Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Karmin 498 Karmin tusplantager. Efter Befrugtningen svulmer Hunnerne op til mere end det dobbelte af deres tidligere Rumfang, og Indsamlingen sker da paa den Maade, at man, kort førend Æg- gene er modne, samler Dyrene ved Afstryg- ning med Pensler, idet man kun lader nogle faa tilbage til Udvikling af den nye Genera- tion. Da disse udvikler sig i Løbet af lidt over en Maaned, kan man foretage flere Ind- høstninger om Aaret, sædvanlig 3—4, hvor- paa Planterne med de derpaa siddende Dyr, naar Regntiden indtræder, indsamles og op- hænges i dertil indrettede Huse, hvorfra de igen udplantes efter Regntidens Ophør. 1 ha, beplantet med Kaktus, kan paa denne Maade aarlig give c. 400 kg Kochenille, og hvert kg indeholder c. 140 000 tørrede Dyr. Det Pro- dukt, der indsamles ved den første Høst, kal- des Z a c c a d i 11 a og anses som den bedste Sort, medens det, der faas ved de senere Ind- høstninger, kaldes G r a n i 11 a. De indsam- lede Dyr dræbes ved Ophedning og bliver derefter tørrede. De har efter denne Behand- ling et sølvgraat Udseende, stammende fra det omtalte Voksovertræk, medens den i Han- ren forfalskes undertiden, idet Vægten for- øges ved Tilsætning af Sand, Blypulver o. 1., hvilket kan opdages, naar man udrører en af- veiet Mængde af Kochenillen i Vand, idet man derpaa ved Slemning kan skille Kochenillen fra de tungere indblandede Stoffer, der vil sætte sig til Bunds. Bundfaldet bør ikke ud- gøre mere end 2—3 % af Kochenillens Vægt. Anvendelsen af Kochenillen beror paa dens Indhold af det røde Farvestof Karmin, og skønt Anvendelsen af Tjærefarvestoffer, har indskrænket Kochenillens Betydning i de se- nere Aar. anvendes den dog stadig i rigelig Mængde, da de dermed fremstillede Farver er temmelig holdbare. Kochenillen anvendes enten paa den Maade, at man pulveriserer den o? derpaa fremstiller et Udkog med Vand, ved Hjælp af hvilket man frembringer uopløselige Farvelakker (s. d.) paa Tøjet, eller man til- sætter før Anvendelsen Bejdser, der frem- bringer forskellige Nuancer; ved Syrer bliver Farven saaledes lyserød, ved Alkalier violet- rød, ved Tinsalte karmoisin og ved Alun pur- purrød. Foruden til Farvning af Uld og Silke | anvendes Kochenille ogsaa til Farvning at V UKO WllJglVllt 11UHUV1. delen gaaende brune Kochenille stammer fra Dyr, der er bievne dræbte ved Kogning med Vand hvorved Voksovertrækket er smel- tet. Den s. k. sorte Kochenille faas, naar Dyrene dræbes ved at anbringes paa Jærn- plader, der holdes over Ilden. Kochenillen danner langagtige, halvrunde, c. 2 mm lange, blaaligt mørkerøde Korn, der paa Dyrets Bugside er flade eller konkave, og som paa den svagt hvælvede Overside viser parallelt løbende Tværstriber. Naar Kornene lægges i Vand, svulmer de op, og man kan da ved Hjælp af en Lupe skelne baade Suge- snabelen og Benene. Vandet farves samtidig dybtrødt. Kochenillen kommer til Europa i Lærredssække, der yderligere er emballerede i Maatter eller Dyehuder og vejer fra 25 til 100 kg. Fra Java forsendes den dog sædvan- lig i Blikdaaser paa 40—60 kg til Amsterdam og Rotterdam. I England bliver Kochenillen sædvanlig ompakket efter først at være sig- tet. idet det frasigtede Kochenillestøv. Gar b- lings, derefter kommer i Handelen for sig til en lavere Pris. Som de bedste Sorter an- ses den sorte Zaccadilla fra Honduras og Vera Cruz, derefter følger Mexico Zac- cadilla, sølvgraa Honduras, graa kanarisk, graa mexikansk etc. Va- Mundvand o. I. Under Navn af C o ch enil- le ammoniaeale, C. en pate gaar i Han- delen et Produkt i Form af Kager, der frem- stilles ved Macerering af pulveriseret Koche- nille med Ammoniakvand og Tilsætning, at Aluminiumhydroxyd. Til Fremstilling af selve Farvestoffet Karmin koger man 100 Dele pul- veriseret Kochenille i 2 Timer ved 7500 u. Vand, tilsætter 9 D. Salpeter, giver det igen et Opkog, tilsætter 12 D. surt Kaliumoxalat, koger igen og henstiller derpaa det hele nogle Timer til Klaring. Herefter bliver Vædsken filtreret, og Filtratet fordelt paa flade Skaale, som henstilles nogle Uger beskyttede mo Støv, men udsatte for Luft og Lys. Herved udskiller Karminen sig under Luftens raa- virkning som en løs, rød Masse, der lader sig rive ud til et fint, rødt Pulver. Om dets Ke- miske Natur ved man endnu ikke ret meget, lige saa lidt som om dets egentlige Fornoia til det i Skjoldlusen forekommende Glykosia, Karminsyre. Muligvis danner det sig vea den angivne Behandling ved Spaltning a denne paa lignende Maade som det rene Ka - minrødt kan dannes af Karminsyren ved aen- nes Behandling med fortyndede Syrer, men Karminrødtet, der er let opløseligt i Vana og Alkohol, maa da forbinde sig med et eller a