Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Kautsjuk 507 Kautsjuk zol, Terpentinolie, Kloroform og Æter svul- mer Kautsjuken ligeledes stærkt op. og sam- tidig opløses 60—80 % deraf. En næsten fuld- stændig Opløsning af Kautsjuk faas, naar man behandler den med 6—8 Dele absolut Alkohol og 100 D. Kulstofsulfid, og af denne Opløsning udiældes Kautsjuken igen ved Tilsætning af mere Alkohol. I kogende Linolie opløses Kaut- sjuk, og af en saadan Opløsning tørrer et tyndt Lag ind til en gennemsigtig, sej Masse. Af andre Stoffer, der frembringer en delvis Op- løsning af Kautsjuken, kan nævnes forskellige fede og æteriske Olier og den saakaldte Kaut- s j u k o 1 i e, en Blanding af forskellige Kul- brinter (Kulvandstoffer). der faas ved tør De- stillation af Kautsjuk. Den raa Kautsjuk inde- holder foruden en Del af de i Plantestoffer sædvanlig forekommende Stoffer, hvoriblandt de saakaldte Kautsjukharpikser, som karakte- ristisk Bestanddel hovedsagelig forskellige Kul- brinter, saaledes at Indholdet af »Harpiks« sædvanlig varierer mellem 1 og 10 %, men ogsaa i daarligere Sorter kan stige betydeligt højere, lige indtil 40 %. I kemisk Henseende udmærker Kautsjuk sig navnlig ved sin store Modstandsdygtighed mod kemisk Paavirkning. Dén paavirkes saaledes hverken af fortyndede Syrer eller af Alkaliopløsninger, heller ikke ved Opvarmning; derimod sønderdeles den af koncentreret Svovlsyre under Dannelse af en sort, kulstofrig Masse og opløses fuldstændig af rygende Salpetersyre. Ved længere Dige- rering med Ammoniakvand danner den en klæbrig Masse. Meget ejendommeligt og for Kautsjukens Benyttelse af meget stor Betyd- ning er dens Forhold overfor Svovl. Smeltet Svovl trænger nemlig hurtigt ind i Kautsjuken, og opvarmes saaledes behandlet Kautsjuk eller Kautsjuk, der ligefrem er æltet sammen med Svovl, dannes det saakaldte vulkanise- rede Kautsjuk, der i sine Egenskaber til- dels afviger betydeligt fra den rene Kautsjuk og navnlig udmærker sig ved at beholde sin Elasticitet indenfor meget vide Temperatur- grænser, se ndf. Bearbejdelsen af Kautsjuken begynder med en Behandling, som tilsigter at bortskaffe fremmede Stoffer og Urenheder og at homo- genisere Massen. Denne Behandling bestaar i en Sønderdeling under samtidig Udvaskning med Vand og en derpaa følgende Tørring, idet den tyndt udvalsede Kautsjuk ophænges i Tørestuer ved 30—600 eller i Varmeskabe ved højere Temperatur, hvorved Tørringen paa- skyndes men de ringere Sorter lider i Kvali- tet. Efter Tørringen følger, navnlig for de haarde Para- og Ceara-Sorter en Behandling mellem, undertiden opvarmede, Valser for at forøge Plasticiteten. Sønderdelingsapparaterne kan enten være konstruerede paa lignende Maade som de i Papirfabrikationen benyttede Hollændere eller som Valseværker med to mod hinanden gaaende riflede Valser, eller paa Apparater, der er en Kombination af Hol- lændere og Valseværker. I alle Tilfælde sker Bearbejdelsen under Vand, da Massen ellers vilde hænge fast ved Knive og Valser. Ved Vaskning og Tørring lider Raakautsjuken et Tab, der varierer fra 10 til 50 %. Fabrikatio- nen af Kautsjukvarer af den saaledes tilberedte Raakautsjuk sker ved en Blanding af denne, oftest med forskellige Fyldstoffer med eller uden Svovl, eftersom der skal fremstilles uvul- kaniserede, koldt vulkaniserede eller varmt nede af sammenfoldede Lapper og Plader, ud- vendig sorte, indvendig brunligsorte, og grøn- lige eller graa Klumper, der sædvanlig lugter af gammel Sildelage og Skimmel; den anses sædvanlig som en ret god Kvalitet. — San Salvador ligner ganske foregaaende, me- dens peruviansk forekommer i forskellige som Blokke eller Negroheads formede Klum- per, der udvendig er sorte, indvendig gule, og som anses for en ret god Kvalitet. — C a y- ennekautsjuk ligner ganske Para og er af samme fine Kvalitet som den. —- Vest- indisk Kautsjuk, West Indian sheets og scraps, Guayaquil strips, er en Fællesbetegnelse for de centralamerikanske Sorter, der oftest ligner Cartegena, men un- dertiden bruges denne Benævnelse specielt for Yu c a t a n k a u t s j u k, der er en meget eftersøgt Sort ligesom Nicaragua-, m exi- le a n s k og Ecuadorkautsjuk. — Af de ostindiske Sorter kan især nævnes Bor- neo og Penang, der udvendig er brune eller røde, indvendig hvide eller rødlige. Først- nævnte fremkommer i Form af tynde Plader, sidstnævnte ligesom de andre ostindiske Sor- ter i større eller mindre, uregelmæssige Klum- per. De forskellige Sorter er sædvanlig ret urene, men Kvaliteten gennemgaaende god. — De afrikanske Sorter fremkommer sædvanlig som Negroheads, Spindles (tynde Strimler, fremkomne ved Indtørring paa Indsamlerens Krop, viklede op om smaa, fingertykke Stave), Balls (tynde Strimler, der er rullede op som et hult Garnnøgle), Thimbles, kvadratiske eller uregelmæssige Stykker, dannede ved Ituskæring af Strim- lerne, eller som tynde Plader. Sheets eller F1 a k e s. Særlig kan nævnes M a d a g a s-1 carkautsjuk, der i de bedre Sorter er lige saa god som den bedste Para, endvidere Con- go, G a b u n, Angola, B e n g u e 1 a o. fl., der fremkommer i ret forskellige Kvaliteter, af hvilke dog nogle er meget eftersøgte. I fuldstændig ren og frisk Tilstand er Kaut- sjuken ren hvid, men dels paa Grund af Frem- stillingsmaaden, dels fordi den hurtigt optager Ilt (Surstof) af Luften, bliver den hurtigt mørk, i alt Fald i de ydre Lag; i tykke Stykker er den uigennemsigtig, i ganske tynde Lag gen- nemskinnelig. Lugten er ikke meget stærk, men overordentlig karakteristisk og lader sig ikke sammenligne med andre Stoffers Lugt. Vægtfylden varierer fra 0,92 til 0,96. Kautsjuk er et overordentlig elastisk Stof, saaledes at den, efter at være trukken ud i Længden, hur- tigt igen antager sin oprindelige Form. Dog bliver den ved Afkøling til nogle Grader un- der Frysepunktet uelastisk og haard, men Elasticiteten vender tilbage ved almindelig Temperatur. Den leder ikke Elektriciteten og bliver selv stærkt elektrisk ved Gnidning. Ved Opvarmning til 120° bliver den klæbrig og omdannes ved noget højere Temperatur saaledes, at den efter Afkøling vedbliver at være blød og klæbrig, og først efter længere Tids Forløb igen bliver tør. Ophedes den stærkt i Luften, brænder den med stærkt ly- sende, sodende Flamme. Ved Henliggen i Vand, i hvilket Kautsjuk er fuldstændig uop- løselig, optager den en betydelig Mængde deraf, hvorved den svulmer stærkt op og bli- ver lysere. Absolut Alkohol opløser en ringe Mængde, men optages selv af Kautsjuken paa samme Maade som Vand. I Kulstofsulfid, Ben-