Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kaliumferrocyanid
476
Kaliumhydroxyd
Gult Blodludsalt (Gelbes Blut-
laugensalz; Yellow Ferrocyanide
of Potash ell. Prussiate of Potash;
Prussiate jaune de Potasse eller
Cyan ure ferros o-p otassique; K a-
lium-Fer rocyanatum), er en Forbin-
delse af Kalium, Jærn og Cyan, der indehol-
der mindre Jærn og Cyan og mere Kalium end
Ferrisaltet. Saltet fremstilles fabriksmæssig
paa flere Maader. Ved den vigtigste og nu
almindeligst benyttede Metode benytter man
som Raamateriale den brugte Rensemasse fra
Gasværkerne. Til Rensning af Lysgassen bru-
ges nemlig Ferrioxyd. der virker paa den
Maade, at det baade tilbageholder Svovlet og
det af Kullenes Kvælstof dannede Cyan. Den
brugte Rensemasse indeholder foruden Ferri-
hydroxyd 40—50 % frit Svovl og indtil 12 %
Ferrocyanid samt andre Cyan- og Ammoniak-
forbindelser. Massen oparbejdes paa den
Maade, at Ammoniaksaltene først bortskaffes
ved systematisk Udludning med Vand, i hvil-
ket de opløser sig. hvorpaa Resten tørres no-
get, blandes med læsket Kalk og ophedes med
Damp i lukkede Kasser. Herved omdannes
Ferrocyanidet under Udskillelse af Ferrihy-
droxyd til opløseligt Kalciumferrocyanid, som
derpaa udludes med Vand. Den koncentrerede
Opløsning af Kalciumferrocyanid ophedes til
Kogning, og ved Tilsætning af Kaliumklorid
udskilles derpaa det næsten uopløselige Ka-
liumkalciumferrocyanid. Dette Salt ophedes
under Tilsætning af Kaliumkarbonat, hvorved
der dannes uopløselig Kalciumkarbonat og Ka-
liumferrocyanid, som udtrækkes med Vand og
udkrystalliserer ved Inddampning af den fil-
trerede Opløsning. En ældre Fremstillings-
maade, der stadig benyttes, f. Eks. i England og
Østrig, hvor man ikke anvender Jærn til Rens-
ning af Gassen, bestaar deri, at man opheder
kvælstofholdigt, dyrisk Affald, f. Eks. Blod,
I.æderaffald, Horn o. 1., med Jærnspaaner og
Potaske til Rødglødhede i lukkede Beholdere.
Det tilstedeværende Kul, Kvælstof og Kalium
indgaar herved Forbindelse med hverandre
under Dannelse af Kaliumcyanid, medens Jær-
net og det tilstedeværende Svovl med hin-
anden danner Ferrosulfid. Udluder man der-
paa den smeltede Masse med Vand, omsætter
Kaliumcyanid og Ferrosulfid sig med hinan-
den under Dannelse af Kaliumferrocyanid, der
kan faas ved Inddampning af Opløsningen.
Kaliumferrocyanid danner store gule, vand-
holdige Krystaller, hvis Krystalvand bortgaar
ved Opvarmning til 100°, hvorved de hen-
falder til et hvidt Pulver. 100 Dele Vand op-
løser ved almindelig Temperatur c. 25 D. af
Saltet og ved 100° c. 100 D.. I Alkohol er det
uopløseligt. Det har en paa een Gang bitter,
sødlig og saltagtig Smag og er ikke giftigt,
men virker svagt afførende. I Modsætning til
Kaliumferricyanid giver det Berlinerblaat ved
Blanding med Opløsninger af Ferriforbindel-
ser, men derimod ikke med Ferroforbindelser,
med hvilke det derimod giver et farveløst
Bundfald, der ved at udsættes for Luften hur-
tigt omdannes til Berlinerblaat. Med de fleste
Salte af andre tunge Metaller giver det hvide
eller farvede Bundfald, saaledes med Zink-
sulfat et meget fyldigt, hvidt Bundfald af Zink-
fcrrocyanid, hvilket Forhold benyttes til Kla-
ring af Vin og Likører, idet man til disse sæt-
ter først en ringe Mængde Zinksulfatopløs-
ning, derpaa en Opløsning af Kaliumferrocya-
nid, idet det herved udskilte Bundfald ret hur-
tigt vil sætte sig til Bunds og rive alle i Væd-
sken suspenderede, fine Stoffer ned med sig.
Dersom de to Salte tilsættes i ikke for stor
og nøje afpasset Mængde, saaledes at der
hverken kommer for meget af det ene eller
af det andet, har en saadan Klaring ingen
skadelig Indvirkning, men dette er ogsaa en
nødvendig Betingelse, idet der ellers let vil
kunne blive et Overskud af det ene eller det
andet Salt tilbage i Vædsken. Skønt Kalium-
ferrocyanid som nævnt ikke er giftigt, vil et
Overskud af dette dog kunne have skadelig
Virkning, idet der ved Indvirkning af de f.
Eks. i Vin altid tilstedeværende Syrer vil
kunne dannes opløselige, giftige Cyanforbin-
delser. Med Kuprisulfat giver det Hatchetts
Brunt (s. d.). Det i Handelen gaaende Ka-
liumferrocyanid indeholder sædvanlig en ringe
Mængde Kaliumsulfat, hvis Mængde kan gaa
lige op indtil 15 %, uden at det kan ses paa
Krystallerne. Ved de fleste tekniske Anven-
delser af Kaliumferrocyanid har dette Indhold
ikke nogen direkte skadelig Betydning, men
det nedsætter Værdien, der kun er afhængig
af Cyanindholdet. Kaliumsulfatet kan kun
bortskaffes ved gentagen Omkrystallisation.
Det kan paavises, naar man gør en fortyndet
Opløsning ganske svagt sur med Saltsyre og
derpaa tilsætter en Opløsning af Baryumklo-
rid, hvorved der ved Tilstedeværelse af Ka-
liumsulfat vil dannes et hvidt Bundfald af
Baryumsulfat. Kaliumferrocyanid benyttes til
Fremstilling af andre Cyanforbindelser, som
f. Eks. Kaliumcyanid, Kaliumferricyanid og
Berlinerblaat, hvad enten sidstnævnte frem-
stilles som Handelsvare eller under Farvnin-
gen udskilles i selve Tøjets Porer. Endvidere-
bruges det til Fremstilling af forskellige
Sprængstoffer og til overfladisk Hærdning af
Jærn. — Det erstattes til teknisk Brug mere
og mere af Natriumf er rocyanid (s. d.).
Kaliumfoslat, Fosforsurt Kali, P h o s-
ph as kalicus, Kalium phosph or i-
c u m, er et hvidt, krystallinsk Salt, der faas
ved at mætte en Opløsning af rent Kalium-
karbonat med Fosforsyre. Det gaar i Hande-
len baade som Krystaller og som et hvidt Pul-
ver og benyttes dels i Medicinen, dels til
Fremstilling af Blomstergødning. Til sidst-
nævnte Brug benyttes ogsaa det glasagtige
Kaliummetafosfat.
Kaliumhydroxyd, K a u s t i s k Kali, Æts-
kali, Kalihydrat, »K a 1 i u m h y d r a t«,.
ofte fejlagtig kaldet »Kali« (s. d.) (Aetz-
kali; Caustic Potash, Potassium
hydroxyde; Potasse h y d r i q u e, Hy-
drate de Potasse; Hydras kalicus,
Kalium hydric u m), er en Forbindelse af
Metallet Kalium med Ilt og Brint og fremstil-
les dels ved Opvarmning af en Opløsning af
Kaliumkarbonat (Potaske) med Kalk, hvorved
dannes uopløselig Kalciumkarbonat, der kan
fraskilles, og en Opløsning, der indeholder
Kaliumhydroxyd, dels ved Elektrolyse af en
Opløsning af Kaliumklorid. Ved Inddampning
af Opløsningen, den saakaldte Kalilud, faas
kaliumhydroxyd som en hvid Masse, der
smeltes og støbes til Stænger paa c. 15 cm
Længde c. 0,6 mm Diameter, i hvilken
Form de gaar i Handelen. Det er overordent-
lig let opløseligt i Vand og indsuger med Be-
gærlighed Fugtighed og Kulsyre fra Luften,
hvorved det flyder hen, idet det tilsidst om-