Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kaliumhypermanganat 477 Kaliumklorid dannes helt til Kaliumkarbonat. Det angriber stærkt forskellige dyriske Stoffer og virker bl. a. ætsende paa Huden, ligesom det meget .ler sønderdeler Fedtstoffer under Dannelse af Sæber. Derimod angriber det kun i ringe Grad vegetabilske Stoffer, f. Eks. Bomuld. Da det ved Kogning angriber Glas og Porcellæn meget stærkt, maa man til dets Inddampning og Smeltning anvende Metalbeholdere, bedst indvendigt forsølvede Kobberkar. Foruden i Form af Stænger (Hydras k aliens in b a c i 11 i s) forekommer det ogsaa i uregel- mæssigt formede Stykker (Hydras k a 1 i- c u s f u s u s) og i forskellige Grader af Ren- hed (Purum, aleohole depuratum og purissimum). I ren Tilstand skal det op- løse sig klart i 2 Dele destilleret Vand og der- med give en stærkt alkalisk Opløsning. Det inaa til Brug i Medicinen ikke indeholde Sal- petersyre. Kalk, Klor eller Svovlsyre, ligesom en Opløsning af 1 g i 2 g Vand ved Tilsæt- ning af 10 g Alkohol kun maa give et meget ringe Bundfald ved Henstand, idet Præpara- tet ellers indeholder Kaliumkarbonat. Det maa opbevares i ganske tørre, tæt tillukkede Glas. Kaliumhydroxyd benyttes i meget stor Mæng- de i Sæbefabrikationen, til hvilket Brug det dog ofte fremstilles i selve Fabrikkerne i Form af en Opløsning. Endvidere bruges det noget til Fremstilling af Oxalsyre, i Medicinen og paa kemiske Laboratorier, men erstattes til andet teknisk Brug sædvanlig af det langt billigere Natriumhydroxyd. Kaliumhypermanganat se K ali ump m a n g a n a t. Kaliumhypoklorit se Klornatron. Kaliumjodat, Jodsurt Kali, Jodas liens. Kalium j o d i eum, fremstilles Indvirkning af Jodsyre paa Kaliumkarbonat og danner sammen med % Molekyle Vand haarde, glinsende Krystaller, opløselige i 13 Dele Vand. Surt Kaliumjodat udkry- stalliserer af en varm mættet Opløsning af Kaliumjodat, til hvilket er sat Jodsyre, som farveløse, i Vand tungt opløselige Krystaller. Det anvendes i den kemiske Analyse. Kaliumjodid, Jodkalium, Jodetum kalieum, Kalium jodatum (eller hy d r o j o d i c u m), fremstilles fabriksmæs- sig enten ved Indvirkning af Jod paa Kalilud, Inddampning til Tørhed, Glødning, Opløsning af Glødningsresten og derpaa følgende Ind- dampning til Krystallisation eller ved Omsæt- ning mellem Kaliumkarbonat og Ferrojodid, hvorved dannes uopløseligt Ferrokarbonat og det let opløselige Kaliumjodid. For at opnaa store Krystaller lader man Krystallisationen foregaa langsomt, idet Beholderne med den koncentrerede Opløsning anbringes i varmt Vand. Det danner hvide, tærningeformede, svagt gennemsigtige Krystaller, der ved no- £en Tids Ophedning til 100 0 antager et mat, pcrcellænsagtigt Udseende uden iøvrigt at undergaa nogen Omdannelse. Vægtfylden er 2,9—3,0. Det opløses let i Vand og i c. 12 Dele Alkohol, hvilke Opløsninger bør reagere neutralt paa Lakmuspapir. Opløsningen i Vand er i Stand til at opløse betydelige Kvan- titeter Jod (»Lugols’ Vædske«), ligesom den ogsaa under Dannelse af Dobbeltforbindelser kan opløse Merkuri- og Sølvjodid og andre Jødider. Af den vandige Opløsning kan Joden frigøres ved Indvirkning af Klor, Brom, ry- gende Salpetersyre o. fl. a. Kemikalier, hvor- er- k a- ved ved den antager en brungul Farve. Saltet holder sig, naar det er rent, godt i tør Luft, men flyder hen i fugtig Luft. Et ikke sjældent forekommende Indhold af Natriumjodid for- øger dets Tilbøjelighed til at flyde hen. Det maa opbevares paa et tørt Sted, beskyttet mod Luft og direkte Sollys, bedst i mørke- brune Glas eller Stentøjskrukker. Det finder stor Anvendelse ved kemiske Arbejder og i Medicinen, da det let resorberes af Slimhin- derne og udskilles gennem Urinen. Det an- vendes navnlig mod Syfilis, Kirtelsygdomme, Rheumatisme og Hudsygdomme. Længere Tids Brug af det kan give Anledning til en kionisk Forgiftning. Det maa ikke forveksles med Kaliumjodat (s. d.), der anses for giftigt. Kaliumjærncyanid og -cyanyre se Kali- um f e r r i- og Kaliumferrocyanid. Kaliumkarbonat se P o t a s k e. Kaliumklorat, K1 o r s u r t Kali, B e• r- thollets Salt, (Chlor satires Kali; Chlorate of Potassium; Chlorate de Pot asse; Chlor as kalicus eller Kalium chloricum), ofte i daglig Tale fejlagtig kaldet Klorkali, er et i farveløse, glinsende Krystalblade forekommende Salt af Kiorsyren. Det er opløseligt i 16 Dele koldt og i 3 D. kogende Vand samt i omtrent 130 D. Alkohol. Det smelter ved Opvarmning til 359° og afgiver ved yderligere Opvarmning Ilt, medens det samtidig omdannes til Kali- umklorid og K a 1 i u m p-e r k l ?om at- ter ved højere Temperatur spaltes i Ilt (bur- stof) og Kaliumklorid. Paa Grund af den Let- hed, hvormed det afgiver Ilt, eksploderer det, naar det, blandet med forskelligel^antænde- lige Stoffer, udsættes fh. Ophedning eller stærke Slag, hvorfor der udfordrøs en Del Forsigtighed ved dets Forsendelse og Opbe- varing. Det fremstilles sædvanlig ved Elek- trolyse af en varm, koncentreret Opløsning af Kaliumklorid, hvorved Saltet under selve Arbejdet udskiller sig i Form af Krystaller. Kaliumklorat anvendes til Fremstilling af Ilt, i Fyrværkeriet, ved. Fabrikation af Tændstik- ker og Fænghætter, i Farveriet ved Frem- stilling af Anilinsort og i Medicinen som Gurg- • levand. Det er meget giftgt. En Opløsning af ■ det rene Salt maa hverken forandres ved li - , ledning af Svovlbrinte, Tilsætning af Svovl- ammonium eller af en Opløsning af Ammo- iiiumoxalat, hvilket vilde tyde paa Indhold af tunge Metaller eller Kalk, heller ikke ved 1 il- sætning af en Opløsning af Sølvnitrat, hvilket vilde tyde paa et Indhold af Klorider. Det indeholder undertiden en ringe Mængde Ar- sen, for hvilket det maa prøves paa særlig Maade. TZ . . . , Kaliumklorid, Klorkalium, Kalisalt, Digestivsalt, Chloretum kalieum, Kalium c h 1 o r a t u m, er en Forbindelse af Klor og Metallet Kalium, der dels fore- kommer i ren Tilstand i Naturen som Mine- ralet Sylvin, dels i Forbindelse med Magni- umklorid som Mineralet Karnallit, af hvilket sidstnævnte Mineral det fremstilles. Det dan- ner smaa, tærningformede. farveløse Krystal- ler, der har en om almindeligt Salt mindende, men noget skarpere Smag, og som er let op- løselige i Vand. Det udføres i stor Mængde fra Stassfurth og K'alusz og benyttes til Frem- stilling af Potaske, til Fabrikation af Kalisal- peter,' af Natronsalpeter, i Alunfabrikationen og som Gødningsmiddel.