendes baade frisk og nedlagt i Sukker fra Vestindien, Amerika og det sydlige Europa. Store Ananasdriverier nndes navnlig i Frankrig og Tyskland, men ogsaa i Danmark og Sverige dyrkes en Del 1 lanten forekommer i forskellige Varieteter med noget forskelligt farvede Frugter. Ananasessens. Ananasæter eller Ana- nas o 1 i e bruges i Flæng som Betegnelse dels for to Alkylsalte, Amylbutyrat og Æ t y 1 b u t y r a t (smørsur Amyl- og Ætyl- alkohol), dels for en ved Hjælp af disse Al- kylsalte fremstillet Frugtæter, der lugter s?.m Ananas. Begge de nævnte Alkylsalte er olieagtige Vædsker, af hvilke førstnævnte koger ved 176 °, sidstnævnte ved 110°, og som kun i ringe Mængde opløses af Vand men i alle Forhold kan blandes med Alkohol. Som Eksempel paa en sammensat Ananas- æter, der iøvrig kan fremstilles paa mange Maader, kan nævnes følgende: 10 Dele Amyl- butyrat, 5 D. Ætylbutyrat, 1 D. Aldehyd o? 1 D. Kloroform, blandet op med 100 D. Alko- hol. Ananasessens benyttes i stor Mængde i Konditorier og Sukkervarefabrikker samt som 1 ilsætning til Rom- og Arrakspunsch. Ananashamp, Ananastrævler, Silk- gr a ss, Istie, Ixtle, Pinas, er Bast- trævler, der faas af Ananasblade. De enkelte Celler er 5—6 mm lange og 0,005—0,006 mm tykke, altsaa overordentlig fine. De anven- des baade til Spinding af Garn og til Slag- af Reb og Tove, men kan kun vanskelig skilles fra de stærke træagtige Fibre, som ligger sammen med dem i Bladene, hvilket forvolder Vanskelighed ved Forarbejdelsen Af Planter, som man f. Eks. paa Filippinerne dyrker paa mørke, skyggefulde Steder, kan dog fremstilles meget fine Trævler, som be- nyttes til Vævning af fine Tøjer, Ananas- b a ti st I størst Mængde udføres Taverne fra Mexiko. Ananasolie se Ananasessens. Ananastøjer se Ananashamp. Ananasvin faas ved Gæring af Ananassaft og kan ved Lagring faa en madeiraagtig Ka- rakter. Anantræ se Ann an træ. Anapaimatræ er et meget fast og sejt Ved af usikker Oprindelse, der faas fra Sydame- rika og navnlig benyttes til Bygningstømmer. Anatto se O r 1 ea n.