Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Kaliumferrocyanid 476 Kaliumhydroxyd Gult Blodludsalt (Gelbes Blut- laugensalz; Yellow Ferrocyanide of Potash ell. Prussiate of Potash; Prussiate jaune de Potasse eller Cyan ure ferros o-p otassique; K a- lium-Fer rocyanatum), er en Forbin- delse af Kalium, Jærn og Cyan, der indehol- der mindre Jærn og Cyan og mere Kalium end Ferrisaltet. Saltet fremstilles fabriksmæssig paa flere Maader. Ved den vigtigste og nu almindeligst benyttede Metode benytter man som Raamateriale den brugte Rensemasse fra Gasværkerne. Til Rensning af Lysgassen bru- ges nemlig Ferrioxyd. der virker paa den Maade, at det baade tilbageholder Svovlet og det af Kullenes Kvælstof dannede Cyan. Den brugte Rensemasse indeholder foruden Ferri- hydroxyd 40—50 % frit Svovl og indtil 12 % Ferrocyanid samt andre Cyan- og Ammoniak- forbindelser. Massen oparbejdes paa den Maade, at Ammoniaksaltene først bortskaffes ved systematisk Udludning med Vand, i hvil- ket de opløser sig. hvorpaa Resten tørres no- get, blandes med læsket Kalk og ophedes med Damp i lukkede Kasser. Herved omdannes Ferrocyanidet under Udskillelse af Ferrihy- droxyd til opløseligt Kalciumferrocyanid, som derpaa udludes med Vand. Den koncentrerede Opløsning af Kalciumferrocyanid ophedes til Kogning, og ved Tilsætning af Kaliumklorid udskilles derpaa det næsten uopløselige Ka- liumkalciumferrocyanid. Dette Salt ophedes under Tilsætning af Kaliumkarbonat, hvorved der dannes uopløselig Kalciumkarbonat og Ka- liumferrocyanid, som udtrækkes med Vand og udkrystalliserer ved Inddampning af den fil- trerede Opløsning. En ældre Fremstillings- maade, der stadig benyttes, f. Eks. i England og Østrig, hvor man ikke anvender Jærn til Rens- ning af Gassen, bestaar deri, at man opheder kvælstofholdigt, dyrisk Affald, f. Eks. Blod, I.æderaffald, Horn o. 1., med Jærnspaaner og Potaske til Rødglødhede i lukkede Beholdere. Det tilstedeværende Kul, Kvælstof og Kalium indgaar herved Forbindelse med hverandre under Dannelse af Kaliumcyanid, medens Jær- net og det tilstedeværende Svovl med hin- anden danner Ferrosulfid. Udluder man der- paa den smeltede Masse med Vand, omsætter Kaliumcyanid og Ferrosulfid sig med hinan- den under Dannelse af Kaliumferrocyanid, der kan faas ved Inddampning af Opløsningen. Kaliumferrocyanid danner store gule, vand- holdige Krystaller, hvis Krystalvand bortgaar ved Opvarmning til 100°, hvorved de hen- falder til et hvidt Pulver. 100 Dele Vand op- løser ved almindelig Temperatur c. 25 D. af Saltet og ved 100° c. 100 D.. I Alkohol er det uopløseligt. Det har en paa een Gang bitter, sødlig og saltagtig Smag og er ikke giftigt, men virker svagt afførende. I Modsætning til Kaliumferricyanid giver det Berlinerblaat ved Blanding med Opløsninger af Ferriforbindel- ser, men derimod ikke med Ferroforbindelser, med hvilke det derimod giver et farveløst Bundfald, der ved at udsættes for Luften hur- tigt omdannes til Berlinerblaat. Med de fleste Salte af andre tunge Metaller giver det hvide eller farvede Bundfald, saaledes med Zink- sulfat et meget fyldigt, hvidt Bundfald af Zink- fcrrocyanid, hvilket Forhold benyttes til Kla- ring af Vin og Likører, idet man til disse sæt- ter først en ringe Mængde Zinksulfatopløs- ning, derpaa en Opløsning af Kaliumferrocya- nid, idet det herved udskilte Bundfald ret hur- tigt vil sætte sig til Bunds og rive alle i Væd- sken suspenderede, fine Stoffer ned med sig. Dersom de to Salte tilsættes i ikke for stor og nøje afpasset Mængde, saaledes at der hverken kommer for meget af det ene eller af det andet, har en saadan Klaring ingen skadelig Indvirkning, men dette er ogsaa en nødvendig Betingelse, idet der ellers let vil kunne blive et Overskud af det ene eller det andet Salt tilbage i Vædsken. Skønt Kalium- ferrocyanid som nævnt ikke er giftigt, vil et Overskud af dette dog kunne have skadelig Virkning, idet der ved Indvirkning af de f. Eks. i Vin altid tilstedeværende Syrer vil kunne dannes opløselige, giftige Cyanforbin- delser. Med Kuprisulfat giver det Hatchetts Brunt (s. d.). Det i Handelen gaaende Ka- liumferrocyanid indeholder sædvanlig en ringe Mængde Kaliumsulfat, hvis Mængde kan gaa lige op indtil 15 %, uden at det kan ses paa Krystallerne. Ved de fleste tekniske Anven- delser af Kaliumferrocyanid har dette Indhold ikke nogen direkte skadelig Betydning, men det nedsætter Værdien, der kun er afhængig af Cyanindholdet. Kaliumsulfatet kan kun bortskaffes ved gentagen Omkrystallisation. Det kan paavises, naar man gør en fortyndet Opløsning ganske svagt sur med Saltsyre og derpaa tilsætter en Opløsning af Baryumklo- rid, hvorved der ved Tilstedeværelse af Ka- liumsulfat vil dannes et hvidt Bundfald af Baryumsulfat. Kaliumferrocyanid benyttes til Fremstilling af andre Cyanforbindelser, som f. Eks. Kaliumcyanid, Kaliumferricyanid og Berlinerblaat, hvad enten sidstnævnte frem- stilles som Handelsvare eller under Farvnin- gen udskilles i selve Tøjets Porer. Endvidere- bruges det til Fremstilling af forskellige Sprængstoffer og til overfladisk Hærdning af Jærn. — Det erstattes til teknisk Brug mere og mere af Natriumf er rocyanid (s. d.). Kaliumfoslat, Fosforsurt Kali, P h o s- ph as kalicus, Kalium phosph or i- c u m, er et hvidt, krystallinsk Salt, der faas ved at mætte en Opløsning af rent Kalium- karbonat med Fosforsyre. Det gaar i Hande- len baade som Krystaller og som et hvidt Pul- ver og benyttes dels i Medicinen, dels til Fremstilling af Blomstergødning. Til sidst- nævnte Brug benyttes ogsaa det glasagtige Kaliummetafosfat. Kaliumhydroxyd, K a u s t i s k Kali, Æts- kali, Kalihydrat, »K a 1 i u m h y d r a t«,. ofte fejlagtig kaldet »Kali« (s. d.) (Aetz- kali; Caustic Potash, Potassium hydroxyde; Potasse h y d r i q u e, Hy- drate de Potasse; Hydras kalicus, Kalium hydric u m), er en Forbindelse af Metallet Kalium med Ilt og Brint og fremstil- les dels ved Opvarmning af en Opløsning af Kaliumkarbonat (Potaske) med Kalk, hvorved dannes uopløselig Kalciumkarbonat, der kan fraskilles, og en Opløsning, der indeholder Kaliumhydroxyd, dels ved Elektrolyse af en Opløsning af Kaliumklorid. Ved Inddampning af Opløsningen, den saakaldte Kalilud, faas kaliumhydroxyd som en hvid Masse, der smeltes og støbes til Stænger paa c. 15 cm Længde c. 0,6 mm Diameter, i hvilken Form de gaar i Handelen. Det er overordent- lig let opløseligt i Vand og indsuger med Be- gærlighed Fugtighed og Kulsyre fra Luften, hvorved det flyder hen, idet det tilsidst om-