Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Karmoisinægterødt 499 Karteboller det ubekendt, fra Dyret stammende Stof for at kunne danne Karmin, der er uopløseligt i Vand og Alkohol. Karmin benyttes som Vand- og Oliefarve samt til Farvning af Papir, Kon- ditorivarer o. a., men er temmelig modtagelig for Paavirkning af Sæbe og Lys. Det opløses af Ammoniak med violet Farve (flydende Karmin). Brændt Karmin er en mørk, purpurrød, ret modstandsdygtig Farve, der faas ved forsigtig Ophedning af Karmin. Kar- m i n v i o 1 e t faas ved Tilsætning af Eddike og Blysukker til et Kochenilleafkog i Form af et violet Bundfald. Det ved Fremstillingen af Kai min først udskilte Pulver har den fineste Farve, og naar man til Resten af Opløsningen sætter Alun, faar man en Farvelak, en For- bindelse af Karmin og Aluminiumhydroxyd, det saakaldte Karminlak, der er lysere, og som ved Tilsætning af Kridt, Tungspat o. 1. fremstilles i en Mængde forskellige Nuancer. Disse fører ofte særlige Navne som Floren- tinerlak, Par is er I ak, W) en er I ak, Miinchenerlak o. s. v., men disse Navne bruges ogsaa, fejlagtigt, om Rødtrælak. Blaa Karmin bruges undertiden som Betegnelse for Indigokarmin, se Indigo. Uægte Kochenille benyttes underti- den som Betegnelse for K e r m e s (s. d.). Karmoisinægterødt se A z o r u b i n. Karnaubavoks er en Slags Plantevoks, der faas af en i de brasilianske Provinser Per- nambuco, Rio Grande og Ceara voksende Kar n aub ap aim e, Copernicia ceri- f c r a. Denne er en stor Viftepalme, hvis c. 1 m lange Blade danner en stor, næsten kug- lerund Krone. Bladene indsamles paa det Tidspunkt, da de netop har udbredt sig i Vifteform, og Vokset overtrækker dem da saavel paa den øvre som paa den nedre Side i Form af et for det fri Øje tilsyneladende ensartet Lag. Dette er tykkest paa Oversi- den, hvor det let kan løsnes i Form af tynde, indtil 5 mm lange Skæl, medens det paa Un- dersiden er tyndere og sidder saa fast, at det kun kan faas ved Afskrabning. De fugtige, af- skaarne Blade tørres paa indsamlingsstedet ved at udsættes for Solen, hvorpaa de efter 4—5 Dages Forløb bankes med Stokke, indtil alt Vokset er faldet af. Dette danner et groft Pulver, som enten sammensmeltes over aaben Ild eller koges med lidt Vand i Jærngryder. Undertiden bliver dog ogsaa Bladene direkte dyppede ned i kogende Vand, hvorved det smeltende Voks flyder op og kan skummes af. Det paa en af disse Maader udsmeltede Voks bliver derpaa støbt ud i Lerforme i Form af Kager paa omtrent 2 kg. Det saaledes ind- vundne raa Karnaubavoks kom tidligere i stor Mængde til England og det øvrige Eu- ropa, hvor det blev renset ved Omsmeltning, ni en nu foregaar Rensningen hovedsagelig i Brasilien. Det raa Karnaubavoks er smudsig gulliggrønt til graat med brune Pletter og gennerntrukket af smaa Luftblærer. Det dan- net' Klumper eller Kager, der paa den udven- dige Side er mørkere farvede og forsynede med. hvidgult Støv. Det er haardt, sprødt og utien Smag, lugter i frisk Tilstand noget af Kumarin, medens det senere bliver lugtløst. Uet rene Karnaubavoks har en bleg, grønlig- gul Farve, er tæt, haardt, sprødt og uden Lugt og Smag. Ved Opvarmning smelter det ved c. 84°, undertiden først ved en noget nøjere Temperatur, og antager samtidig en svag, aromatisk Lugt. Vægtfylden ved 150 er 0,900—0,999. I kold Alkohol er det kun lidet opløseligt, hvorimod det let opløser sig fuld- stændig i kogende Alkohol og i Æter. Det be- staar hovedsagelig af Cerotinsyre og Myri- cylalkohol. Den aarlige Produktion i Brasi- lien kan anslaas til 2,5 Mill. kg. hvoraf c. 2 Mill, kg indføres til Europa. I Brasilien be- nyttes det til Fremstilling af Lys, i Europa til Erstatning for Voks, som Tilsætning til Segl- lak og i meget stor Mængde til Fremstilling af Fonografvalser og forskellige Slags Sko- magervoks og »Blanksværte« (s. d.), til Po- lering af Læder o. 1. Karneol se C a r n e o 1. Karobe = J o h a n n e s b r ø d. Karotte se Gulerod og Tobak. Karpain er et i Bladene af det mexikanske Melontræ, Carica Papayæ, indeholdt Alkaloid, der i Medicinen anvendes subcutant mod Hjærtelidelser. Det danner glinsende, i Vand uopløselige, bittert smagende Krystal- ler, der smelter ved 119—121 °, og som ved Indvirkning af Kaliumklorat og Svovlsyre far- ves livlig grønne. Karri se Curry og Eukalyptustræ. Karse, Havekarse (Gartenkresse; Cress; Cresson; Lepidium sati- vum) er en enaarig, 25—50 cm høj Urt, der hører til de korsblomstredes Familie. Bla- dene er fjersnitdelte, Blomsterne smaa og hvide og Frugten en vinget og i Spidsen ind- skaaret Skulpe. Den dyrkes overalt i Europa, da den paa Grund af Bladenes skarpe og fri- ske Smag benyttes til Gemyse, idet man dog til dette Brug sædvanlig kun lader den an- sætte Kimbladene og ikke de egentlige Blade. Karstenit se A n h y d r i t Karte se Bomuldsgarn. Karteboller, norsk: Kar eb o Ile (Weber- k arden; Teasels; Chardons å car- et e r) er de tørrede Blomsterstande af den nærved de kurveblomstrede staaende D i p- sacus fullonum. Denne er en toaarig, over 1 m høj Plante, der nedstammer fra den i Sydvesteuropa vildtvoksende D. e r o x, og som nu dyrkes paa mange Steder i Syd- og Mellemeuropa og i England. De 7—10 cm lange, mere eller mindre valseformede Blom- sterstande har ved hver Blomst en saakaldet Avne, et stift og stikkende Højblad, der i Spid- sen er krummet som en lille Hage ligesom Svøbbladene. De blaaviolette Blomster frem- kommer først paa den midterste Del af Blom- sterstandene og udvikler sig derefter opad og nedad. Efter Afblomstringen afskæres Blom- sterstandene tilligemed et Stykke af Stilkene, tørres paa et luftigt Sted og bindes der- efter sammen i Bundter, hvorpaa de nedpak- kes i store Fade til Forsendelse. De fleste og bedste kommer fra Avignon, medens de, der dj/rkes andre Steder i Frankrig samt i Bel- gien og Italien, hovedsagelig forbruges i Lan- dene selv. I England dyrkes de mest i den nordlige og nordvestlige Del af Landet i flere Sorter, af hvilke de største og groveste kal- des Kings- eller Maleteasels, medens en mindre og finere Sort kaldes Fullers- eller Female teasels. I Mellemtyskland og Østrig dyrkes de ogsaa i stor Mængde, men de herfra kommende Karteboller er paa Grund af deres buede, æglignende Form ikke saa gode som de valseformede franske. De benyttes til Runing af Tøj, se Appretur, samt 32*