Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Karmoisinægterødt
499
Karteboller
det ubekendt, fra Dyret stammende Stof for
at kunne danne Karmin, der er uopløseligt i
Vand og Alkohol. Karmin benyttes som Vand-
og Oliefarve samt til Farvning af Papir, Kon-
ditorivarer o. a., men er temmelig modtagelig
for Paavirkning af Sæbe og Lys. Det opløses
af Ammoniak med violet Farve (flydende
Karmin). Brændt Karmin er en mørk,
purpurrød, ret modstandsdygtig Farve, der
faas ved forsigtig Ophedning af Karmin. Kar-
m i n v i o 1 e t faas ved Tilsætning af Eddike
og Blysukker til et Kochenilleafkog i Form af
et violet Bundfald. Det ved Fremstillingen af
Kai min først udskilte Pulver har den fineste
Farve, og naar man til Resten af Opløsningen
sætter Alun, faar man en Farvelak, en For-
bindelse af Karmin og Aluminiumhydroxyd,
det saakaldte Karminlak, der er lysere,
og som ved Tilsætning af Kridt, Tungspat o. 1.
fremstilles i en Mængde forskellige Nuancer.
Disse fører ofte særlige Navne som Floren-
tinerlak, Par is er I ak, W) en er I ak,
Miinchenerlak o. s. v., men disse Navne
bruges ogsaa, fejlagtigt, om Rødtrælak.
Blaa Karmin bruges undertiden som
Betegnelse for Indigokarmin, se Indigo.
Uægte Kochenille benyttes underti-
den som Betegnelse for K e r m e s (s. d.).
Karmoisinægterødt se A z o r u b i n.
Karnaubavoks er en Slags Plantevoks, der
faas af en i de brasilianske Provinser Per-
nambuco, Rio Grande og Ceara voksende
Kar n aub ap aim e, Copernicia ceri-
f c r a. Denne er en stor Viftepalme, hvis c.
1 m lange Blade danner en stor, næsten kug-
lerund Krone. Bladene indsamles paa det
Tidspunkt, da de netop har udbredt sig i
Vifteform, og Vokset overtrækker dem da
saavel paa den øvre som paa den nedre Side
i Form af et for det fri Øje tilsyneladende
ensartet Lag. Dette er tykkest paa Oversi-
den, hvor det let kan løsnes i Form af tynde,
indtil 5 mm lange Skæl, medens det paa Un-
dersiden er tyndere og sidder saa fast, at det
kun kan faas ved Afskrabning. De fugtige, af-
skaarne Blade tørres paa indsamlingsstedet
ved at udsættes for Solen, hvorpaa de efter
4—5 Dages Forløb bankes med Stokke, indtil
alt Vokset er faldet af. Dette danner et groft
Pulver, som enten sammensmeltes over aaben
Ild eller koges med lidt Vand i Jærngryder.
Undertiden bliver dog ogsaa Bladene direkte
dyppede ned i kogende Vand, hvorved det
smeltende Voks flyder op og kan skummes af.
Det paa en af disse Maader udsmeltede Voks
bliver derpaa støbt ud i Lerforme i Form af
Kager paa omtrent 2 kg. Det saaledes ind-
vundne raa Karnaubavoks kom tidligere i
stor Mængde til England og det øvrige Eu-
ropa, hvor det blev renset ved Omsmeltning,
ni en nu foregaar Rensningen hovedsagelig i
Brasilien. Det raa Karnaubavoks er smudsig
gulliggrønt til graat med brune Pletter og
gennerntrukket af smaa Luftblærer. Det dan-
net' Klumper eller Kager, der paa den udven-
dige Side er mørkere farvede og forsynede
med. hvidgult Støv. Det er haardt, sprødt og
utien Smag, lugter i frisk Tilstand noget af
Kumarin, medens det senere bliver lugtløst.
Uet rene Karnaubavoks har en bleg, grønlig-
gul Farve, er tæt, haardt, sprødt og uden
Lugt og Smag. Ved Opvarmning smelter det
ved c. 84°, undertiden først ved en noget
nøjere Temperatur, og antager samtidig en
svag, aromatisk Lugt. Vægtfylden ved 150
er 0,900—0,999. I kold Alkohol er det kun lidet
opløseligt, hvorimod det let opløser sig fuld-
stændig i kogende Alkohol og i Æter. Det be-
staar hovedsagelig af Cerotinsyre og Myri-
cylalkohol. Den aarlige Produktion i Brasi-
lien kan anslaas til 2,5 Mill. kg. hvoraf c. 2
Mill, kg indføres til Europa. I Brasilien be-
nyttes det til Fremstilling af Lys, i Europa til
Erstatning for Voks, som Tilsætning til Segl-
lak og i meget stor Mængde til Fremstilling
af Fonografvalser og forskellige Slags Sko-
magervoks og »Blanksværte« (s. d.), til Po-
lering af Læder o. 1.
Karneol se C a r n e o 1.
Karobe = J o h a n n e s b r ø d.
Karotte se Gulerod og Tobak.
Karpain er et i Bladene af det mexikanske
Melontræ, Carica Papayæ, indeholdt
Alkaloid, der i Medicinen anvendes subcutant
mod Hjærtelidelser. Det danner glinsende, i
Vand uopløselige, bittert smagende Krystal-
ler, der smelter ved 119—121 °, og som ved
Indvirkning af Kaliumklorat og Svovlsyre far-
ves livlig grønne.
Karri se Curry og Eukalyptustræ.
Karse, Havekarse (Gartenkresse;
Cress; Cresson; Lepidium sati-
vum) er en enaarig, 25—50 cm høj Urt, der
hører til de korsblomstredes Familie. Bla-
dene er fjersnitdelte, Blomsterne smaa og
hvide og Frugten en vinget og i Spidsen ind-
skaaret Skulpe. Den dyrkes overalt i Europa,
da den paa Grund af Bladenes skarpe og fri-
ske Smag benyttes til Gemyse, idet man dog
til dette Brug sædvanlig kun lader den an-
sætte Kimbladene og ikke de egentlige Blade.
Karstenit se A n h y d r i t
Karte se Bomuldsgarn.
Karteboller, norsk: Kar eb o Ile (Weber-
k arden; Teasels; Chardons å car-
et e r) er de tørrede Blomsterstande af den
nærved de kurveblomstrede staaende D i p-
sacus fullonum. Denne er en toaarig,
over 1 m høj Plante, der nedstammer fra den
i Sydvesteuropa vildtvoksende D. e r o x, og
som nu dyrkes paa mange Steder i Syd- og
Mellemeuropa og i England. De 7—10 cm
lange, mere eller mindre valseformede Blom-
sterstande har ved hver Blomst en saakaldet
Avne, et stift og stikkende Højblad, der i Spid-
sen er krummet som en lille Hage ligesom
Svøbbladene. De blaaviolette Blomster frem-
kommer først paa den midterste Del af Blom-
sterstandene og udvikler sig derefter opad og
nedad. Efter Afblomstringen afskæres Blom-
sterstandene tilligemed et Stykke af Stilkene,
tørres paa et luftigt Sted og bindes der-
efter sammen i Bundter, hvorpaa de nedpak-
kes i store Fade til Forsendelse. De fleste og
bedste kommer fra Avignon, medens de, der
dj/rkes andre Steder i Frankrig samt i Bel-
gien og Italien, hovedsagelig forbruges i Lan-
dene selv. I England dyrkes de mest i den
nordlige og nordvestlige Del af Landet i flere
Sorter, af hvilke de største og groveste kal-
des Kings- eller Maleteasels, medens
en mindre og finere Sort kaldes Fullers-
eller Female teasels. I Mellemtyskland
og Østrig dyrkes de ogsaa i stor Mængde,
men de herfra kommende Karteboller er paa
Grund af deres buede, æglignende Form ikke
saa gode som de valseformede franske. De
benyttes til Runing af Tøj, se Appretur, samt
32*