Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kartoffel 500 Kartonnage til Opruning af Haarene paa Filthatte. For- uden af Formen er deres Værdi især afhæn- gig af Hagernes Fasthed, Elasticitet og Hold- barhed. . Kartoffel, norsk: Potet (Kartoffel elL Erdapfel; Potato; Pomme de terre) er de yderste opsvulmede Ender af de under- jordiske Udløbere, som dannes i de nederste Bladhjørner hos den til Natskyggefamilien hø- i rende Kartoffelplante, Solanum tubero- ( sum. Denne er en indtil 0,5 m høj Urt med 1 en kantet, ofte vinget Stængel, fjersnitdelte i Blade og hvide eller violette Blomster. Knol- ; dene er Opsamlingssteder for Reservenæring ! og tjener tillige som Formeringsorganer. Plan- : ten fandtes i Begyndelsen af det 16. Aarh. vildtvoksende i Sydamerika og overførtes til Europa al Spanierne. Til Danmark indførtes den 1719 med Huguenotterne og til Norge c. 1750. Paa Grund af sit betydelige Indhold af Stivelse, indtil 28 %, anvendes Kartoflen som bekendt i stor Udstrækning til Menneskeføde, som Kreaturfoder, til Fremstilling af Stivelse og Alkohol og der er efterhaanden udviklet en Mangfoldighed af Sorter (henved 1000), idet man væsentlig har taget Sigte paa den ene eller den anden af de nævnte Anvendel- ser. Sorterne adskiller sig navnlig ved de un- derjordiske Udløberes Længde og andre For- hold, saaledes Stænglens, Bladenes og Blom- sternes Form og Farve, Knoldenes Størrelse, Form, Farve, Stivelseindhold. Smag og Fast- hed, Plantens Tidlighed, Ydeævne og Mod- standsævne mod Svampeangreb, og det er navnlig disse sidstnævnte Egenskaber, hvor- paa Vægten i Særdeleshed maa lægges. I Danmark og Norge benyttes Kartoflen for den overvejende Del til Spise- og Foderbrug, i forholdsvis ringe Mængde til Fremstilling af Stivelse. Kartoflen trives bedst paa lette, lermuldede eller sandmuldede Jorder, der gødes med Staldgødning eller Kunstgødning, og navnlig fordrer Kartoflerne en rigelig Mængde Kali. I Danmark lægges de i April og først i Maj i Rækker med en indbyrdes Afstand af 60—65 cm og en Afstand af 25—30 cm mellem hver Plante, saaledes at der alt efter Størrelsen fordres 1000—2500 kg pr. ha. Naar Stæng- lerne har naaet en Højde af 15—20 cm hyp- pes Planterne, idet Udløberne, som danner Kartoflen, kun fremkommer fra den Del af Stænglen, der ligger under Jorden. Indhøst- ningen finder alt efter Modningstiden Sted over et meget langt Tidsrum, idet de tidlige Sorter kan optages allerede i Slutningen af Juli, medens de sildige først indhøstes i Slut- ningen af Oktober. De overvintres bedst i Kuler, bedækkede med et Lag Halm og der- paa med Jord. Naar Temperaturen under Lagringen synker under 0°, bliver Kartoflerne søde, idet en Del af Stivelsen omdannes til Sukker, og naar de hen paa Foraaret begyn- der at spire, aftager Stivelsemængden i endnu højere Grad, idet den benyttes til Dannelse af Stænglerne, og samtidig opstaar i Knoldene et giftigt Alkaloid, det saakaldte S o 1 a n i n. Kartofler er meget vandholdige og deres Vandindhold varierer sædvanlig mellem 70 og 80 %, Stivelseindholdet sædvanlig mellem 18 og 20 %, men kan gaa ned til 12 og stige til 28 %. Gennemsnitlig indeholdes 76 % Vand og 24 % Tørstof, der bestaar af: Stivelse .............. Sukker, Dekstrin o. 1... Kvælstofholdige Stoffer Træstof ................ Fedt .................. Mineralstoffer ........ 18,5 % 1,5 — 2,0 — 0,8 — 0,2 — 1,0 — løvrigt gøres der i Tyskland, hvor Dyrk- ningen af Kartofler til Fremstilling af Stivelse og Alkohol spiller en overordentlig betydelig Rolle, stadig Forsøg paa ved passende Kryds- ninger og Udvalg at forædle Kartoflen, d. v. s. at frembringe Varieteter med et saa stort Stivelseindhold som muligt. I Fabrikkerne be- stemmes Stivelseindholdet -.sædvanlig paa en ret unøjagtig Maade, idet man kun bestem- mer Kartoflernes Vægtfylde, der er nogen- lunde proportional med Stivelsemængden, der derfor efter den fundne Vægtfylde kan aflæ- ses i dertil indrettede Tabeller. Af stor Be- tydning for Stivelseindustrien er imidlertid foruden selve Indholdet af Stivelse ogsaa Størrelsen af de enkelte Stivelsekorn, idet man kan udvinde saa meget des mere prima Stivelse, jo større de enkelte Korn er. Umod- ne Kartofler indeholder mange ikke fuldt ud- viklede, smaa Korn, og hos syge og indskrum- pede Kartofler lader de enkelte Korn sig kun meget vanskelig adskille. Som ovenfor nævnt er de forskellige Kar- toffelsorter i større eller mindre Grad udsatte for Svampeangreb, der til Tider kan anrette meget store Ødelæggelser. En farlig Fjende for Kartoflen er ogsaa Kartoffelbillen eller Coloradobillen, der i 1877 indførtes fra Ame- rika til Europa, hvor den navnlig optraadte i Egnene omkring Koln og i Sachsen. I Aaret 1887 viste den sig ved Torgau, men dens Ud- bredelse blev begge Steder forhindret, og den har ikke senere vist sig. Kartoffelhøsten andrager i Danmark c. 1 Mill, t, i N o r g e c. 2/s Mill, togiSverige c. 2 Mill. t. Kartoffel, sød eller indisk se B a t a t. KartoHelmel er oprindelig Betegnelsen for et af afskallede, knuste Kartofler fremstillet Mel, der navnlig fremstilles i stor Mængde i Østrig, i mindre Mængde i Tyskland, men Betegnelsen er efterhaanden fejlagtig gaaet over til at bruges ensbetydende med Kar- toffelstivelse, se Stivelse. I de se- nere Aar synes tørrede, i Skiver skaarne eller udvalsede Kartofler at skulle faa en stor Betydning som Handelsvare, idet de jo be- tinger betydeligt mindre Transportomkostnin- ger end de friske. Kartoffelsago se S a g o. Kartoffeisirup er en Handelsbetegnelse tor Qlykosesirup, se G1 y k o s e. Kartoffelstivelse se Stivelse. Kartoffelsukker se G 1 y k o s e. Karton er den almindelige Benævnelse • forskellige Slags fint, navnlig limet Pap, se i Papir. ., . • i' Kartonnage kaldes de forskellige Arbejde: 1 : Karton og Papir, saasom Æsker o. 1. ]ndPa." ningsgenstande, der nu til Dags hovedsage ig ; udføres i særlige Fabrikker med meget gen- ; nemført Brug af Maskiner. Saadanne anven des til Tilskæring eller Udstansning af PaPPer’ til at frembringe Ridser paa de Steder, hvo det skal bøjes, ogsaa ofte til Paasmøring a Lim. Sammenlimningen af Æskernes bia '