Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kam marmor 488 Kanel af Hensyn til Oliefremstillingen endnu dyrkes i Nærheden af London, medens Fremstillingen af Olien paa andre Steder i Europa er ophørt. Olien har en lyseblaa Farve, en stærk, be- hagelig Lugt og en brændende Smag. Vægt-1 fylden er = 0,905—0,915. Foruden Paraffin indeholder den en Del Æterarter af forskel- lige fede Syrer. Kammarmor se Buntpapir. Kammerdug se Batist. Kammersyre se Svovlsyre. Kampechetræ se B 1 a a t r æ. Kampesten d. s. s. G r a a s t e n (s. d.). Kamptulikon er et af pulveriseret Korkaf- fald og Kautsjuk fremstillet Stof, der tidligere benyttedes paa samme Maade som Linoleum, men som nu næsten fuldstændig er fortrængt af dette. Kamschatkabæver se Odderskind. Kanadabalsam, Q i 1 e a d b a 1 s a m, er en Balsam, der faas af den i Nordamerika voks- ende Balsamgran, Abies balsame a, samt forskellige andre Naaletræer, f. Eks. og- saa af Pinus Fraseri og maaske ogsaa af Abies canadensis. Den indvindes navn- lig i Provinsen Quebec i Lawrencebjærgene, hvor man i Sommertiden stikker Hul paa de paa Stammen fremkomne Harpiksbylder og opsamler den udflydende Balsam. Efter to- til treaarig Ro kan et Træ igen anstikkes. I frisk Tilstand er Balsamen farveløs, bliver med Alderen gullig og stivner tilsidst, men holder sig dog fuldstændig klar. Lugten er behagelig balsamagtig, Smagen aromatisk og samtidig noget bitter. Vægtfylden er ved 14,5 0 = 0,9984. Paa Grund al sin stærke Lys- brydningsævne finder den udstrakt Anven- delse ved Indkitning af mikroskopiske Præpa- rater, endvidere til forskelligt medicinsk Brug og til Fremstilling af elastisk Kollodium. Den fra Montreal og Quebec i Handelen bragte Mængde kan anslaas til 20—30 Mill, kg aarlig. Kanadin se Hydrastisrod. Kanadol benyttes undertiden som Betegnel- se for en Slags Petroleumsbenzin (se Benzin), som koger ved c. 60 °. Kanangaolie se Y 1 a n g-y lang. Kanariefrø se G1 a n s f r ø. Kanarieglas kaldes Glas, der er farvet gult med Uranoxyd. Kanarievine kaldes Vinene fra de kanariske øer, idet man hertil dog ikke henregner Ma- deiravinene, se Madeira. Vinene Ira de andre Øer har gennemgaaende Madeirakarakter og gaar sævanlig i Handelen under Navn af Ma- deira og Sherry. Bekendt er den saakaldte Kanari Sect, en sød, lysegul Vin, der navnlig faas fra Teneriffa, medens en lignende Kvalitet, Palm Sect, faas fra Palma. Vi- ci o g n a er en ligeledes meget fin, tør, lys ma- deiraagtig Vin. Paa Grund af Druelusens Hærgninger er Vindyrkningen paa Øerne i de senere Aar gaaet meget tilbage. Kanaster se Tobak. Kande, et ældre dansk Maal for flydende Varer = 2 Potter = 1,932 1. Kandelillavoks faas af Euphorbia an- ti sy phili ti ca fra Mellemamerika og det sydlige Nordamerika, paa hvis Stamme og Grene det afsætter sig. I ren Tilstand er det lysrødligt til mørkebrunt og smelter ved 67 —82°. For den urene Vare kan Smeltepunk- tet stige til 92 °. Det benyttes som Erstatning for Karnaubavoks især til Skocreme samt i Lakfabrikationen, til Isoleringsmasse for Te- lefonkabler o. a. Kandis se Sukker. Kandiserede Sager kaldes forskellige Frug- ter, der er overtrukne med et Lag krystal- linsk Sukker, medens tilsvarende Frugter sæd- vanlig kaldes glacerede, naar Overtræk- ket holder sig ukrystallinsk. Ofte anbringes Overtrækket først, efter at Frugten er helt gennemtrukken med Sukker. Kanel (Z i m m t, Kanel; Cinnamon; C a n e 11 e) er den indre Bark af forskellige Arter af det til Laurbærfamilien hørende K a- n e 11 r æ, C i n n a m o m u m, navnlig af C. ceylanicum og C. Cassia, idet Barken af førstnævnte sædvanlig kaldes Ceylon- kanel eller ægte Kanel, medens Barken af sidstnævnte kaldes kinesisk Kanel, Cassia lignea eller Kassiabark, og det er denne sidstnævnte, der er den i Han- delen sædvanlig forekommende. C. Cassia dyrkes navnlig i Sydkina i Provinsen Kuangsi samt paa Sumatra og i mindre Mængde paa Java, idet det dog paa sidstnævnte Sted samt i Japan og enkelte an- dre Steder, der ikke har nogen Betydning for den europæiske Handel, væsentlig er andre men nærstaaende Arter af Kaneltræet, der benyttes. I Kina finder Dyrkningen Sted paa stejle Bjergskraaninger, der er bedækkede nied smalle kunstige Terrasser, paa hvilke Træerne opdrættes af Frø. Indhøstningen fin- der Sted paa den Maade, at Træerne fældes i deres 6. Aar, hvorefter de skæres i Stykker, sædvanlig paa 40 cm Længde; Barken løsnes ved to Længdesnit, befries ved Høvling for Korklaget og tørres, hvorved Stykkerne rul- ler sig sammen i Rørform. Affaldet benyttes sammen med Blade og Kviste til Fremstilling af K a s s i a o 1 i e, se Kanelolie. Fra Sumatra kommer Kanel navnlig i Handelen under Navn af Cassia vera Padang som 2—3 mm tykke, til enkelte Cylindre sammenrullede, udvendigt lyst gulrøde, indvendigt mørkere brunrode Stykker, der sædvanlig er nogen- lunde vel befriede for den graahvide Kork og den udvendige Bark. Den kinesiske Ka- nel forekommer i to Sorter, af hvilke dog kun den ene kommer i den europæiske Handel. Denne bestaar af 1—2 mm tykke, ensidigt sammenrullede Rør, der enten er enkelte eller højst fremkommer som to Rør, stukne ind i hinanden (smign. Ceylonkanel). Overfladen har en karakteristisk brungul Farve, er tem- melig glat og hist og her endnu besat med noget Kork. Den indvendige Side er mørkere end Ydersiden og mere rødbrun. Den er tem- melig haard og skør og har et glat eller kor- net Brud, hvorved den adskiller sig fra Cey- lonkanel, som har et trævlet Brud. Lugten er ikke saa aromatisk som Ceylonkanelens. Ud- førslen fra Sumatra angives til aarlig c. 500 000 kg, medens Kina væsentlig fra Kanton og Hongkong aarlig udfører 3—4 Mill. kg. Af C. T a m a 1 a faas den saakaldte M a 1 a- barkanel, Trækassia eller rødbrun Kane 1, der navnlig kommer fra Malabarky- sten, Sydvestkina og Sumatra. Den danner 50—80 cm lange, 10—12 mm vide, enkelte eller dobbelte Rør af 1—2 mm Tykkelse. De en- kelte Rør er mer eller mindre flade, ofte spiral- formet snoede, paa den udvendige, rene Side mat rødbrune men sædvanlig grønliggraa at det endnu fastsiddende ydre Barklag. Uen