Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kalk 481 Kalkfarver : ennem Aabningen e, saaledes at den egent- lige Brænding finder Sted ved C. Ved D af- køles den færdigbrændte Kalk og trækkes med bestemte Mellemrum ud ved R. Den paa Teg- ningen viste Ovn er indrettet til Opsamling af den dannede Kulsyre, der suges bort ved g. En saadan Anordning benyttes f. Eks. i Suk- kerfabrikkerne, hvor man baade skal bruge Kalken og Kulsyren, ved Fremstilling af fly- dende Kulsyre og i Ammoniaksodafabrikkerne. Meget almindelig benyttes nu ved Kalkbræn- de ngen de saakaldte Ringovne eller Langovne, se Mursten. Brændt Kalk er et af den kemiske Stor- industris vigtigste Stoffer, idet det finder An- vendelse ved Fremstillingen af Alkalier, Soda, Thomasjærn, Kunststen og Sukker, til Desin- fektion, til Afhaaring af Huder i Garveriet, til Bygning af Bomuldsgarn m. m., medens dog den langt overvejende Mængde bruges til Fremstilling af Kalkmørtel. Til dette Brug bliver Kalken først læsket, hvorefter Svind og Dannelse af Revner, som vil frem- komme ved den ublandede Kalks Hærdning. Den fuldstændige Omdannelse af Kalken til Kalciumkarbonat fordrer i tykke Mure meget lang Tid; man har saaledes i det indre af en 300 Aar gammel Mur fundet Mørtel, der næppe havde optaget Halvdelen af den Kul- syremængde, som den kunde, og i det indre af en 150 Aar gammel Mur fandtes Mørtelen endnu ganske frisk og blød. Ved for stærk Brænding, navnlig af meget lerholdig Kalk- sten, faas den saakaldte dødbrændte Kalk, hvorved forstaas Kalk, der paa Grund af Dannelsen af Kalciumsilikat er sammen- sintret og ubrugelig til almindelig Mørtel. Af visse dertil egnede Kalksten kan paa denne Maade fremstilles hydraulisk Kalk, d. v. s. en saadan, som udrørt med Vand kan hærdne uden Luftens Adgang, idet den til- stedeværende Kalk indgaar kemiske Forbin- delser med Kiselsyren, Kalciumsilikatet og Aluminiumoxydet. Fig. 209. Kontinuerlig Kalkovn, tilvenstre i Længdesnit, tilhøjre i Tværsnit efter Linien PCBQ (se Teksten). Gen bedst henligger i længere Tid i en i Jor- den gravet »Kalkkule«. Her bliver Læsknin- gen fuldstændig, og der danner sig en stiv Dej, i hvilken Luftens Kulsyre ikke kan trænge md, medens samtidig muligt tilstedeværende opløselige Salte, der ved den senere Brug Vilde give Anledning til Dannelsen af Mur- salpeter, siver ned i Jorden. Til Brug blandes 1 Rumfang af denne Dej med 3—4 Rumfang •^and, eller med noget mindre, naar Kalken er niager, d. v. s. naar den er fremstillet af urent, lerholdigt Materiale. Den magre Kalk er sæd- vanlig bedst egnet til udvendigt Brug, medens æd Kalk, der er fremstillet af Kalksten med mindre end 10 % fremmede Indblandinger, egner sig bedre til indvendigt Arbejde. Det anvendte Sand skal være sigtet, frit for Støv f°r groft; et Indhold af forvitrede silikater befordrer Hærdningen. Til denne Dianding af Kalk og Sand sættes Vand, indtil Mørtelen faar en passende Konsistens. Udsat |or Luftens Paavirkning vil Blandingen blive last og haard, idet den først tørrer ind, den saakaldte »Afbinding«, hvorefter følger den egentlige Hærdning, idet Kalken optager Kul- syre af Luften og omdannes til Kalciumkar- oonat, medens den samtidig afgiver det ke- T'h 2)Undne Vand. Sandet tjener kun til at ette Kulsyrens Indtrængen og ti! at forhindre Meyers Vareleksikon. Kalk bruges i daglig Tale undertiden fejl- agtigt som Betegnelse for Kalciumkarbonat, saaledes naar man taler om Gødningskalk, se Kalkgødning. Angaaende Graakalk se Kalci- umacetat. Kalk- se K a I c i u m-, Kalkblaat se Bjergblaat. Kalkerpapir er tyndt, gennemsigtigt Papir, fremstillet af ren Hør og ofte imprægneret med Paraffin, Voks o. 1. Det benyttes til ved Overtegning at fremstille en Kopi af en Teg- ning paa samme Maade som Kalkerlær- r e d. Dette fremstilles sædvanlig af Bomuld og bliver efter Vævningen paa den ene Side overtrukket med Klister og derpaa tørret og glittet paa en Kalander. Kalkfarver kaldes alle Farver, der skal be- nyttes til Maling paa Kalk, altsaa væsentlig til Freskomalerier, og som direkte skal kunne modstaa Kalkens Indvirkning uden at foran- dres. Herhen hører Antimonokker. Neapelgult, Barytgult, Barythvidt, Kromorange, Jærnok- ker, Engelskrødt, Kromgrønt, Grønjord, Ko- boltgrønt, Schweinfurthergrønt, Koboltblaat, Ultramarin, Kul, Manganoxyder o. a. samt Farver, fremstillede af meget stærkt farvet pulveriseret Glas, og forskellige Tjærefarve- lakker. Undertiden betegnes ved Kalkfarver ogsaa saadanne Farver, der, udrørte med 31