Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kalveskind 485 Kamfer Kalumbarod« af Frasera caroli- n en s i s, der i Modsætning til den ægte Droge mangler Stivelse, men derimod inde- holder Qarvestof, og Roden af Bryonia alba, der afviger stærkt i Farve og Smag. Kalveskind se H u d e r. Kamai se Garve materialer. Kamala, Gland u læ R o 111 e r æ, Rott- 1 e r a, er Kirtelhaar, der sidder paa Frug- terne og Bladene af Malotus phillipen- s i s, et Træ eller en Busk, der vokser i Ostindien og Sydkina; de afgnides og danner et brunrødt eller teglstensrødt, bevægeligt Pulver uden Lugt og Smag, som under Mi- kroskopet viser sig at bestaa af uregelmæs- sigt formede, paa den ene Side flade eller inddybede Kirtler, indeholdende en rødbrun, af kølleformede Celler bestaaende Masse og enkelte stærkt forgrenede encellede Haar. Vand farves ikke af Pulveret, medens Alko- hol, Æter og alkaliske Vædsker farves rød- brune. Det har været anvendt som Farve- materiale for Silke, men har nu navnlig Be- tydning som Middel mod Bændel- og andre Indvoldsorme hos Mennesker og Dyr. Dets vigtigste Bestanddel er R o 111 e r i n, der dan- ner rødliggule, i Kloroform og Kulstofsulfid op- løselige Krystaller, Isorottlerin, Harpiks, Far- vestof og Voks, der smelter ved 82°. Aske- mængden, der i høj Grad betinger Drogens Værdi, er meget varierende; den angives i Farmakopeerne at maatte naa op til 6—8 %, men kan dog i en særlig god Vare være ikke mere end 2—3 %. Asken indeholder Mangan. Som Forfalskninger er paavist mineralske Pul- vere (forøget Askemængde), farvet Stivelse, Saflor og War ras eller Wurrus, der er Kirtelhaarene af Crotalaria erythro- c a r p a, hvilke under Mikroskopet viser sig at være omtrent dobbelt saa store som ægte Kamala, og som navnlig adskiller sig ved at antage sortagtig Farve, naar de ophedes til 100 °, medens Kamala beholder sin oprinde- lige Farve ved denne Varmegrad. Kamatschilbark, Kurukupully, er den til Garvning benyttede Bark af Inga (Pi- t h e c o 1 o b i u m) d u 1 c i s, fra Mexiko, Filip- pinerne, Marianerne o. fl. St. Et til Europa forsøgsvis indført Parti indeholdt c. 28 % Qar- vestoffer og c. 5 % andre Ekstraktivstoffer og sav et lyst Læder, som først ved længere Tids Paavirkning af Lyset antog en mere rød- lig Tone. Kame se C a r n e o 1. Kamelblomster er et Folkenavn for K a- niilleblomster (s. d.). Kamelgarn, Kam elh aar se Angora- uld. —• Virkelige Kamelhaar er de lange, gulgraa til brungraa Uldhaar fra Ka- melens og Dromedarens Hals, Ryg og Bug. yet bedste faas fra Dyrenes Ryg og benyttes i Asien og Afrika til Spinding og Vævning af finere Tøjer; det grovere benyttes til Sække og i den senere Tid ogsaa til Vævning af drivremme. Kamelot, Camlot, er oprindelig Betegnel- sen for fine, lærredsagtigt vævede Stoffer af Kamelhaar, men er derefter gaaet over til at betegne lignende, tidligere kun i Orienten, nien nu ogsaa i Europa vævede Stoffer af An- gorauld. I disse Stoffer er imidlertid efter- manden en Del af eller al Angoraulden for- trængt og erstattet af almindelig Uld, Kam- garn> medens Navnet Kamelot stadig bibe- holdes. Til de billigere Varer af lignende Art bliver endelig ogsaa Ulden i Kædetraadene er- stattet af Bomuld ell. Hørgarn. Herhen hører f. Eks. Or lean, glatvævede Tøjer med Uld- islæt og tvunden Bomuldskæde. S i 1 k e ka- me 1 o t har en af to forskelligt farvede Silke- traade snoet Kæde og Silkeislæt af en tredje Farve, medens Islætten i Halvsilkeka- m e 1 o t er erstattet af totraadet Bomulds- garn. — Kamelotine er et meget let Stof, som væves paa lignende Maade af Angora- uld og Floretsilke. Kamtedt er oprindelig Betegnelsen for det fra Hestens Overhals udsmeltede Fedt, men benyttes nu som Betegnelse for det Fedt, som udvindes, naar Hestekadavere, efter at Hu- den er flaaet af, koges med Damp under Tryk, hvorved Fedtet svømmer op og kan skummes af. Selve det kogte Kadaver benyttes under Navn af Bonesize eller Benslette som Slette til Garn i Klædevæverier og udmærker sig ved at kunne holde sig flydende i næsten ubegrænset Tid og ved at være meget hold- bart. Det afskummede Fedt er, da det er ud- smeltet med Damp, næsten ganske lugtløst og benyttes til Indfedtning af Uld, til Maskin- smørelse, til Fremstilling af en Slags blød Kalisæbe og i Vognsmørelsefabrikationen. Kamfer, Laurinol, Japan kamfer (Kampher eller Campfer; Camphor; C amph r e) Camp h o r a, er en kemisk Fig. 214. Indvinding af Kamfer i Japan, foroven Apparatet set fra Siden, forneden i Snit, d er Ovnen, der varmes med de brugte Spaaner, og fra hvilken Dampene gennem Røret f ledes til Svaleapparatet. Forbindelse, en saakaldet Stearopten, der fremstilles af den æteriske K a m f e r o 1 i e. Denne udvindes af det til Laurbærfamilien hørende Kamfertræ, Cinnamomum C amphora, der har hjemme i Kina, Japan og navnlig paa Øen Formosa, og som i den seneste Tid ogsaa er indført til Ceylon, en- kelte Egne af Forindien, Madagaskar og Flo- rida. Det er et indtil 40 m højt Træ med læ- deragtige, mørkegrønne Blade, og som i alle sine Dele indeholder den æteriske Olie. Ve- det, der er svagt rødligt, smukt masret, og som aldrig angribes af Insekter, benyttes som Gavntræ og til Fremstilling af de saakaldte