Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kautsjuk 505 Kautsjuk iøvrigt ogsaa meget forskellig paa de forskel- lige Steder. For at skade Træet saa lidt mu- ligt, benytter man kun smaa Økser e. 1. Red- skaber, med hvilke Indsnittene i Barken ikke gøres dybere end netop nødvendigt, for at Mælkesaften skal flyde ud. Disse Indsnit kan f. Eks. anbringes ovenover et Reb e. 1.. der i Form af et V er lagt omkring Stammen, se Fig. 225, og den udflydende Mælkesaft vil da iøbe ud ved V’ets nederste Spids, saaledes at den kan opsamles i en nedenunder denne an- bragt Skaal e. 1. Ofte ophænges smaa Bægere, de s. k. »Tigelinha«, rundt omkring paa Stam- men, se Fig. 226 og 227, og Indsnittene gøres da umiddelbart over hvert Bæger, saaledes at Mælkesaften opsamles i dette. Tapningen af Træerne foregaar undertiden daglig, under- tiden hver anden Dag i Løbet af c. en Maa- nedstid, saaledes at man kan aftappe hvert Tiæ 20—30 Gange. Paa Grund af den tidligere Fig. 227. Fig. 226. Fig. 228. Tigelinha, ophængt paa en Stamme. — Fig. 227. Stamme af Hevea, behængt med Tingelinhas. gennemførte Rovdrift, der paa mange Steder truer Træerne med Undergang, har man i stor Maalestok, navnlig i Brasilien, Østasien og Afrika, med Held anlagt Plantager, særlig af Hevea brasiliensis, Ficus ela- stic a, Manihot o. a. Kvaliteten af den i Plantagerne indvundne Kautsjuk staar endnu ikke paa Højde med den i Brasiliens Skove indvundne, men den forbedres stadig. Mælkesaften er, saaledes som den flyder ud af Træerne, en hvid, mælkeagtig Vædske. hvis Sammensætning er noget forskellig for de for- skellige Træsorters Vedkommende, men som sædvanlig indeholder c. 34—82 % Vand, 1—16 % Kautsjuk samt meget vekslende Mængder Harpiks, af hvilken noget er opløseligt i Æter, andet uopløseligt i Æter, endvidere Gummi og, hvad der har vist sig at have stor Betyd- ning for Kautsjukens Kvalitet, visse Ægge- hvidestoffer, endvidere andre organiske Stof- fer samt Aske. Kautsjuken findes i Mælkesaf- ten paa samme Maade som Fedtet i almindelig Mælk, nemlig suspenderet i Form af ganske, smaa Kugler, der ved Henstand stiger til Vejrs og samler sig som et flødeagtigt Lag ovenpaa ' ædsken. Ved Indvinding af Kautsjuk af Mæl- kesaften gaar man frem paa meget forskellig Maade. Man kan saaledes afskumme det nævnte flødeagtige Lag og derpaa vaske og oresse det, hvilket f. Eks. benyttes i Bahia og Congo, eller man kan paa forskellig Maade faa Mælkesaften til at løbe sammen. Dette kan f. Eks. ske ved den s. k. Røgning, der benyttes ved Fremstilling af den bekendte Paragummi, og som finder Sted paa den Maade, at en Træ- stav, besmurt med Ler, dyppes i en Skaal med Latex og derpaa holdes ind i Røgen fra et Ild- sted, der næres med olieholdige Frø. Røgen virker baade koagulerende, ved sit Indhold af ' Kulsyre og Eddikesyre, og tørrende, og der danner sig saaledes hurtig en tynd Kautsjuk- hinde paa Staven, medens den ikke koagule- rede Del af Saften løber tilbage i Skaalen. Dette gentages indtil 100 Gange, og paa denne i Maade faas den fineste Parakautsjuk, medens Resten i Skaalen giver de simplere Negro- heads o. 1. Ofte bliver ogsaa ringere Sorter Kautsjuk og den meget urene Masse, der kan skrabes af Træerne, æltet sammen til Klum- per, som derpaa dyppes i frisk Mælkesaft og gentagne Gange behandles paa den nævnte Maade, hvorved den samlede Klump faar sam- me ydre Udseende som de finere Sorter. Koa- guleringen kan ogsaa finde Sted ved Kogning, et man herved ofte tilsætter noget Mælk Saften af forskellige Planter, hvorefter et æltes med Vand for at renses. Nogle ter leverer ogsaa en saa koncentreret Saft, at dennes Indtørring kan foregaa paa den Maade, at Indsamleren smører den ud paa Kroppen og Armene og lader den indtørre her, hvorefter Kautsjuken flaas af og, sammenæltes. Man kan endelig ogsaa sprede den ud paa Steder, hvor Jorden er nogenlunde ren, eller man kan lede den ned i Gruber, gravede ned i en stærkt sugende og filtrerende Jordbund, gennem hvilken en Del af Vandet siver bort, medens Kautsjuken bliver tilbage. Ofte fore- tages Koaguleringen ogsaa paa den Maade, at man til Mælkesaften tilsætter forskellige Stof- fer som Myresyre, Citronsyre, Eddikesyre og Svovlsyre, af hvilke dog de to sidstnævnte vanskelig lader sig helt fjærne, hvilket kan forringe de færdige Varers Kvalitet ved at gøre dem skøre og tilbøjelige til at revne paa Overfladen. Gode Resultater faas med en gan- ske tynd Opløsning af Flussyre eller Kalciuim- klorid. Endvidere kan Koagulationen foreta- ges med Tannin, Alun eller Saltvand, eller man tilsætter lidt Formalin og lader Blandingen i en tynd Straale løbe ud i Vand. Det synes, som de Fremgangsmaader giver det bedste Resultat, ved hvilke en ringe Mængde Ægge- hvidestoffer bliver i Kautsjuken. men der maa samtidig være Desinfektionsmidler tilstede, f. Eks. de fra Røgningen stammende, da Ægge- hvidestofferne ellers, som ved visse simple afrikanske Sorter, gaar i Forraadnelse og dels frembringer Stank, dels virker skadeligt paa Kvaliteten. I den seneste Tid er man ogsaa i Amerika begyndt at anvende Centrifugering af Mælkesaften, hvorved man faar Kautsjuken udskilt, ligesom naar man paa samme Maade udskiller Fløden af Mælk. Den paa disse forskellige Maader indvundne r aa Kautsjuk har et meget forskelligt Ud- seende og er af meget forskellig Kvalitet, hvil- ket ikke alene beror paa den til Fremstillingen benyttede Stamplante, men ogsaa paa Indvin- dingsmaaden, idet Indsamleren bl. a. ofte for at forøge Vægten indblander Bark, Sand, Jord o. 1. eller ikke tørrer Saften tilstrækkeligt. I . Handelen skelner man navnlig mellem følgende