Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kautsjuk.
506
Kautsjuk
Sorter: Parakautsjuk fra Brasilien i for-
skellige Former. Den tidligere almindeligste
Form var som Flasker med en ydre Dia-
meter af c. 15 cm og en indre Diameter af 2—5
cm, altsaa med en Vægtykkelse af c. 5—6 cm,
men denne er nu fortrængt af de s. k. B i-
s q u i t s ell. Brød. Planch a, runde Skiver
med en Diameter af c. 20 cm og en Tykkelse
af c. 5 cm. De fremstilles paa lignende Maade
som før beskrevet, ved at et fladt, skeformet
Stykke Træ, besmurt med Ler, dyppes ned i
Mælkesaften og derpaa drejes og vendes over
et Baal, indtil Saften er indtørret, hvorpaa
det igen neddyppes, tørres o. s. v., til den for-
ønskede Tykkelse er naaet, hvorefter Styk-
kerne opskæres langs den ene Side og tages
af. Denne Fremstillingsmaade giver den bed-
ste Kvalitet, den saakaldte Island Rub-
ber eller Par a fin, men naar den ikke ud-
føres omhyggeligt, saaledes at de enkelte Lag
et Apparat, bestaaende af et Transportbaand,
som efter at være dyppet i Latex bevæger sig
hen over et Røgeapparat. hvorved et tyndt
Kautsjuklag udskilles. Dette aftages, Baandet
dyppes igen i Latex o. s. fr., hvorved man alt-
saa nærjner sig den gamle Røgemaade og op-
naar et særlig godt Produkt. Par a blåne eller
Virgin sheets er hvide, flade Skiver, der
faas fra Provinsen Mattogrosso, syd for Peru,
hvor den fremstilles ved Koagulering af Mæl-
kesaften ved Hjælp af Alun, uden Røgning.
En anden hvid Sort, der fremkommer i Ne-
groheads lignende Klumper, kaldes C am eta.
Foruden Parakautsjuk faas fra Brasilien
endvidere to andre vigtige Sorter, nemlig
Ceara- eller Pernambucokautsjuk
og Bahia- ell. Mangabeirakautsjuk.
Ceara fremstilles ved, at man lader Mælke-
saften tørre ind paa Træerne, hvorpaa man
ruller den til Kugler eller pakker den i Sække
Fig. 228. Anbringelse af Mælkesaften paa en Træform.
ikke overalt er nøjagtigt lige tykke (hvad man
kan se paa et Tværsnit) og Indtørringen der-
for sker uregelmæssigt, faas en ofte svampet
Masse, der udgør en sekunda Vare, den saa-
kaldte Para grossa eller Para entre-
fin. Den daarligste Kvalitet udgør de saa-
kaldte Negroheads eller Sernamby,
der faas af den til runde Klumper eller ure-
gelmæssige Stykker sammenæltede Mælke-
saft, som er koaguleret ved Henstand i Samle-
beholdere eller paa Træerne. De er sædvan-
lig forurenede af Ler og Barksplinter, udven-
dig sorte, indvendig gullighvide med sorte
Aarer. Nærved Para staar Upriver eller
Manaoskautsiuk, der udvindes højere
op ad Amazonfloden paa mere primitive Maa-
der og sædvanlig er noget haardere end egent-
lig Para. Umiddelbart i Kvalitet efter vild
Parakautsjuk kommer P1 an t a g e-Pa r a af
Hevea, der kommer i Handelen som »Plan-
tage-Crepes« i urøget eller røget Form. En-
kelte Steder anvendes til direkte Latexrøgning
som den er. De i Handelen under Navn af
Ceara Scraps forekommende, sammen-
klæbede Masser, der sædvanlig er stærkt for-
urenede af Barksolinter, og som undertiden
naar en Vægt af 150 kg, har en lys, ravgul
Farve og en stærk, ubehagelig Lugt. Røget
Ceara, den saakaldte Manicoba, synes at
være gaaet ud af Handelen. Mangabeira, der
i de bedre Kvaliteter staar paa Højde med
Para, kommer i Handelen i Form af temmelig
store, udvendig brunrøde, indvendig lyst rosa-
farvede Kager med en sødlig Lugt. De ind®-
slutter ofte temmelig talrige Blærer, fylcite
nied en alunholdig Vædske, naar Saften nar
været koaguleret ved Hjælp af Alun, og inde-
holder temmelig megen Harpiks. I desener
Aar fremstilles ogsaa flade Plader, de saa-
kaldte R i o- og S a n t o s s h e e t s, som in(r'
holder mindre Vand og Harpiks og deri
vurderes højere. —- Cartagena- eller C -
sequibokautsjuk fra Columbia danne
store Baller med en Vægt af indtil 80 kg. dan-