Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Kalipasta 484 virkning give Udskilning af Kalciumkarbonat. En Blanding af Kalkvand og Linolie (Lini- ment u m ad a m b u s t i o n e s), »Æ g g e- o 1 i e«, anvendes mod Brandsaar. Kalipasta kaldes Genstande, støbte af Gips, sædvanlig med Tilsætning af saa meget Far- vestof, at det faar en svag gulig Tone og der- paa imprægnerede med Stearin. De har en ret tiltalende, mat Overflade og udmærker sig fremfor almindelige Qipsfigurer ved, at de kan taale at vaskes med Vand eller en svag Sæbe- opløsning. Kalmank se Lasting. Kalmuk er en Slags Fries, oprindelig et tykt, løst vævet og tæt valket, langluvet, ul- dent Stof til Vinterfrakker, nu næsten ude- lukkende fremstillet af stærkt ruet Bomulds- garn og appreteret som Uldstoffer. Fig. 211 Stykker af Kalmusrod, Rhizoma Calami Kalmusrod (Gewiirzkalmus; Acorus- root; Rhizome d’Acore vrai; Rhizo- ma calami) faas af den i største Delen af Europa, ogsaa hist og her i Danmark og i den sydligste og østligste Del af Norge, i Damme, Vandløb og Sumpe voksende Acorus ca- lamus, hvis krybende Jordstængel opgraves om Efteraaret eller om Foraaret, inden Bla- dene er fuldt udviklede, hvorefter den, befriet fra Rødder og Blade, flækkes eller skæres i Skiver og tørres, undertiden trukket paa Jig. 212. Tværsnit af Kalumbarod. r Bark, h Bast, in Ved. Snore. Af 9 Dele frisk faar man c. 2 D. tør Droge. Den er c. 2 cm tyk, noget fladtrykt, ringet, af graabrun Farve; paa dens øverste Flade ses trekantede Bladar og paa den ne- derste smaa runde Rodar, ordnede i en zig- zagformet Linie. Tværsnittet viser et svam- pet, hvidgult Væv, hvis inderste, lidt mørkere Parti er begrænset af en tynd, brunlig Ring. Lugten er aromatisk, Smagen svagt bitter. Den indeholder indtil 3,5 % æterisk Olie og et Bitterstof, Acorin, og anvendes i Medicinen imod Dyspepsi og især som Bestanddel af Tand- og Mundtinktur, Mavebitter, tidligere ogsaa til Tygning som Forebyggelsesmiddel Kalumbarod mod smitsomme Sygdomme. Ikke officinel er den skrællede »hvide« Kalmusrod, R. c. alba, hvis Olieindhold er betydelig ringere. En Blanding af Kalmusrod og Hjortetaksalt skal være virksomt som Udryddelsesmiddel for Myrer. Kalodont, et Tandplejemiddel, i Hovedsagen bestaaende af Kalciumkarbonat, Magnesia. Sæbe, Glycerin og Parfume. Kalomel se Merkuroklorid. Kalorimetriske Bestemmelser se Brænd- sel. Kaluihamp se Ramie. Kalumbarod, Ko 1 um b o r o d (Ruhrwur- zel; Calumba Root; Racine de Co- lombo; Radix Calum bæ (Columbae)), er Roden af J a t o r r h i za (J a t e o r h i z a) palma t a. en i Sydøstafrikas Urskove hjem- mehørende, klatrende, tvebo Plante, der dyr- kes paa Madagaskar, Maskarenerne og i den nyere Tid ogsaa paa Ceylon. De pølseforrnet opsvulmede Roddele opgraves, skæres i Ski- ver, tørres og forsendes i Baller paa 50 kg enten over Bombay eller direkte til London og Hamburg. Skiverne er indtil 8 cm i Dia- meter, af noget forskellig Tykkelse, ovale eller runde, med graabrun, rynket Yderbark. Fig. 213. Kamala; a, set fra oven, b, set fra Siden. Øverst Haar. Paa de noget inddybede, smudsiggule Flader ses mellem Bark- og Veddelen en tynd, brun- lig Linie. Roden smager bittert og slimet og indeholder Stivelse, et krystallinsk Bitterstol, Kolumbin, et gult krystallinsk Alkaloid, Berber in, og den i Vand uopløselige O- lumbosyre. Den anvendes i Medicinen mod kronisk Diarrhoe, som oftest i Form a et vandigt Afkog. Som Forveksling eller for- falskning kan forekomme: »amer i kan s