Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kaskelot 502 Kastorskind Kaskelot se Hvalrav og Elfenben. Pigge, og som efter Modningen aabner sig, Kassava se Arrowroot og Sago. hvorved Frøene. 1—3 i hver Frugt, falder ud. Kasselerblaat se Mineralblaat. Afplukningen sker dog, førend, dette indtræf- Kasselerbrunt kaldes en Slags jordagtig I fer, sædvanlig i Oktober, hvorefter Hylstrene Brunkul der enten benyttes, saaledes som det skilles fra, og Frøene tørres 1 Solen, under- forekommer eller efter at være finmalet og tiden bliver de ogsaa dyppede 1 kogende Vane slemmet til en brun Olie- eller Vandfarve, eller varmt Sand, for at Spireævnen skal øde- Det opløser sig ved Kogning med Alkalikarbo- lægges eller i alt Fald svækkes. De største nater eller med Natronlud mere eller mindre og bedste Kastanier faas fra Sydfrankrig, dei- fuldstændigt, og man faar paa denne Maade iblandt de meget store p a s s es-be11 e meget smukke, brune, lysægte Træbejdser. 1 kan veje indtil 70 g pr. Stk„ samt fra Italiei^ Kasselergrønt se Schweinfurther-jog Spanien, men de fleste, der kommei tu 9. r øn t 8 ' Nordeuropa, faas fra Tyrol, Rhinlandene og Kassélergult M o n t p e 11 i e r g u 11, Tur- det nordlige Frankrig og er meget mindre end n e r s g u 11 ell. Mineralgult, er en ren 1 de før nævnte.. Frøene af den 1 Nordamerika citrongul Farve, so,m bestaar af Blyoxyklorid, voksende Varietet af Træet er betydelige mr enm benvttes som Olie- og Vandfarve og 1 sødere end de europæiske. . Kastanier indeholder en rigelig Mængde (c. 50 %) Stivelse o. a. Kulhydrater samt c. 9 % kvælstofholdige Stoffer og er saaledes meget nærende. I Produktionslandene benyttes de derfor ogsaa i stor Mængde som Næringsmid- del i Nordeuropa hovedsagelig til Delikatesse, ristede eller kogte. De forekommer ogsaa i Handelen befriede for Skallen og kandiserede. De maa opbevares koldt, tørt og luftigt og kan selv med stor anvendt Forsigtighed ikke holde sig ret længe, idet de angribes af Insekter og Svampe. De maa helst ophænges i Sække frit i Lokalet og ofte tilses, hvorved de af Skim- mel o. 1. angrebne straks bør fjærnes. Hen- imod Foraaret, ofte allerede i Februar, kan de begynde at spire, hvorved, de faar en meget ubehagelig Smag. Kastanier, brasilianske, se Para- nødder. > Kastanier, vilde, sé Hestekastanje. Kastanietræ faas dels af den europæiske Ka- stanie, GåjU ane a vulgaris, dels af den 1 Amerika voksende Varietet af samme. Det europæiske Træ er brunt, nogenlunde haardt og tungt og temmelig porøst. Det er kun holdbart under Vand eller i Jorden, hvorfor det benyttes til Pæle, Slusebygning o. 1., un- dertiden til Humlestænger o. 1. samt sjæld- nere til Snedkerarbejder. Det amerikanske Træ er ligeledes brunt med en lysere Splint. Vedet af de unge Træer er meget elastisk, medens det hos gamle Træer er sprødt. De er let, blødt, let at spalte og kan modtage em smuk Politur. I Modsætning til det europæi- Træ er det meget holdbart, baade under Vana, og naar det afvekslende er tørt og vaadt. iJet benyttes i meget stor Udstrækning til Sned- kerarbejde, Jærnbanesveller og Tagværk samt til Fadstaver; til sidstnævnte Brug kan det dog kun benyttes til Fade, der skal indeholde tørre Varer, da det paa Grund af sin Porøsi- tet efterhaanden lader Vædsker sive igennem. — Ogsaa af Hestekastanien, Acscu- 1 u s hippocastanum, bruges det lette, letspaltelige, men lidet holdbare vea, særlig til Træskær earbejder. AfBarken .frem- stilles Kastanieekstrakt (s. d.). Kastor brugtes oprindelig som Benævne for forskellige vævede Stoffer, der tildels v . fremstillede af Bæverhaar, og som var meg , tæt valkede. Nu forstaas ved Kastor en ■ Kasto rin forskellige haarede, bløde bto - i fer, ofte fløjelsvævede som Bæverteipei, ; Plysch o. a. Kastorhandsker kaldes under- tiden bløde, ru Handsker. Kastor se R i c i n u s o 1 i e. Kastorskind se Bæverskind. og som benyttes som Olie- og Vandfarve og 1 s til Trykning af Tapeter. Som alle andre Bly- farver bliver den let graa, naar den udsættes ! for Luft, som indeholder Svovlbrinte, og paa 1 Grund heraf benyttes den ikke saa meget som 1 tidligere. ' Kasselersort, d. s. s. E 1 f e n b e n s s o r t, se < Elfenben. Kassiabark se K a n e 1. Kassiterin se Britanniametal. Kastanieblade. Folia Castaneæ, er de : langagtig lancetformede, i Randen savtakkede Blade af Kastanietræet, Castanea vul- garis (v e s c a), der anvendes til Fremstil- ling af en i Medicinen mod Kighoste benyttet Ekstrakt, Extractum Castaneæ. Kastanieekstrakt anvendes til Garvning. Det er i Almindelighed en Ekstrakt af Vedet af den ægte Kastanie, Castanea vulgaris, og kommer i saa Fald hovedsagelig fra Frank- rig og Norditalien. Dog bringes der ogsaa fra Amerika en Ekstrakt af Barken af Kastanie- egen, Quercus Castanea, i Handelen un- der samme Navn eller Navnet »Chestnut Oak Extract«. Det er en mørkebrun, ikke meget tyktflydende Vædske, i Reglen af Vægtfylde 25 0 Bé. Den ligner i høj Grad Egetræekstrakt, kan ved kemisk Undersøgelse vanskelig skel- nes fra den og fremstilles paa ganske lignende Maade. Kastanieekstrakt af 25 ° Bé. indehol- der c. 30 % garvende Stoffer, i Reglen for- holdsvis mindre af andre opløselige Stoffer (5—g %) end Egetræekstrakt. De i den nyere Tid fremstillede Sorter Kastanieekstrakt giver Læder af noget lysere Farve end Egetræeks- trakt, og dels af denne Grund, dels fordi For- tyndinger af dem ikke skummer saa stærkt som Egetræekstraktens, foretrækkes de nu ofte for denne til de moderne Hurtiggarv- ningsmetoder i roterende Tromler (Fadgarv- ning). Kastanier, ægte (Kastanien ell. Måre- nen; Chestnuts; Marrons), er Frug- terne af det ægte Kastanietræ, Castanea vulgaris, der hører til samme Familie som Egen og Bøgen, men som slet ikke er i Fa- milie med vor almindelige Hestekastanie. Det er et stort smukt Træ med temmelig tykke, lancetformede, skarpt savtakkede Blade. Det vokser vildt i den sydligste Del af Europa samt enkelte Steder i Asien og Nordamerika (en særlig Varietet med store Blomsterstande, lignende Hestekastaniens), men dyrkes over- alt i Syd- og Mellemeuropa og kan endog i særlig gode Somre bære Frugt i Danmark og ved Kristiania. Frugterne sidder 1 eller 2, sjældnere 3, omgivne af firklappede Hylstre, der er besatte med talrige lange og spidse