Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Kautsjuk. 506 Kautsjuk Sorter: Parakautsjuk fra Brasilien i for- skellige Former. Den tidligere almindeligste Form var som Flasker med en ydre Dia- meter af c. 15 cm og en indre Diameter af 2—5 cm, altsaa med en Vægtykkelse af c. 5—6 cm, men denne er nu fortrængt af de s. k. B i- s q u i t s ell. Brød. Planch a, runde Skiver med en Diameter af c. 20 cm og en Tykkelse af c. 5 cm. De fremstilles paa lignende Maade som før beskrevet, ved at et fladt, skeformet Stykke Træ, besmurt med Ler, dyppes ned i Mælkesaften og derpaa drejes og vendes over et Baal, indtil Saften er indtørret, hvorpaa det igen neddyppes, tørres o. s. v., til den for- ønskede Tykkelse er naaet, hvorefter Styk- kerne opskæres langs den ene Side og tages af. Denne Fremstillingsmaade giver den bed- ste Kvalitet, den saakaldte Island Rub- ber eller Par a fin, men naar den ikke ud- føres omhyggeligt, saaledes at de enkelte Lag et Apparat, bestaaende af et Transportbaand, som efter at være dyppet i Latex bevæger sig hen over et Røgeapparat. hvorved et tyndt Kautsjuklag udskilles. Dette aftages, Baandet dyppes igen i Latex o. s. fr., hvorved man alt- saa nærjner sig den gamle Røgemaade og op- naar et særlig godt Produkt. Par a blåne eller Virgin sheets er hvide, flade Skiver, der faas fra Provinsen Mattogrosso, syd for Peru, hvor den fremstilles ved Koagulering af Mæl- kesaften ved Hjælp af Alun, uden Røgning. En anden hvid Sort, der fremkommer i Ne- groheads lignende Klumper, kaldes C am eta. Foruden Parakautsjuk faas fra Brasilien endvidere to andre vigtige Sorter, nemlig Ceara- eller Pernambucokautsjuk og Bahia- ell. Mangabeirakautsjuk. Ceara fremstilles ved, at man lader Mælke- saften tørre ind paa Træerne, hvorpaa man ruller den til Kugler eller pakker den i Sække Fig. 228. Anbringelse af Mælkesaften paa en Træform. ikke overalt er nøjagtigt lige tykke (hvad man kan se paa et Tværsnit) og Indtørringen der- for sker uregelmæssigt, faas en ofte svampet Masse, der udgør en sekunda Vare, den saa- kaldte Para grossa eller Para entre- fin. Den daarligste Kvalitet udgør de saa- kaldte Negroheads eller Sernamby, der faas af den til runde Klumper eller ure- gelmæssige Stykker sammenæltede Mælke- saft, som er koaguleret ved Henstand i Samle- beholdere eller paa Træerne. De er sædvan- lig forurenede af Ler og Barksplinter, udven- dig sorte, indvendig gullighvide med sorte Aarer. Nærved Para staar Upriver eller Manaoskautsiuk, der udvindes højere op ad Amazonfloden paa mere primitive Maa- der og sædvanlig er noget haardere end egent- lig Para. Umiddelbart i Kvalitet efter vild Parakautsjuk kommer P1 an t a g e-Pa r a af Hevea, der kommer i Handelen som »Plan- tage-Crepes« i urøget eller røget Form. En- kelte Steder anvendes til direkte Latexrøgning som den er. De i Handelen under Navn af Ceara Scraps forekommende, sammen- klæbede Masser, der sædvanlig er stærkt for- urenede af Barksolinter, og som undertiden naar en Vægt af 150 kg, har en lys, ravgul Farve og en stærk, ubehagelig Lugt. Røget Ceara, den saakaldte Manicoba, synes at være gaaet ud af Handelen. Mangabeira, der i de bedre Kvaliteter staar paa Højde med Para, kommer i Handelen i Form af temmelig store, udvendig brunrøde, indvendig lyst rosa- farvede Kager med en sødlig Lugt. De ind®- slutter ofte temmelig talrige Blærer, fylcite nied en alunholdig Vædske, naar Saften nar været koaguleret ved Hjælp af Alun, og inde- holder temmelig megen Harpiks. I desener Aar fremstilles ogsaa flade Plader, de saa- kaldte R i o- og S a n t o s s h e e t s, som in(r' holder mindre Vand og Harpiks og deri vurderes højere. —- Cartagena- eller C - sequibokautsjuk fra Columbia danne store Baller med en Vægt af indtil 80 kg. dan-