Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kautsjuk
508
Kautsjuk
gen tilsætter mere Svovl, indtil 40—50 %, og
foretager Brændingen ved en noget højere
Temperatur, indtil 165°, end ellers, faar man
et særligt Produkt, det s. k. Ebonit, hær-
det Kautsjuk eller H a r t g u m m i, der er
meget haardt og elastisk, fuldstændig upaavir-
keligt af Opløsningsmidler, og som bliver me-
get stærkt elektrisk ved Gnidning. Den ke-
misk bundne Svovlmængde udgør i aim. blød
Kautsjuk 2—-7 %, i Hartgummi 25—40 %, men
der findes ogsaa Overgange mellem disse.
Undertiden tilsættes ved Vulkaniseringen en
ringe Mængde Mineralolie, hvilket imidlertid
kun er nødvendigt, naar der anvendes daar-
lige, harpiksrige Raastoffer. løvrigt indehol-
der de fleste Brugsgenstande af Kautsjuk en
meget betydelig Mængde Fyldstof, navnlig
Zinkhvidt, Talkum, Sulfider. Kridt, Tungspat,
Kønrøg, Ferrioxyd, Blyoxyder, Blyhvidt, Li-
tepon, Gips, Kaolin, Asbest, Diatoméjord, Ler,
Glas o. m. a. Foruden Mineralolie tilsættes af
organiske Stoffer: Fede Olier, Harpiksolie,
Ceresin, Paraffin, Asfalt, Tjære, Kolofonium,
Stivelse, Cellulose o. a. Medens en ringe
Mængde af saadanne Stoffer ofte kan gøre
Gavn, f. Eks. ved at forhøje Haardheden. er
deres Tilstedeværelse i større Mængde dog
som Regel skadelig, idet den nedsætter Elasti-
citeten og hurtigt gør Genstandene skøre.
Meget almindeligt benyttes som Tilsætning til
Kautsjuk den s. k. Fak ti s, der fremstilles
ved, at man i Kulden behandler Linolie, Raps-
olie, Majsolie eller andre fede Olier med Klor-
svovl, s. k. hvid Fa k t i s, eller man koger
de nævnte Olier med Svovl, s. k. brun eller
sort F a k t i s.
Vulkaniseret Kautsjuk, baade Affald fra Fa-
brikationen og kasserede Brugsgenstande, kan
paa forskellige Maader gøres plastisk, hvor-
ved faas det til ny Oparbejdning brugelige
Regenerat, afvulkaniseret eller r e-
genereret Kautsjuk, M i t c h e 11-K a u t-
s j u k. Det har vist sig, at det ikke herved
kommer an paa at fiærne Svovlet (det bundne
Svovl kan overhovedet ikke fjærnes), men at
det væsentlige er, at Kautsjuken underkastes
en Opvarmning samtidig med, at de fremmede
Stoffer, særlig de almindelig forekommende
Lærredsindlæg fjærnes eller uskadeliggøres.
Man kan saaledes findele Kautsjuken, opvarme
den med Vand, Svovlsyre eller Natronlud un-
der Tryk, udvaske de opløste eller sønder-
delte Stoffer og efter Tørring behandle Mas-
sen ved Æltning mellem Valser. Stofindlæg
kan ogsaa fjærnes først ad mekanisk Vej, og
man kan til Svovlsyren sætte Saltsyre, eller
i Stedet for anvende Zinkklorid. Endelig kan
man opløse Kautsjuken ved Behandling med
Xylol, Toluol e. a., fiærne Stofindlæg og Fyld-
stoffer ved Centrifugering og udfælde Kaut-
sjuken af den rensede Opløsning med Alkohol.
Acetone eller paa anden Maade. Paa denne
Maade faas et særlig rent Produkt, der paa
Grund af Fraværelse at Metaldele egner sig
særligt til elektrisk Brug. Regenerate! er ofte,
saaledes som det i mange Kvaliteter gaar i
Handelen, blandet med Faktis, Fyldstoffer, Bi-
tumen og Mineralolie.
Som Surrogater for Kautsjuk benyttes,
foruden Faktis, særlig til haarde Varer Stoner
som Bakelit, Galalit o. 1. og den s. k. Mine-
r a 1 k a u t s j u k, en Slags Bitumen, der dels
forekommer i Utah, E 1 a t e r i t, dels fremstil-
les af Petroleumsrester. Syntetisk K a u t-
vulkaniserede Varer. Ved Formgivningen spil-
ler den uvulkaniserede Kautsjuks Klæbrighed
en vigtig Rolle, idet friske Snitrande kan klæbe
sammen, ligesom Lag af Kautsjuk og Lærred,
f.Eks. til Hjulringe, derved kan presses sammen.,
Som Regel underkastes Kautsjuken en Vulka-
nisering, der som nævnt bestaar i en Behand-
ling, hvorved Kautsjuken optager Svovl; der
opnaas herved, at den i Modsætning til, hvor-
ledes den forholder sig i uvulkaniseret Til-
stand, bevarer sin Elasticitet uforandret saa-
vel i stærk Kulde (h- 20°), som ved en Tem-
peratur af over 100 °, og at den bliver mere
modstandsdygtig overfor Opløsningsmidler.
Ved at lede Vulkaniseringen paa en særlig
Maade kan man endvidere bibringe Kaut-
sjuken en meget betydelig Haardhed. Behand-
lingen med Svovl sker paa forskellig Maade,
sædvanlig saaledes at Svovlet blandes ind i
Massen, naar denne faar sin sidste Behandling
i Æltemaskinerne, der da holdes opvarmede
til c. 60 °, eller man kan nedlægge de Gen-
stande, der skal vulkaniseres, i et Bad af
smeltet Svovl, der er opvarmet til 140—150 °,
og efter at Genstandene er tagne op af Badet
og afkølede, afskrabe det udvendige Svovl-
lag; naar denne Metode udføres omhyggeligt,
anses den sædvanlig for bedre end den først-
nævnte. I Stedet for Svovl benyttes ogsaa
forskellige svovlholdige Stoffer, saasom Anti-
monsulfid, Kalciumsulfid o. a. Den kun i Kul-
den behandlede Kautsjuk har endnu alle det
oprindelige Stofs Egenskaber, og den egent-
lige Vulkanisering opnaas først ved den saa-
kaldte Brænding, der bestaar i en Opvarmning
til 112—135 °, idet Valget af den rigtige Tem-
peratur ved Brændingen er af stor Vigtighed
for det færdige Produkts Godhed. Vulkanisa-
tionstiden kan forkortes overordentlig betyde-
ligt ved Tilsætning af ganske smaa Mængder
organiske, alkaliske Stoffer, f. Eks. Pyridiner,
og saadanne fremskyndende Stoffer findes sik-
kert ogsaa i Latex, antagelig knyttet til den-
nes Æggehvidestoffer. Under Brændingen
holdes Genstandene sædvanlig indesluttede i
Forme eller trukne paa Stænger for ikke at
falde sammen, og de maa da indgnides med
Talkum for ikke at brænde fast til Formen.
Hule Genstande, som f. Eks. Bolde, holdes
under Vulkaniseringen udspændte derved, at
der, før de er lukkede, inden i dem er anbragt
en ringe Mængde af et Stof, f. Eks. Ammoni-
umkarbonat. der ved Opvarmningen udvikler
Luft, som spænder dem ud mod den ydre
Form. Tynde, indtil 3 mm tykke, Genstande
kan ogsaa vulkaniseres i Kulden, naar de
dyppes i en Opløsning af Klorsvovl i Kulstof-
sulfid eller Benzol og derpaa hurtigt tørres.
Den s. k. Patentkautsjuk fremstilles
paa den Maade, at den til en Cylinder ud-
pressede Raakautsjuk fryses, hvorved den
mister sin Elasticitet, saaledes at den let lader
sig skære til tynde Skiver. Af disse formes
Tobakspunge, Gasslanger o. a., der vulkani-
seres med Dampe eller Opløsninger af Klor-
svovl. Sædvanlig indeholder vulkaniseret
Kautsjuk c. 5—44 % Svovl, men den største
Del af dette er ikke kemisk bundet og kan
udtrækkes igen, f. Eks. ved Behandling med
Natronlud. Den saaledes behandlede Kautsjuk
er mere modstandsdygtig mod kemiske Paa-
virkninger end den almindelige vulkaniserede
Vare, men har dog beholdt alle dennes gode
Egenskaber. Dersom man ved Vulkaniserin-