Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kartoffel
500
Kartonnage
til Opruning af Haarene paa Filthatte. For-
uden af Formen er deres Værdi især afhæn-
gig af Hagernes Fasthed, Elasticitet og Hold-
barhed. .
Kartoffel, norsk: Potet (Kartoffel elL
Erdapfel; Potato; Pomme de terre)
er de yderste opsvulmede Ender af de under-
jordiske Udløbere, som dannes i de nederste
Bladhjørner hos den til Natskyggefamilien hø- i
rende Kartoffelplante, Solanum tubero- (
sum. Denne er en indtil 0,5 m høj Urt med 1
en kantet, ofte vinget Stængel, fjersnitdelte i
Blade og hvide eller violette Blomster. Knol- ;
dene er Opsamlingssteder for Reservenæring !
og tjener tillige som Formeringsorganer. Plan- :
ten fandtes i Begyndelsen af det 16. Aarh.
vildtvoksende i Sydamerika og overførtes til
Europa al Spanierne. Til Danmark indførtes
den 1719 med Huguenotterne og til Norge c.
1750. Paa Grund af sit betydelige Indhold af
Stivelse, indtil 28 %, anvendes Kartoflen som
bekendt i stor Udstrækning til Menneskeføde,
som Kreaturfoder, til Fremstilling af Stivelse
og Alkohol og der er efterhaanden udviklet
en Mangfoldighed af Sorter (henved 1000),
idet man væsentlig har taget Sigte paa den
ene eller den anden af de nævnte Anvendel-
ser. Sorterne adskiller sig navnlig ved de un-
derjordiske Udløberes Længde og andre For-
hold, saaledes Stænglens, Bladenes og Blom-
sternes Form og Farve, Knoldenes Størrelse,
Form, Farve, Stivelseindhold. Smag og Fast-
hed, Plantens Tidlighed, Ydeævne og Mod-
standsævne mod Svampeangreb, og det er
navnlig disse sidstnævnte Egenskaber, hvor-
paa Vægten i Særdeleshed maa lægges.
I Danmark og Norge benyttes Kartoflen for
den overvejende Del til Spise- og Foderbrug,
i forholdsvis ringe Mængde til Fremstilling af
Stivelse.
Kartoflen trives bedst paa lette, lermuldede
eller sandmuldede Jorder, der gødes med
Staldgødning eller Kunstgødning, og navnlig
fordrer Kartoflerne en rigelig Mængde Kali.
I Danmark lægges de i April og først i Maj i
Rækker med en indbyrdes Afstand af 60—65
cm og en Afstand af 25—30 cm mellem hver
Plante, saaledes at der alt efter Størrelsen
fordres 1000—2500 kg pr. ha. Naar Stæng-
lerne har naaet en Højde af 15—20 cm hyp-
pes Planterne, idet Udløberne, som danner
Kartoflen, kun fremkommer fra den Del af
Stænglen, der ligger under Jorden. Indhøst-
ningen finder alt efter Modningstiden Sted
over et meget langt Tidsrum, idet de tidlige
Sorter kan optages allerede i Slutningen af
Juli, medens de sildige først indhøstes i Slut-
ningen af Oktober. De overvintres bedst i
Kuler, bedækkede med et Lag Halm og der-
paa med Jord. Naar Temperaturen under
Lagringen synker under 0°, bliver Kartoflerne
søde, idet en Del af Stivelsen omdannes til
Sukker, og naar de hen paa Foraaret begyn-
der at spire, aftager Stivelsemængden i endnu
højere Grad, idet den benyttes til Dannelse af
Stænglerne, og samtidig opstaar i Knoldene et
giftigt Alkaloid, det saakaldte S o 1 a n i n.
Kartofler er meget vandholdige og deres
Vandindhold varierer sædvanlig mellem 70 og
80 %, Stivelseindholdet sædvanlig mellem 18
og 20 %, men kan gaa ned til 12 og stige til
28 %. Gennemsnitlig indeholdes 76 % Vand
og 24 % Tørstof, der bestaar af:
Stivelse ..............
Sukker, Dekstrin o. 1...
Kvælstofholdige Stoffer
Træstof ................
Fedt ..................
Mineralstoffer ........
18,5 %
1,5 —
2,0 —
0,8 —
0,2 —
1,0 —
løvrigt gøres der i Tyskland, hvor Dyrk-
ningen af Kartofler til Fremstilling af Stivelse
og Alkohol spiller en overordentlig betydelig
Rolle, stadig Forsøg paa ved passende Kryds-
ninger og Udvalg at forædle Kartoflen, d. v. s.
at frembringe Varieteter med et saa stort
Stivelseindhold som muligt. I Fabrikkerne be-
stemmes Stivelseindholdet -.sædvanlig paa en
ret unøjagtig Maade, idet man kun bestem-
mer Kartoflernes Vægtfylde, der er nogen-
lunde proportional med Stivelsemængden, der
derfor efter den fundne Vægtfylde kan aflæ-
ses i dertil indrettede Tabeller. Af stor Be-
tydning for Stivelseindustrien er imidlertid
foruden selve Indholdet af Stivelse ogsaa
Størrelsen af de enkelte Stivelsekorn, idet
man kan udvinde saa meget des mere prima
Stivelse, jo større de enkelte Korn er. Umod-
ne Kartofler indeholder mange ikke fuldt ud-
viklede, smaa Korn, og hos syge og indskrum-
pede Kartofler lader de enkelte Korn sig kun
meget vanskelig adskille.
Som ovenfor nævnt er de forskellige Kar-
toffelsorter i større eller mindre Grad udsatte
for Svampeangreb, der til Tider kan anrette
meget store Ødelæggelser. En farlig Fjende
for Kartoflen er ogsaa Kartoffelbillen eller
Coloradobillen, der i 1877 indførtes fra Ame-
rika til Europa, hvor den navnlig optraadte
i Egnene omkring Koln og i Sachsen. I Aaret
1887 viste den sig ved Torgau, men dens Ud-
bredelse blev begge Steder forhindret, og den
har ikke senere vist sig.
Kartoffelhøsten andrager i Danmark c.
1 Mill, t, i N o r g e c. 2/s Mill, togiSverige
c. 2 Mill. t.
Kartoffel, sød eller indisk se B a t a t.
KartoHelmel er oprindelig Betegnelsen for
et af afskallede, knuste Kartofler fremstillet
Mel, der navnlig fremstilles i stor Mængde i
Østrig, i mindre Mængde i Tyskland, men
Betegnelsen er efterhaanden fejlagtig gaaet
over til at bruges ensbetydende med Kar-
toffelstivelse, se Stivelse. I de se-
nere Aar synes tørrede, i Skiver skaarne
eller udvalsede Kartofler at skulle faa en stor
Betydning som Handelsvare, idet de jo be-
tinger betydeligt mindre Transportomkostnin-
ger end de friske.
Kartoffelsago se S a g o.
Kartoffeisirup er en Handelsbetegnelse tor
Qlykosesirup, se G1 y k o s e.
Kartoffelstivelse se Stivelse.
Kartoffelsukker se G 1 y k o s e.
Karton er den almindelige Benævnelse
• forskellige Slags fint, navnlig limet Pap, se
i Papir. ., . •
i' Kartonnage kaldes de forskellige Arbejde: 1
: Karton og Papir, saasom Æsker o. 1. ]ndPa."
ningsgenstande, der nu til Dags hovedsage ig
; udføres i særlige Fabrikker med meget gen-
; nemført Brug af Maskiner. Saadanne anven
des til Tilskæring eller Udstansning af PaPPer’
til at frembringe Ridser paa de Steder, hvo
det skal bøjes, ogsaa ofte til Paasmøring a
Lim. Sammenlimningen af Æskernes bia '