Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kar ve
501
Kaskarillebark
kanter erstattes dog efterhaanden mere og I to gen indeholder 5 % Natriumglycerofosfat,
mere ved en Sammenheftning af Kanterne ved I medens Plasmon indeholder fri Kasein.
Hjælp af særlige Maskiner. Endvidere an-
vendes selvfølgelig Maskiner til Prægning,
Etikettering o. 1. Ofte undgaas enhver Sam-
menheftning navnlig af runde Æsker, idet
disse presses ud af et enkelt Stykke blødgjort
Pap, saaledes at der ingen Samlinger frem-
kommer.
Karve se Kommen.
Kaschmir, Kashmir, Kasimir se Ca-
che m i r e.
Kascholong, Perlemoropal, er en Va-
rietet af Opal (s. d.).
Kasein, L a k t a r i n, O s t e s t o f, er et Æg-
gehvidestof, der findes i Pattedyrenes Mælk i
en Mængde af 2,5—6 %, f. Eks. i Komælk i
en Mængde af 3—5 %. Det fremstilles af
Mælk paa den Maade, at man først ved Skum-
ning befrier denne saa vidt muligt for Fedt
og derpaa tilsætter noget Eddikesyre eller
Svovlsyre, hvorved Kaseinet bundfældes og Cascarilla nova er Barken af andre
derpaa paa forskellig Maade befries for de Crotonarter; den er mindre aromatisk i Lugt
derpaa paa forskellig Maade befries for de
andre af Mælkens Bestanddele, som det har
revet med sig. Man kan saaledes først ud-
vaske det med Vand, Alkohol og Æter, der-
paa opløse det igen i en svag Natronopløs-
ning, atter udfælde det ved Tilsætning af en
Syre, udvaske det igen som nævnt og tørre
det, bedst i Vakuum; ved Tilsætning af Syre
til dets Opløsning udfældes det som et hvidt,
klumpet Bundfald, der efter Indtørring i
Vakuum bliver til et løst, hvidt Pulver. Det
opløses ikke i Vand, men derimod let i svage
Opløsninger af Alkalier, samt i meget for-
tyndede Syrer. Fra almindelig Hønseægge-
hvide adskiller det sig bl. a. derved, at det
ikke koagulerer ved 'Kogning. I Mælken hol-
des det opløst ved Hjælp af de i den fore-
kommende, alkalisk reagerende Stoffer -og
skilles derfor ud af Mælken, naar denne f.
Eks. paa Grund af den frivilligt indtrædende
Mælkesyregæring bliver sur. og man siger da,
at Mælken løber sammen eller koagulerer.
Den samme Udskilning af Kaseinet sker og-
saa ved Tilsætning af forskellige Stoffer til
Mælken, saaledes navnlig ved Tilsætning af
et i Maven hos Pattedyrene, navnlig unge
Dyr, forekommende Ferment, den s. k. O s t e-
løb e (s. d.), og det er heraf man benytter
sig ved Fremstilling af Ost.
Kasein benyttes til Indblanding i Foderstof-
fer og paa forskellig Maade i Tekniken. Ved
at udrive Kasein med lædsket Kalk med eller
uden Tilsætning af Natriumfosfat eller Natri-
umkarbonat eller med Natriumsulfit faar man
den s. k. K a s e i n 1 i m, der benyttes som
Bindemiddel for Farvestoffer til Anvendelse
ved Kaseinmaleriet, som Kit til Lervarer,
Porcellæn, som Lim for Træarbejder, særlig
ved Finering o. a. Til Porcellæn benyttes og-
saa Blandinger af Kasein og Vandglas. Opløst
L.yand ved Hjælp af Borax, undertiden med
liisætning af lidt Ammoniak, bruges Kasein
til Limning af Papir, som Bejdse i Tøjtrykke-
nerne, som Bindemiddel ved Kaseinmaleriet
og som Tilsætning til Sæbe. Angaaende Ka-
seinets Anvendelse til Gal ali t s. d. Ved
behandling af Kasein med Natriumhydroxyd
dannes N a t r i u m k a s e in a t, Kas einn a-
trium, et hvidt Pulver uden Lugt og næsten
uøen Smag, der udgør Hovedbestanddelen af
liere Næringspræparater, E u k a s i n, E u 1 a k-
T ° I Galaktogen, N u t r o s e. S ana-
Kaseinsølv se Ar g onin.
Kaskarillebark, graa Feberbark, Cor-
tex cascarillæ, Cortex Crotonis
e 1 u t e r i æ, er Barken af Croton elute-
ria, et lille buskagtigt Træ, der vokser paa
Bahamaøerne, Kuba og enkelte Steder i Syd-
amerika. Man anvender Barken af de tynde
Grene, som danner sammenrullede, rendefor-
mede Stykker, der paa Ydersiden er forsynede
med en lysegraa eller gullighvid, af fine Tvær-
og Længdesprækker kvadreret Kork, der let
springer af. Under Korken er Farven hos den
yngre Bark grønligbrun, hos den ældre mør-
kebrun. Indersiden er graabrun. Tværsnittet,
der udad har et bølget, indad et mere jævnt
Omrids, er mørkebrunt og fint straalestribet.
Den har en bitter og aromatisk Smag og en
svag Lugt, men naar den kastes paa Gløder,
fremkommer en stærk moskusagtig Lugt.
Fig. 223. Gren af Croton eluteria.
og Smag end Barken af C. eluteria. Den
udføres hovedsagelig fra Havnestaden Nassau
paa Øen Providence. Som Forveksling kan
endvidere forekomme Copalchibarken
af Croton pseudochina fra Central-
amerika; den er længere og tykkere samt for-
synet med en mere gulfarvet og tværstri-
bet Kork; da den i Modsætning til Kaska-
rillebarken indeholder Qarvestof, farves et
vandigt Afkog sortagtigt ved Tilsætning af
Ferriklorid, medens et saadant, tilberedt af
Kaskarillebark, forbliver uforandret. Kaska-
rillebark indeholder 1,5—3 % æterisk Olie
samt Harpiks og et Bitterstof, C a s c a r i 1-
1 i n, der danner naaleformede Krystaller, som
opløses af Æter og varm Alkohol, men ikke
af Vand. Den har fra gammel Tid været an-
vendt til Røgelse og Parfumering af Tobak
samt i Medicinen ved Mave- og Tarmsyg-
domme. Hertil anvendes mest Kaskarilledraa-
ber (Ti net ur a C as car illæ), der frem-
stilles ved Udtrækning af Barken med Alkohol.,