Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kalkgrønt 482 Kalkspat Kalkmælk, benyttes til Strygning af Mure, hvorved der ikke tages Hensyn til, at Farven netop skal beholde sin oprindelige Karakter, men blot til, at den af Kalkmælken og Farve- stoffet frembragte Farve ikke forandres i Ti- dens Løb. (Smign. Jordfarver). Kalkgrønt bruges som Betegnelse dels for de med Gips, Tungspat o. 1. nuancerede Sor- ter Schweinfurthergrønt, dels for nogle Tjære- farvelakker og ensbetydende med Bremer- grønt, se Bjerggrønt. Fig. 210. Kalkovn indrettet til Udvinding af den ved Brændingen udviklede Kulsyre (se Teksten). Kalkgødning kaldes i Handelen forskellige kalkholdige Stoffer, der bruges som Jordfor-1 bedringsmidler. Som saadanne kan anvendes dels forskellige naturligt forekommende Kalk- sten, dels Mergel (s. d.). Endvidere bru- ges paa denne Maade forskellige kalkholdige, industrielle Affaldsstoffer, f. Eks. den saa- kaldte »Sukkerkalk« fra Sukkerfabrikkerne, medens de forskellige Affaldsprodukter, der foruden Kalk indeholder Fosforsyre i større Mængde, sædvanlig ikke betegnes som Kalk- gødning. Betydningen af disse Gødningsstoffer er dels den, at der ved dem tilføres Jorden det for de fleste Planter nødvendige Nærings- stof, Kalk, dels den, at Kalken, f. Eks. paa Mosejorder, neutraliserer tilstedeværende frie Syrer, ligesom den begunstiger forskellige sal- petersyredannende Bakteriers Virksomhed. Se iøvrigt Kalksten og Mergel. Kalkhydrat se Kalk. Kalkkvælstof se Kalciumcyanamid. Kalkmergel er Mergel (s. d.) med et Ind- hold af indtil 75 % Kalciumkarbonat og højst 25 % Ler. Farven er oftest lys gullig eller graalig. Kalkmergel kan forekomme i forskel- lige geologiske Formationer og kan under- tiden være udpræget lagdelt (K a 1 k s k i f e r), saaledes den bekendte litografiske Sten ved Solcnhofen, der tilhører Juraformationen. Blandt Istidens Aflejringer findes ogsaa Kalk- mergel, der væsentligst benyttes til Jordfor- bedring, og som er opstaaet som en Sammen- blanding af Kalksten og Kridt med Moræneler (s. d.) under Isens Indvirkning. Kalkpræcipitat. Præcipitat, er et Gød- ningsstof, der undertiden vindes som Bipro- dukt i Limfabrikationen, idet man før Limud- kogningen udtrækker de affedtede Ben med Saltsyre og fælder Opløsningen med Kalk- mælk. Det fine Bundfald bestaar hovedsage- lig af Dikalciumfosfat, der er opløseligt i Am- moniumcitrat og kan bruges direkte som Gød- ning. Da det ogsaa indeholder uopløselig Kal- ciumfosfat, benyttes det undertiden, for at faa denne nyttiggjort, som Raastof ved Fremstil- lingen af Superfosfat. Kalksaccharat se Kaliumsakkarat. Kalksalpeter se K a 1 c i u m n i t r a t. Kalksandsten kaldes forskellige Slags kun- stige Sten til Bygningsbrug, der hovedsagelig fremstilles af skarpt, rent Kvartssand, der blandes med c. 12—14 % læsket Kalk, hvor- efter Blandingen formes og hærdnes, sædvan- lig ved Hjælp af Damp under Tryk. Ved denne Behandling indgaar Kalken en Forbin- delse med Kiselsyren i Sandet, saaledes at der dannes Kalciumsilikat, som sammenkitter de enkelte Sandskorn, hvorved der faas en fast, sandstensagtig Masse. En Del af Kalken vil ogsaa paa sædvanlig Maade omdannes til Kalciumkarbonat, Jer ligeledes virker sam- menkittendqZ? lertiden tilleder man Kul- syre til Trykke'dlén sammen jned Damp, un- dertiden tilsættes yderligere noget. Vandglas, ligesom Enkelthederne ved Fremstillingsmaa- den i det hele ofte-. VÆrjeres paa forskellig Maade* < TZ „ eller traadet Kalk- sten, der sædvanlig bestaar af Kalkspat og er afsat som Drypsten eller Skorper paa Over- fladen af eller i Hulrum i Kalkstensbjergarter af gennemsivende Vand. I Almindelighed er Stenen af hvid eller gullig Farve, undertiden med et flammet Udseende og anvendes stund- om i sleben Tilstand til forskellige mindre Brugsgenstande, Lampefødder o. 1. Kalkskifer se Litografisk Sten og Kalkmergel. Kalkspat, Calcit, er et Mineral, der be- staar af Kalciumkarbonat ligesom Aragonit. Den krystalliserer hexagonalt, oftest i Rhoipi- boedre, men iøvrigt med en stor Mangfoldig- hed af Former. Meget karakteristisk for KalK- spat er dels dens udprægede Spaltelighed, hvorved der udelukkende dannes Brudstyk- ker med romboidal Form, og dels dens Doo- belt-Lysbrydning, som gør, at man ved at se igennem Kalkspat paa en Genstand ser to dh- leder af denne. Det er denne Egenskab tilliS med Gennemsigtigheden, der giver Kalkspaten dens største Værdi. I ren Tilstand er de farveløs, men hyppigt har fremmede ' dinger givet den en graalig, gullig eller æia Farve. Haardheden er 3, d. v. s. den nas let af en Kniv; Vægtfylden er 2,72. Den mu- ser, naar den overhældes med .selv,'^0%’ svage Syrer, er kun lidt opløselig i rentvai , derimod lettere i kulsyreholdigt Vand, og et af de almindeligst forekommende bto , > idet den udgør Hovedbestanddelen at a Kalkstensbjergarter. I fuldstændig ren stand kendes den under Navn af Do dd t spat, Islandsspat, der f°rekoPimeX‘1(r1i Spalte i Basalt lidt Øst for Gaarden tlelgu stadir ved Reidarfjord paa Østkysten al land, hvor den er brudt siden Midten a