Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kalksten 483 Kalkvand 17. Aarh., samt ved Djupifjord paa Vest-Is- land. Paa Grund af dens Dobbeltbrydning be- nyttes den især til nikolske Prismer i optiske Apparater. Kalksten (Kalkstein; Limestone; C a 1 c a i r e) er et Aggregat af Kalkspat (s. d.) af kornet, tæt, oolitisk (grynet) eller iord- agtig Struktur. Den fuldstændig rene Kalksten er Kalciumkarbonat med 56 % Kalk og 44 % Kulsyre. Ved ulige Strukturforhold og Ind- blanding af fremmede Bestanddele opstaar talrige Variationer, hvorfor der findes en stor Mængde forskellige Kalkstensarter. I Reglen indeholder Kalksten Indblandinger af Magni- umkarbonat, hvoraf større Mængder giver en dolomitisk Kalksten, eller af Ferrokarbonat og Manganooxyd. Ofte er den forurenet af Kisel- syre, der forhøjer Haardheden, af Aluminium- oxyd, Ferrioxyd eller Ferrihydroxyd, der gi- ver den en gullig eller rødlig Farve, eller af bituminøse Stoffer og Kulstof, som farver den mørk og gør, at den ved Slag udvikler en ubehagelig Lugt (Stinkkalk). For de kor- nede eller tætte Varieteter er Haardheden 3 (ridses let med en Kniv). Vægtfylden er 2,6 —2,8. I kold, fortyndet Saltsyre bruser Kalk- sten og opløses let, i Modsætning til Dolomit; indblandet Ler og Kvarts lades uopløst. Ved Ophedning (Brænding) afgiver den Kulsyre. Kornet, krystallinsk Kalksten kaldes M a r- mor (s. d.); den jordagtige, afsmittende Kridt (s. d.). Ved den almindelige Kalksten er Kalkspatdelene saa smaa, at Stenen for det blotte Øje synes at være tæt. Den indeholder hyppigt Kalkskaller eller an- Gre Forsteninger; ofte er den ensfarvet, men undertiden viser den Tegninger af forskellig Farve og Form og kan antage et marmorlig- nende Udseende, der forhøjer dens Værdi til Bygningsbrug og giver den Anvendelse til Brugs- og Smykkegenstande som Bordplader, Brevpressere o. 1. Bekendt er den forstenings- rige, opalescerende, saakaldte Musling- niarmor, Lamach ello, fra Bleiberg i Karnten. De almindelige belgiske Marmorar- ter, der navnlig brydes omkring Namur, er sorte eller rødbrune, ofte stribede eller aare- de, tætte Kalksten og ikke egentlig Marmor. Dette er ogsaa Tilfældet med den saakaldte Brecciemarmor, der bestaar af Brud- stykker af forskelligt farvede Kalksten, for- bundne af en tæt Kalkmasse. Kalkstenslag forekommer meget udbredte i næsten alle geologiske Formationer og er jævnlig Genstand for Brydning, navnlig til Bygningsmateriale eller til Brænding. — I Norge brydes kun i mindre Grad en mørk Kalksten, der hører til Silurformationen. i Kri- stianiaegnen. Til samme Formation hører i Sverige Kalksten i Nerike, Vester- og Øster- søland, Dalarne og Jemtland, Øland, Gotland og Skaane. De har fra gammel Tid været be- nyttede, bl. a. i mange af Sveriges gamle Kir- ker, tilgodegøres nu flere Steder ved store, industrielle Anlæg og anvendes baade i Sve- rjge til talrige arkitektoniske Formaal og i København, hvortil især indføres Ølands t e n, kendelig ved sine lange, iøjnefaldende Urtoceratitforsteninger. Meget benyttet er og- saa Gotlandsk Kalksten (s. d.). Kalk- stenene i Danmark tilhører hovedsagelig ^ndtformationen. Til Bygningsbrug anven- K r i d ts t 6 n, Limsten, Bryozo- K a 1 k (s. d.) fra Stevns og Klim i Hanher- rederne; den saves ud i større og mindre Blokke. Ogsaa Fak sekalk (s. d.) er tid- ligere anvendt, men den brydes nu udeluk- kende til Brænding, hvortil Limsten, S alt- li o 1 m s k a 1 k (s. d.) og B1 e g e k r i d t (s. d.) ligeledes flere Steder bliver brudt. Enkelte Kalkstensarter er anvendte til Fremstilling af Romancement, saaledes Ortoceratitkalk eller Cementsten ved Limensgade paa Bornholm og Cementstensbollerne i Moleret paa Mors, men uden synderligt Held. Medens alle disse Kalkstensarter er Hav- aflejringer, er Kildekalk (s. d.) og Kalk- si n t e r (s. d.) afsatte af Ferskvand. En sær- lig Varietet er den saakaldte Atlasspat eller Faserkalk, der er traadet og perle- morglinsende, og som anvendes i Kunstindu- strien og til Bijouteriarbejder. Den findes især i Derbyshire, Northumberland o. fl. St. i Eng- land. Nær denne staar den smukke Onyx- marmor fra Mexiko (mexikansk Onyx). Denne »Onyx« er afsat af varme Kilder, er gennemsigtig, af lysegraa Farve med en hon- ninggul eller grønlig Tone og jævnlig med Skatteringer og Striber. Den er aldeles fri for Porer, antager ypperlig Politur og staar højt i Pris. Kalkstenbreccie, ogsaa kaldet Breccie- marmor (se Kalksten), bestaar af Kalk- stensstykker, sammenkittede med Kalkspat, og kan i poleret Tilstand have et smukt Ud- seende. Den benyttes derfor undertiden i ar- kitektonisk Øjemed og til Brugsgenstande. Kalktuf se Kildekalk. Kalkuld kaldes den Uld, der i Garverierne skrabes af Skindene, efter at disse har været behandlede med Kalk. Den er mere skør og strid og derfor af mindre Værdi end den af Faarene klippede Uld. Kalkunen (Truthahn; Turkey; D i li- do n), Mel ea gr is g a 11 o p av o, er en i Nordamerika vildtlevende Hønsefugl, fra hvil- ken den tamme Kalkun nedstammer. Kalkun- avlen drives navnlig i Spanien, Frankrig, Eng- land og det sydøstlige Europa, medens Avlen i Danmark kun spiller en meget ringe Rolle og saa at sige kun er af nogen Betydning paa Bornholm. Aarsagen hertil er dels visse Van- skeligheder ved Opdrætningen, idet Kyllin- gerne er temmelig zarte og rmvnlig lidet mod- standskraftige overfor koldt og fugtigt Vejr- lig; men hovedsagelig maa Grunden søges deri, at den danske Kalkun efterhaanden er aftaget saa meget i Størrelse, at Avlen kun lønner sig daarligt. Der er næppe nogen Tvivl om, at en gennemført Krydsning med den store, amerikanske Bronzekalkun, der kan naa en Vægt af indtil 18 kg, vilde kunne betale sig, ligesom ogsaa en Renavl af denne store Fugl. Af Kalkuner fandtes i Danmark: 1888 — 32 200, 1893 — 40 512, 1898 — 52 177, 1903 — 58 245 og 1914 — 49 407 Stkr. — I Norge fandtes 1890 — 1516 og 1900 —3702 Stkr. Kalkuttahamp se J u t e. Kalkvand, A q v'a c a 1 c i s (c a 1 c a r i a), S o 1 u t i o hydratis calcic i, er en i Me- dicinen og den kemiske Analyse anvendt Op- løsning af Kalciumhydroxyd, der virker ad- stringerende paa Slimhinderne og derfor be- nyttes til Gurgling og Udskylning. Indvendig benyttes det, blandet med Mælk, mod Diar- rhoe hos Børn. Dej: skal være klart, af tydelig alkalisk Reaktion og udsat for Luftens Ind- 31*