Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kalipasta
484
virkning give Udskilning af Kalciumkarbonat.
En Blanding af Kalkvand og Linolie (Lini-
ment u m ad a m b u s t i o n e s), Ȯ g g e-
o 1 i e«, anvendes mod Brandsaar.
Kalipasta kaldes Genstande, støbte af Gips,
sædvanlig med Tilsætning af saa meget Far-
vestof, at det faar en svag gulig Tone og der-
paa imprægnerede med Stearin. De har en
ret tiltalende, mat Overflade og udmærker sig
fremfor almindelige Qipsfigurer ved, at de kan
taale at vaskes med Vand eller en svag Sæbe-
opløsning.
Kalmank se Lasting.
Kalmuk er en Slags Fries, oprindelig et
tykt, løst vævet og tæt valket, langluvet, ul-
dent Stof til Vinterfrakker, nu næsten ude-
lukkende fremstillet af stærkt ruet Bomulds-
garn og appreteret som Uldstoffer.
Fig. 211 Stykker af Kalmusrod, Rhizoma Calami
Kalmusrod (Gewiirzkalmus; Acorus-
root; Rhizome d’Acore vrai; Rhizo-
ma calami) faas af den i største Delen af
Europa, ogsaa hist og her i Danmark og i den
sydligste og østligste Del af Norge, i Damme,
Vandløb og Sumpe voksende Acorus ca-
lamus, hvis krybende Jordstængel opgraves
om Efteraaret eller om Foraaret, inden Bla-
dene er fuldt udviklede, hvorefter den, befriet
fra Rødder og Blade, flækkes eller skæres i
Skiver og tørres, undertiden trukket paa
Jig. 212. Tværsnit af Kalumbarod. r Bark, h Bast,
in Ved.
Snore. Af 9 Dele frisk faar man c. 2 D. tør
Droge. Den er c. 2 cm tyk, noget fladtrykt,
ringet, af graabrun Farve; paa dens øverste
Flade ses trekantede Bladar og paa den ne-
derste smaa runde Rodar, ordnede i en zig-
zagformet Linie. Tværsnittet viser et svam-
pet, hvidgult Væv, hvis inderste, lidt mørkere
Parti er begrænset af en tynd, brunlig Ring.
Lugten er aromatisk, Smagen svagt bitter.
Den indeholder indtil 3,5 % æterisk Olie og
et Bitterstof, Acorin, og anvendes i Medicinen
imod Dyspepsi og især som Bestanddel af
Tand- og Mundtinktur, Mavebitter, tidligere
ogsaa til Tygning som Forebyggelsesmiddel
Kalumbarod
mod smitsomme Sygdomme. Ikke officinel er
den skrællede »hvide« Kalmusrod, R. c. alba,
hvis Olieindhold er betydelig ringere. En
Blanding af Kalmusrod og Hjortetaksalt skal
være virksomt som Udryddelsesmiddel for
Myrer.
Kalodont, et Tandplejemiddel, i Hovedsagen
bestaaende af Kalciumkarbonat, Magnesia.
Sæbe, Glycerin og Parfume.
Kalomel se Merkuroklorid.
Kalorimetriske Bestemmelser se Brænd-
sel.
Kaluihamp se Ramie.
Kalumbarod, Ko 1 um b o r o d (Ruhrwur-
zel; Calumba Root; Racine de Co-
lombo; Radix Calum bæ (Columbae)),
er Roden af J a t o r r h i za (J a t e o r h i z a)
palma t a. en i Sydøstafrikas Urskove hjem-
mehørende, klatrende, tvebo Plante, der dyr-
kes paa Madagaskar, Maskarenerne og i den
nyere Tid ogsaa paa Ceylon. De pølseforrnet
opsvulmede Roddele opgraves, skæres i Ski-
ver, tørres og forsendes i Baller paa 50 kg
enten over Bombay eller direkte til London
og Hamburg. Skiverne er indtil 8 cm i Dia-
meter, af noget forskellig Tykkelse, ovale
eller runde, med graabrun, rynket Yderbark.
Fig. 213. Kamala; a, set fra oven, b, set fra Siden.
Øverst Haar.
Paa de noget inddybede, smudsiggule Flader
ses mellem Bark- og Veddelen en tynd, brun-
lig Linie. Roden smager bittert og slimet og
indeholder Stivelse, et krystallinsk Bitterstol,
Kolumbin, et gult krystallinsk Alkaloid,
Berber in, og den i Vand uopløselige O-
lumbosyre. Den anvendes i Medicinen
mod kronisk Diarrhoe, som oftest i Form a
et vandigt Afkog. Som Forveksling eller for-
falskning kan forekomme: »amer i kan s