Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kautsjuk
507
Kautsjuk
zol, Terpentinolie, Kloroform og Æter svul-
mer Kautsjuken ligeledes stærkt op. og sam-
tidig opløses 60—80 % deraf. En næsten fuld-
stændig Opløsning af Kautsjuk faas, naar man
behandler den med 6—8 Dele absolut Alkohol
og 100 D. Kulstofsulfid, og af denne Opløsning
udiældes Kautsjuken igen ved Tilsætning af
mere Alkohol. I kogende Linolie opløses Kaut-
sjuk, og af en saadan Opløsning tørrer et tyndt
Lag ind til en gennemsigtig, sej Masse. Af
andre Stoffer, der frembringer en delvis Op-
løsning af Kautsjuken, kan nævnes forskellige
fede og æteriske Olier og den saakaldte Kaut-
s j u k o 1 i e, en Blanding af forskellige Kul-
brinter (Kulvandstoffer). der faas ved tør De-
stillation af Kautsjuk. Den raa Kautsjuk inde-
holder foruden en Del af de i Plantestoffer
sædvanlig forekommende Stoffer, hvoriblandt
de saakaldte Kautsjukharpikser, som karakte-
ristisk Bestanddel hovedsagelig forskellige Kul-
brinter, saaledes at Indholdet af »Harpiks«
sædvanlig varierer mellem 1 og 10 %, men
ogsaa i daarligere Sorter kan stige betydeligt
højere, lige indtil 40 %. I kemisk Henseende
udmærker Kautsjuk sig navnlig ved sin store
Modstandsdygtighed mod kemisk Paavirkning.
Dén paavirkes saaledes hverken af fortyndede
Syrer eller af Alkaliopløsninger, heller ikke
ved Opvarmning; derimod sønderdeles den af
koncentreret Svovlsyre under Dannelse af en
sort, kulstofrig Masse og opløses fuldstændig
af rygende Salpetersyre. Ved længere Dige-
rering med Ammoniakvand danner den en
klæbrig Masse. Meget ejendommeligt og for
Kautsjukens Benyttelse af meget stor Betyd-
ning er dens Forhold overfor Svovl. Smeltet
Svovl trænger nemlig hurtigt ind i Kautsjuken,
og opvarmes saaledes behandlet Kautsjuk eller
Kautsjuk, der ligefrem er æltet sammen med
Svovl, dannes det saakaldte vulkanise-
rede Kautsjuk, der i sine Egenskaber til-
dels afviger betydeligt fra den rene Kautsjuk
og navnlig udmærker sig ved at beholde sin
Elasticitet indenfor meget vide Temperatur-
grænser, se ndf.
Bearbejdelsen af Kautsjuken begynder med
en Behandling, som tilsigter at bortskaffe
fremmede Stoffer og Urenheder og at homo-
genisere Massen. Denne Behandling bestaar
i en Sønderdeling under samtidig Udvaskning
med Vand og en derpaa følgende Tørring, idet
den tyndt udvalsede Kautsjuk ophænges i
Tørestuer ved 30—600 eller i Varmeskabe ved
højere Temperatur, hvorved Tørringen paa-
skyndes men de ringere Sorter lider i Kvali-
tet. Efter Tørringen følger, navnlig for de
haarde Para- og Ceara-Sorter en Behandling
mellem, undertiden opvarmede, Valser for at
forøge Plasticiteten. Sønderdelingsapparaterne
kan enten være konstruerede paa lignende
Maade som de i Papirfabrikationen benyttede
Hollændere eller som Valseværker med to
mod hinanden gaaende riflede Valser, eller
paa Apparater, der er en Kombination af Hol-
lændere og Valseværker. I alle Tilfælde sker
Bearbejdelsen under Vand, da Massen ellers
vilde hænge fast ved Knive og Valser. Ved
Vaskning og Tørring lider Raakautsjuken et
Tab, der varierer fra 10 til 50 %. Fabrikatio-
nen af Kautsjukvarer af den saaledes tilberedte
Raakautsjuk sker ved en Blanding af denne,
oftest med forskellige Fyldstoffer med eller
uden Svovl, eftersom der skal fremstilles uvul-
kaniserede, koldt vulkaniserede eller varmt
nede af sammenfoldede Lapper og Plader, ud-
vendig sorte, indvendig brunligsorte, og grøn-
lige eller graa Klumper, der sædvanlig lugter
af gammel Sildelage og Skimmel; den anses
sædvanlig som en ret god Kvalitet. — San
Salvador ligner ganske foregaaende, me-
dens peruviansk forekommer i forskellige
som Blokke eller Negroheads formede Klum-
per, der udvendig er sorte, indvendig gule, og
som anses for en ret god Kvalitet. — C a y-
ennekautsjuk ligner ganske Para og er
af samme fine Kvalitet som den. —- Vest-
indisk Kautsjuk, West Indian sheets
og scraps, Guayaquil strips, er en
Fællesbetegnelse for de centralamerikanske
Sorter, der oftest ligner Cartegena, men un-
dertiden bruges denne Benævnelse specielt
for Yu c a t a n k a u t s j u k, der er en meget
eftersøgt Sort ligesom Nicaragua-, m exi-
le a n s k og Ecuadorkautsjuk. — Af de
ostindiske Sorter kan især nævnes Bor-
neo og Penang, der udvendig er brune
eller røde, indvendig hvide eller rødlige. Først-
nævnte fremkommer i Form af tynde Plader,
sidstnævnte ligesom de andre ostindiske Sor-
ter i større eller mindre, uregelmæssige Klum-
per. De forskellige Sorter er sædvanlig ret
urene, men Kvaliteten gennemgaaende god.
— De afrikanske Sorter fremkommer
sædvanlig som Negroheads, Spindles
(tynde Strimler, fremkomne ved Indtørring
paa Indsamlerens Krop, viklede op om smaa,
fingertykke Stave), Balls (tynde Strimler,
der er rullede op som et hult Garnnøgle),
Thimbles, kvadratiske eller uregelmæssige
Stykker, dannede ved Ituskæring af Strim-
lerne, eller som tynde Plader. Sheets eller
F1 a k e s. Særlig kan nævnes M a d a g a s-1
carkautsjuk, der i de bedre Sorter er lige
saa god som den bedste Para, endvidere Con-
go, G a b u n, Angola, B e n g u e 1 a o. fl.,
der fremkommer i ret forskellige Kvaliteter,
af hvilke dog nogle er meget eftersøgte.
I fuldstændig ren og frisk Tilstand er Kaut-
sjuken ren hvid, men dels paa Grund af Frem-
stillingsmaaden, dels fordi den hurtigt optager
Ilt (Surstof) af Luften, bliver den hurtigt mørk,
i alt Fald i de ydre Lag; i tykke Stykker er
den uigennemsigtig, i ganske tynde Lag gen-
nemskinnelig. Lugten er ikke meget stærk,
men overordentlig karakteristisk og lader sig
ikke sammenligne med andre Stoffers Lugt.
Vægtfylden varierer fra 0,92 til 0,96. Kautsjuk
er et overordentlig elastisk Stof, saaledes at
den, efter at være trukken ud i Længden, hur-
tigt igen antager sin oprindelige Form. Dog
bliver den ved Afkøling til nogle Grader un-
der Frysepunktet uelastisk og haard, men
Elasticiteten vender tilbage ved almindelig
Temperatur. Den leder ikke Elektriciteten og
bliver selv stærkt elektrisk ved Gnidning.
Ved Opvarmning til 120° bliver den klæbrig
og omdannes ved noget højere Temperatur
saaledes, at den efter Afkøling vedbliver at
være blød og klæbrig, og først efter længere
Tids Forløb igen bliver tør. Ophedes den
stærkt i Luften, brænder den med stærkt ly-
sende, sodende Flamme. Ved Henliggen i
Vand, i hvilket Kautsjuk er fuldstændig uop-
løselig, optager den en betydelig Mængde
deraf, hvorved den svulmer stærkt op og bli-
ver lysere. Absolut Alkohol opløser en ringe
Mængde, men optages selv af Kautsjuken paa
samme Maade som Vand. I Kulstofsulfid, Ben-