Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kattetarme 504 Kautsjuk ofte paa det blotte Legeme med Haarene indad. Kattetarme se Catgut. Katteurt, H e r b a M a r i v e r i, er den tør- rede overjordiske Del af Teucrium Ma- r um, en i de vestlige Middelhavslande vok- sende, til de læbeblomstredes Familie hø- rende Urt, hvis hvidfiltede Stængel bærer pur- purrøde Blomster. Den pulveriserede Urt an- vendes undertiden som Tilsætning til Snus- tobak. Katteøje er en graagrøn eller gullig Kvarts- varietet, gennemsat af talrige fine, parallele silkeglinsende Asbesttraade, der giver. Stenen et ejendommeligt Skær. Slibes den højt hvæl- vet, »en cabochon«, ser man et lysende Baand tværs over Stenen vinkelret mod Traadene. Den indfattes undertiden med et Underlag af Guldfolie. De smukkeste Eksemplarer kom- mer fra Malabarkysten i Indien og fra Ceylon. Sten af noget lignende Art gaar i Handelen under Navn af Tigerøje og Falkeøje (se K r o k y do 1 i t). Katty se Pi k u 1. Katun er en, fra det franske Ord »coton« (Bomuld) afledet Benævnelse for glatte, lær- redsagtige, temmelig tæt vævede Bomulds- tøjer. De er sjældent ensfarvede og da stærkt appreterede, f. Eks. Sarsenet, Forka- tun, Kittai og Bogbinderlærred; oftest er de forsynede med paatrykkede Far- vemønstre og kaldes da her i Norden sædvan- lig Sirts, hvilken Benævnelse iøvrigt ogsaa bruges om ensfarvede Katuner. De trykkede Katuner kaldes sædvanlig i England C a 1 i- c o t s (K a I i k o) og i Frankrig I n d i e n n e s og udgør en saa vigtig Artikel, at man kan regne, at c. V? af hele Europas Bomuldsim- port medgaar hertil. Nærstaaende Stoffer, som undertiden ogsaa henregnes til Katun, er Nan- kin, Shirting, Dowlas o. fl. Katunpapir se B u n t p a p i r. Kauri er Skallerne af to Arter Por c el- lænsnegle, Cypræa moneta og C. annulus, der forekommer i stor Mængde i det indiske Ocean, og som navnlig opsamles ved Maledivernes Kyster. De helt hvide og ubeskadigede Skaller benyttes mange Steder i Ostindien og Afrika som Skillemønt, idet deres Værdi iøvrigt er meget vekslende, saa- ledes i Ostindien, hvor c. 30 Stkr. er — 1 Øre, og i Senegal, hvor c. 3 Stkr. er = 1 Øre. I Europa, hvortil de indføres enten i Baller paa 12 000 Stkr. eller i Sække paa c. 800 kg, an- vendes de, ofte under Navn af Sno g ep an- ’d e r, til Besætning af Husarernes Ridetøj i flere Lande. Kaustisk Kali se Kaliumhydroxy d. Kaustisk Natron se Natrium hydroxy d. Kautsjuk (Kautschuk; India Rubber; Caoutchouc; Gummi elasticum), i daglig Tale ofte kaldet Gummi, er et Stof, der findes i Mælkesaften hos en Mængde Plan- ter, maaske i alle Planter, der overhovedet fører Mælkesaft, men kun hos nogle i en saa- dan Mængde, at Indvindingen kan betale sig. Blandt de talrige Planter, der i Troperne le- verer Kautsjuk, kan følgende nævnes. Af Morbærfanjilien: Castilloa elastica i Mexico, ogsaa dyrket i Vestindien, Ficus elastica i Ostindien og henimod 30 andre Arter Ficus, dels i Ostindien, dels i Afrika, Sydamerika og Australien, endvidere nogle Arter Cecropia og Brosimum i Mexico og Sydamerika. Af Vortemælkfamilien: He- vea guy an en si s, H. brasiliensis og H. S p r u c e a n a, der ligesom nogle andre Arter Hevea og Micrandra leverer den bekendte Parakautsjuk, Manihot Glazo- v i e i Brasilien, Excoecaria i Sydame- rika og Queensland, nogle Arter S a p i u m i Sydamerika o. fl. Af Singrønfamilien: Lan- dolphia Kirkii fra Østafrika og_ talrige andre afrikanske Arter L a n d o 1 p h i a, for- skellige Arter W i 11 o u g h b y a fra Ostindien, Hancor ni a speciosa fra Brasilien, for- skellige Arter Plumeria fra det tropiske Afrika, Alstonia, Tabernæmontana, Copsia, Kicxia i det tropiske Vestafrika, Urseola elastica og U. esculenta fra Ostindien o. fl. Af de Kurveblomstrede: Guayuleplanten, Parthenium ar- ge n t a t u m, et Dværgtræ. der bl a. vokser vildt paa Mexicos Sletter. Fig. 225. Kautsjukindvinding af Siphonia elastica i Brasilien. Indvindingen af Mælkesaften, den saakaldte Latex, foregaar oftest paa den Maade, at man bringer den til at flyde ud af Træets Stamme ved Indsnit i denne. Undertiden fæl- der man Træerne, hvorved man hurtigt faai et meget stort Udbytte men selvfølgelig øde- lægger Fremtidsudsigterne. Det er en fuld- stændig Rovdrift, der dog endnu anvendes flere Steder i Afrika og Vestindien, og som kun burde anvendes overfor saadanne Træer, der truer med at gaa ud, eller som ved Ryd- ning af Urskovene dog skal fjærnes; overfor enkelte Træer, som den ovenfor nævnte nan- c g r n i a speciosa, maa Metoden ogsaa anvendes, dersom det er rigtigt, som det an- gives fra nogle Steder, at de paa Grund a Insektangreb gaar til Grunde, saa snart der er gjort Indsnit i dejn. Men for Guayuie- planten maa en anden Fremgangsmaade an- vendes. Planten naar efter 50 Aar kun en Højde af 1—1,5 m og indeholder i tør lilstana 8—10 % Kautsjuk, langt mere end nogen an- den Kautsjukplante. Den pulveriseres, k.o.2, med Natronlud under Tryk, hvorved ^al sinken frigøres og bringes til at klumpe sig sammen ved længere Tids Kogning med van • Den Maade, hvorpaa Indsnittene foretages, er