Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kakao
470
Kakodylsyre
derier og Sukker. Af Forfalskninger træffes i
de forskellige Præparater foruden den nævnte
Tilsætning af finmalede Skaller tillige en Til-
sætning af Mel og af de malede Presserester
fra Fremstilling af Jordnødolie og af Bøge-
kærneolie. En anden Art af Forfalskning er
den, at en Del af Fedtet udpresses og erstat-
tes med andre og billigere Fedtsorter, navnlig
Kokosfedt, ligesom man ogsaa til Chokolade
tilsætter Dekstrin, Tragant eller Gelatine, der
kan binde en betydelig Mængde Vand og Suk-
ker og saaledes tjene til at forøge Vægten.
Danmark indførte før Krigen c. 1800 t
Kakaobønner, c. 270 t Pulver os c. 300 t Cho-
kolade og udførte c. 20 t Bønner, c. 35 t Pul-
ver og c. 50 t Chokolade. — Norge indførte
c. 1100 t Bønner, c. 80 t Pulver og c. 50 t
Chokolade og udførte c. 10 t Chokolade. —
Sverige indførte c. 1500 t Bønner, c. 200 t
Pulver og c. 70 t Chokolade og udførte c. 4 t
Pulver.
Kakaosmør. Kakaofedt, Oleum Ca-
cao, er det af Kakaobønnerne udpressede,
ved almindelig Temperatur faste Fedt. Det
fremstilles sædvanlig ved Udpresning af den
ti] 70—800 opvarmede Kakaomasse, se Kakao,
hvorefter det filtreres, og man vinder paa
denne Maade sædvanlig 30—35 % af de af-
skallede Bønners Vægt. Det er i frisk Tilstand
gnllighvidt, efter længere Tids Forløb rent
hvidt, har en mild, behagelig Smag og en
svag, kakaoagtig Lugt. Det er temmelig haardt,
smelter ved 28—340 og har ved 150 en Vægt-
fylde = 0,964—0,975. Det bestaar hovedsage-
lig af Glyceriderne af Stearin- og Palmitin-
syre samt i ringe Mængde af Arakinsyre,
Myresyre, Eddikesyre og Smørsyre. Fedtet
er opløseligt i 5 Dele kogende, absolut Alko-
hol, hvorimod kun en ringe Del opløser sig i
90 %’s Alkohol, ved hvilket sidstnævnte For-
hold det let kan skelnes fra Kokosfedt (s. d.).
Det vindes som Biprodukt ved Chokolade-
fabrikationen og benyttes foruden i denne
navnlig i Parfumeriet og Farmacien, i mindre
Mængder i Sæbefabrikationen. Det forfalskes
ikke sjældent med Kokosfedt o. 1., Talg, Stea-
rin og Paraffin, hvilke Forfalskninger kun kan
paavises ved en nøjagtig kemisk Undersøgelse.
Kakaralli er Vedet af forskellige Arter af
den til Myrtefamilien hørende Le cy th is,
navnlig fra engelsk Guyana. Paa Grund af
sin store Modstandsdygtighed mod Vandets
Paavirkning egner det sig særlig til Skibsbyg-
ning og til Bygning af Bolværker o. I. Bast-
trævlerne benyttes ti! Papir.
Kakdasinghi se G a 1 æ b 1 e r.
Kaki se Daddelblom mer.
Kakodylsyre, Dimethylarsensyre,
Ac i dum kakodylieum, fremstilles ved
Oxydering af det ved Ophedning af Kalium-
acetat og Arsensyrlinganhydrid fremstillede,
olieflydende, ildelugtende Kakodyl. Det dan-
ner farveløse Krystaller, uden Lugt, let op-
løselige i Vand, indeholdende c. 54 % metal-
lisk Arsen, og har i Form af sit Natriumsalt,
Natriumkakodylat, medicinsk Anven-
delse mod flere Hudsygdomme og synes at
være en Form,- i hvilken Arsen taales for-
holdsvis godt af Organismen, omend det in-
genlunde kan anses for ugiftigt. Mod Anæmi
og Klorose benyttes i den senere Tid Jærn-
saltet, Fe r r i k ak o dy 1 a t. et gulgraat, i
Vand opløseligt Pulver. En Forbindelse at
Kakodylsyre og Kanelsyre, Cinnamy
Formene og Luftblærer undslipper. Choko-
ladekonfiturer fremstilles paa fri Haand, me-
dens de forskellige Figurer støbes, oftest i
Forme af Blik eller i indvendigt ferniserede
Gipsforme. Som Krydderier anvendes Vanille
eller Vanillin, der imidlertid i simplere Sorter
sædvanlig erstattes med Perubalsam, Kanel,
Nelliker og Kardemomme. Mængden af det
tilsatte Sukker er meget variabel. Ved Frem-
stillingen af den saakaldte bitre Chokolade til-
sættes saaledes intet Sukker, medens Sukker-
mængden i simplere Sorter kan stige indtil
70 %. For at faa saa meget Sukker som mu-
ligt ind i Massen tilsætter man undertiden no-
get Fedt, der tjener til at forøge Sammen-
hængskraften. Tilsættes hverken Sukker eller
Krydderier, faas den saakaldte Kakao-
masse. Foruden Sukker og Krydderier faar
Chokoladen ofte mange andre Tilsætninger,
f. Eks. Lægemidler, hvis ubehagelige Smag
derved dækkes, ligesom det i den sidste Tid
er blevet meget almindeligt at fremstille Cho-
kolade under Tilsætning af kondenseret Mælk,
saakaldt Mælkechokolade.
Kakaopulver, i daglig Tale ogsaa ofte
kaldet Kakao (Cacao deoleata), frem-
stilles af den før nævnte Kakaomasse, idet man
behandler denne i opvarmede Presser, hvor-
ved Halvdelen, indtil to Tredjedele af Fedtet
udskilles, hvorefter Pressekagerne finmales og
sigtes. Hensigten med denne Bortskaffelse af
Fedtet er at gøre Produktet lettere fordøje-
ligt og at kunne faa det lettere fordelt i Vand
eller Mælk. Den sidstnævnte Egenskab op-
naas i endnu højere Grad, naar man til Pul-
veret sætter en ringe Mængde surt Natrium-
karbonat, Ammoniumkarbonat eller Magnesia,
der med en ringe Del af Fedtet danner Sæbe,
som. bevirker, at den øvrige Del af Fedtet
lettere holdes emulsioneret i Vædsken. Bedst
er det at underkaste Pulveret en fornyet Rist-
ning efter Tilsætningen af Kemikalierne. Om
nogen egentlig større Opløselighed er der her-
efter ikke Tale, men kun om en lettere For-
delelighed, naar Pulveret udrøres med Vand.
De ved Fabrikationen fraskilte Kakao-
skaller benyttes til Fremstilling af Kaffe-
surrogater samt enkelte Steder til Tilbered-
ning af en Slags Te og iøvrigt ogsaa til For-
falskning af de forskellige Kakaopræparater.
Hvorvidt en saadan Forfalskning virkelig har
fundet Sted eller ej, er ofte ikke let at afgøre,
idet et ringe Indhold af Skaller altid findes,
stammende fra Umuligheden af fuldstændig at
fiærne det sidste Spor af disse. Jo fuldstæn-
digere dette skal ske, des større vil Tabet af
Kakao blive, idet en Del deraf let gaar bort
med Skallerne, og et Indhold af et Par %
Skaller vil derfor ikke være at betragte som
en Forfalskning. Iøvrigt kan man til de for-
skellige Kakaopræparater stille følgende For-
dringer: Kakaomasse skal med den her
nævnte Indskrænkning bestaa udelukkende af
Kimbladene og bør ikke indeholde mere end
3,5 % Aske, 3 % Træstof og 10,5 % Stivelse.
Kakaopulver bør ikke indeholde mere
end 6 % Vand, medens Sammensætningen
iøvrigt er afhængig af den Mængde Fedt, der
er presset fra. Askemængden, der sædvanlig
er forøget ved de ovenfor nævnte Tilsætnin-
ger, bør ikke overstige 8 %, og Mængden af
Skaller ikke overstige 3—4 %. Chokolade
skal udelukkende bestaa af Kakaomasse med
Tilsætning af en ringe Mængde (c. 1 %) Kryd-