Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Kalivandglas 480 Kalk man opnaar at faa fremstillet ganske smaa og derfor rene Krystaller. Disse bliver derefter udvaskede med koldt Vand, indtil ethvert Spor af Saltsyre er fjærnet. Den saaledes frem- stillede rene Vare danner et hvidt krystallinsk Pulver, som smager surt og er opløseligt i omtrent 200 Dele koldt Vand og i 20 D. ko- gende Vand, uopløseligt i Alkohol, men klart opløseligt i Opløsninger af Alkalier og af Al- kalikarbonater. Ved Ophedning forkuller det, idet det udvikler Lugt af Karamel, og om- dannes tilsidst ved fortsat Ophedning, hvor- ved Kullene brænder bort, til Kaliumkarbonat. Det i Medicinen benyttede Præparat maa være fuldstændig frit for Svovlsyre, Fosfor- syre og Metaller, der kan udfældes af Svovl- brinte, ligesom det kun maa indeholde et me- get svagt Spor af Kalk og Saltsyre. I fin- malet Tilstand gaar det i Handelen under Navn af Kremortartari, Cremor Tar- tar i. Foruden i Farveriet og i Medicinen be- nyttes Vinsten hovedsagelig til Fremstilling af Vinsyre og forskellige Tartrater, vinsure Salte. Den samlede Produktion af Vinsten kan an- slaas til 8000 t aarligt foruden den betydelige Mængde, som oparbejdes til Vinsyre. Angaaende Borax vinsten s. d.; Bræk- vinsten se Kaliumantimonoxytar- trat, Jærnvinsten se Kaliumferri- t a r t r a t. Hvad der gaar i Handelen under Navn af Vinstenspræparat til Benyttelse i Far- verierne, har intet med Vinsten at gøre, men bestaar af urent surt Natriumsulfat. Kalivandglas se Vandglas. Kalk, Kalciumoxyd, brændt Kalk (Kalk; Lime; Chaux; Oxydum c a 1- cicum, Calcaria eller Calx v i v a eller u s t a), er en Forbindelse af Metallet Kalcium og Ilt (Surstof), der kan fremstilles i ren Til- stand ved Glødning af rent Kalciumkarbonat. Det faas da som en hvid eller graahvid Masse, der ved Ophedning i en elektrisk Ovn ved en Temperatur af 25000 bliver krystallinsk og ved 3000° smelter til en tyndflydende Vædske. Ved Ophedning i en Knaldgasflamme bliver det stærkt hvidglødende og udsender herved et meget kraftigt Lys, som navnlig før Udvik- lingen af det elektriske Lys under Navn af Drummonds Kalklys fandt en Del Anvendelse. Ved Henliggen i Luften indsuger Kalk med :stor Begærlighed Kulsyre og Fugtighed og om- dannes derved til Kalciumkarbonat. Ved at ■overhældes med Vand forener det sig med stor Begærlighed og meget stærk Varmeud- vikling med dette under Dannelse af K a 1 c i- um hydroxy d, Kalk hydrat eller 1 æ- s k e t Kalk. Det falder herved hen til et fint, hvidt Pulver, der er opløseligt i Vand (1 Del i 750 D. koldt og i 1300 D. kogende Vand), idet det dermed danner det saakaldte Kalk- vand, der smager og reagerer alkalisk, og som af Luften tiltrækker Kulsyre, hvorved det bliver uklart, idet dets Indhold af Kalk ud- skilles i Form af uopløselig Kalciumkarbonat, se nærmere nedenfor. I det store foregaar Fremstillingen af Kalk ved Brænding af det i Naturen forekommende Kalciumkarbonat, navnlig den løse Kalksten ( s. d.). Findestederne for den til Kalkbræn- ding anvendte Kalksten kaldes sædvanlig Kalkbrud i Modsætning til Kalkstensbrud, i hvilke der indvindes en mere haard, til Byg- ningsbrug egnet Kalksten, men Benævnelsen er ligesom Materialets Anvendelse til dette eller hint Brug temmelig vaklende. Fremstil- lingen foregaar ved Glødning i særlige saa- kaldte Kalkovne, der anvendes i meget for- skellige Former. De billigste Ovne med Hensyn til Anlæg, rnen de dyreste med Hensyn til Driften, er de, der arbejder periodisk. En saadan er vist i Fig. 208 i lodret og vandret Snit. I det af ildfaste Sten opmurede Rum indføres Kalk- stenene gennem d, idet man af større Stykker danner fri Kanaler over de 3 lange Riste b, hvorefter d tilmures. Brændselet, der er an- bragt paa Ristene, antændes gennem Fyraab- Fig, 208. Kalkovn med afbrudt Drift, foroven i Længde- snit, forneden i Tværsnit (se Teksten). ningen c, og naar Brændingen er til Ende, d. v. s. naar hele Ovnens Indhold er rødglø- dende, udrages Fyret, og ved Aabning af d og den ligeledes tilmurcde Aabning e tilveje- bringes en hurtig Afkøling. Ovne med k o n- t i n u e r 1 i g Drift er dels Skaktovne, dels Ringovne. Af Skaktovnene er de de bedste, i hvilke Skakten helt fyldes med Kalksten, der ophedes af et for Enden anbragt langt- flammende Brændsel. Et Eksempel paa en saadan er vist i Fig. 209 i lodret Snit og i vandret Snit efter Linien PQ. Skakten A er udmuret af Chamottesten, D, og ved et med Aske fyldt Rum isoleret fra den ydre Mur, E. Ved B, hvor Skakten har den største Dia- meter, udmunder de tre Fyrsteder, a, for- synede med Riste, b, Indfyringsaabningen, c, og Askefald, d. Den færdigbrændte Kalk trækkes to Gange i Døgnet ud fra Bunden C, gennem e, f, medens frisk Kalksten samtidig fyldes paa ved F. En anden Slags Skaktovn er vist i lodret Snit i Fig. 210. Kalkstenene indføres her foroven ved f og forvarmes i den lodrette Skakt A af Forbrændingsprodukterne; i den vandrette Del B indføres Brændselet