Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kaktusfigen 471 Kalciumacetat kakodylsyre, anvendes undertiden ved Lungetuberkulose. Den danner hvide Krystal- ler, dør er letopløselige i Vand og Glycerin. Mod Syfilis bruges et Kviksølvsalf, Hydrar- gyrum k ak o d y 1 i cu m, der danner et hvidt, 16 % Kviksølv indeholdende, i Luften henflydende Pulver. En Tilsætning af Salt gør det mere luftbestandigt. Kaktusfigen eller indiske Figner er Frugterne af den bl. a. i Sydeuropa alminde- ligt dyrkede Figenkaktus, Opuntia Ficus i n d i c a, store, figenformede, grønne Bær med indvendig smukt rødt Kød. En en- kelt Plante kan aarlig levere 100—200 kg Frugt, som dels benyttes til Spisning, dels i Aigérie til Fremstilling af Alkohol. Da man af 1 kg Frugt kan faa c. 50 g ren Alkohol, og da man paa 1 ha kan dyrke 90—400 Planter, vil man paa denne Maade kunne erholde et meget betydeligt Udbytte af Jord, som iøvrigt ikke egner sig til Dyrkning. Kalabarbønner (E s er en nu s s eller G o t- tesgerichtbohne; Ordeal Bean; Féve du Calabar; Semen Calabar eller Phy sost igma tis) faas af Phy s o- Fig. 207, Physostigma venenosum, en Oren med Blomster, helt unge og næsten modne Bælge. Forneden en moden, halvt aabnet Bælg og et Frø, sidstnævnte c. 2/s nat. Størr. stigma venenosum. en til de ærteblom- stredes Familie hørende slyngende Plante, der hører hjemme paa Vestafrikas Kyster (gamle Kalabar) og hvis, forneden træagtige og for- oven urteagtige Stamme bærer trekoblede Blade og smukke, ejendommelig byggede, pur- purrøde, gulstribede Blomster. Frøene, hvis medicinske Betydning skyldes et Indhold (c. 030 pro mille) af E s e r i n (= Fy s o s t i g- 01 i n, se Eserin), er 25—35 mm lange, 8—11 nim brede, aflangt nyreformede, chokolade- brune, paa den konvekse Side forsynede med en dyb Fure, der indtager hele Længden og er begrænset af to brunrøde Linier. I Tværsnit- tet ses 2 gulhvide Kimblade og et Hulrum. En ved Alkohol tilberedt Ekstrakt af Bønnerne har forhen været anvendt af Øjenlægerne, men nu benyttes næsten udelukkende Alka- loidet. Kala'in er en Tin-Blylegering med et Ind- hold af c. 89 % Bly, c. 10 % Tin og c. 0,9 % Kobber. Den benyttes under Navn af T e- kassebly til Udforing af kinesiske Tekasser. Kalait se T y r k i s. Kalamandertræ se Ibenholt. Kalan se B æ v e r s k i n d. Kalandring se Appretur. Kalcedon er et krystallinsk, finkornet til tæt Kvartsaggregat med splintret Brud og voks- agtig Glans. Vægtfylden er 2,59—2,60 og Haardheden 6% (begge lavere end for Bjerg- krystal). Foruden de krystallinske Kvartsbe- standdele indeholder Kalcedon amorf, vand- holdig Kiselsyre, der kan udtrækkes med Kali- lud. Den er porøs og kan gennemtrænges med Farvestoffer, og de forskellige Farver, som naturlig Kalcedon viser, er netop optagne fra Opløsninger, der udefra har gennemtrængt Stenen. ligesom ogsaa Kalcedonen selv er af- sat af kiselsyreholdige Opløsninger. Almin- delig Kalcedon er oftest mælkehvid, graalig eller farveløs, men anvendes kun, naar den viser smukke Farver eller andre særegne Egenskaber. Man har saaledes Punkt Kal- cedon, hvid med blodrøde Prikker, K a 1 ce- don-Onyx med vekslende .graa og hvide Striber, R e gnb u e-K a 1 c e db(i, Mo s-K a I- cedon (Mos-Agat) og’ Tpe^-Ågat med plantelignende Tegninger, der er dannede ved Infiltration af Manganox^F ixfine kaldes ogsaa stundom ’ oprindelig skal stamme fra f . Særlige Varieteter danner Karne'ol, K ry- sopras, Jaspis og Agat (s. d.). Nær- staaende Kalcedon er Heliotrop, der er grøn med smaa blodrøde Pletter eller Punkter (af Karneol) og Plasma, der ligeledes er grøn, men uden mørke Pletter. Kalcedon an- vendes til forskellige Smykkegenstande og forekommer meget almindeligt, særligt i Bra- silien, paa Island og Færøerne, i Grønland, Ungarn, Sachsen, Ceylon, Sibirien, De for- enede Stater o. m. fl. St. Kalcium er et Grundstof, der hører til de alkaliske Jordarters Metaller. Det er et gul- lighvidt Metal, der paa Grund af den over- ordentlige Lethed, hvormed det oxyderer sig i fugtig Luft, og den Lethed, hvormed det ind- gaar Forbindelse med forskellige Syrer, aldrig findes i fri Tilstand i Naturen, hvorimod for- skellige af dets Salte udgør meget vigtige Be- standdele af Jordskorpen. Saaledes findes det i Form af Silikat i en Mængde Bjergarter, i Form af Karbonat som Kalksten, Mergel m. m. og i Form af Sulfat som Gips. Kalcium frem- stilles ad elektrolytisk Vej og gaar i Handelen i Form af tykke Stænger, pakkede i Blik- daaser. Det anvendes som Reduktionsmiddel ved forskellige kemiske Processer. Kalciumacetat, eddikesur Kalk. Ace- t a s c a 1 c i c u s, fremstilles i fuldstændig ren Tilstand ved Neutralisation af Eddikesyre med Kalciumkarbonat og gentagne Omkrystallisa- tioner. Til teknisk Brug fremstilles det i for- skellige Kvaliteter ved Neutralisation af Træ- eddike med Kalk, Fraskilnin? af Tjære o. 1.,