Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kautsjuk 508 Kautsjuk gen tilsætter mere Svovl, indtil 40—50 %, og foretager Brændingen ved en noget højere Temperatur, indtil 165°, end ellers, faar man et særligt Produkt, det s. k. Ebonit, hær- det Kautsjuk eller H a r t g u m m i, der er meget haardt og elastisk, fuldstændig upaavir- keligt af Opløsningsmidler, og som bliver me- get stærkt elektrisk ved Gnidning. Den ke- misk bundne Svovlmængde udgør i aim. blød Kautsjuk 2—-7 %, i Hartgummi 25—40 %, men der findes ogsaa Overgange mellem disse. Undertiden tilsættes ved Vulkaniseringen en ringe Mængde Mineralolie, hvilket imidlertid kun er nødvendigt, naar der anvendes daar- lige, harpiksrige Raastoffer. løvrigt indehol- der de fleste Brugsgenstande af Kautsjuk en meget betydelig Mængde Fyldstof, navnlig Zinkhvidt, Talkum, Sulfider. Kridt, Tungspat, Kønrøg, Ferrioxyd, Blyoxyder, Blyhvidt, Li- tepon, Gips, Kaolin, Asbest, Diatoméjord, Ler, Glas o. m. a. Foruden Mineralolie tilsættes af organiske Stoffer: Fede Olier, Harpiksolie, Ceresin, Paraffin, Asfalt, Tjære, Kolofonium, Stivelse, Cellulose o. a. Medens en ringe Mængde af saadanne Stoffer ofte kan gøre Gavn, f. Eks. ved at forhøje Haardheden. er deres Tilstedeværelse i større Mængde dog som Regel skadelig, idet den nedsætter Elasti- citeten og hurtigt gør Genstandene skøre. Meget almindeligt benyttes som Tilsætning til Kautsjuk den s. k. Fak ti s, der fremstilles ved, at man i Kulden behandler Linolie, Raps- olie, Majsolie eller andre fede Olier med Klor- svovl, s. k. hvid Fa k t i s, eller man koger de nævnte Olier med Svovl, s. k. brun eller sort F a k t i s. Vulkaniseret Kautsjuk, baade Affald fra Fa- brikationen og kasserede Brugsgenstande, kan paa forskellige Maader gøres plastisk, hvor- ved faas det til ny Oparbejdning brugelige Regenerat, afvulkaniseret eller r e- genereret Kautsjuk, M i t c h e 11-K a u t- s j u k. Det har vist sig, at det ikke herved kommer an paa at fiærne Svovlet (det bundne Svovl kan overhovedet ikke fjærnes), men at det væsentlige er, at Kautsjuken underkastes en Opvarmning samtidig med, at de fremmede Stoffer, særlig de almindelig forekommende Lærredsindlæg fjærnes eller uskadeliggøres. Man kan saaledes findele Kautsjuken, opvarme den med Vand, Svovlsyre eller Natronlud un- der Tryk, udvaske de opløste eller sønder- delte Stoffer og efter Tørring behandle Mas- sen ved Æltning mellem Valser. Stofindlæg kan ogsaa fjærnes først ad mekanisk Vej, og man kan til Svovlsyren sætte Saltsyre, eller i Stedet for anvende Zinkklorid. Endelig kan man opløse Kautsjuken ved Behandling med Xylol, Toluol e. a., fiærne Stofindlæg og Fyld- stoffer ved Centrifugering og udfælde Kaut- sjuken af den rensede Opløsning med Alkohol. Acetone eller paa anden Maade. Paa denne Maade faas et særlig rent Produkt, der paa Grund af Fraværelse at Metaldele egner sig særligt til elektrisk Brug. Regenerate! er ofte, saaledes som det i mange Kvaliteter gaar i Handelen, blandet med Faktis, Fyldstoffer, Bi- tumen og Mineralolie. Som Surrogater for Kautsjuk benyttes, foruden Faktis, særlig til haarde Varer Stoner som Bakelit, Galalit o. 1. og den s. k. Mine- r a 1 k a u t s j u k, en Slags Bitumen, der dels forekommer i Utah, E 1 a t e r i t, dels fremstil- les af Petroleumsrester. Syntetisk K a u t- vulkaniserede Varer. Ved Formgivningen spil- ler den uvulkaniserede Kautsjuks Klæbrighed en vigtig Rolle, idet friske Snitrande kan klæbe sammen, ligesom Lag af Kautsjuk og Lærred, f.Eks. til Hjulringe, derved kan presses sammen., Som Regel underkastes Kautsjuken en Vulka- nisering, der som nævnt bestaar i en Behand- ling, hvorved Kautsjuken optager Svovl; der opnaas herved, at den i Modsætning til, hvor- ledes den forholder sig i uvulkaniseret Til- stand, bevarer sin Elasticitet uforandret saa- vel i stærk Kulde (h- 20°), som ved en Tem- peratur af over 100 °, og at den bliver mere modstandsdygtig overfor Opløsningsmidler. Ved at lede Vulkaniseringen paa en særlig Maade kan man endvidere bibringe Kaut- sjuken en meget betydelig Haardhed. Behand- lingen med Svovl sker paa forskellig Maade, sædvanlig saaledes at Svovlet blandes ind i Massen, naar denne faar sin sidste Behandling i Æltemaskinerne, der da holdes opvarmede til c. 60 °, eller man kan nedlægge de Gen- stande, der skal vulkaniseres, i et Bad af smeltet Svovl, der er opvarmet til 140—150 °, og efter at Genstandene er tagne op af Badet og afkølede, afskrabe det udvendige Svovl- lag; naar denne Metode udføres omhyggeligt, anses den sædvanlig for bedre end den først- nævnte. I Stedet for Svovl benyttes ogsaa forskellige svovlholdige Stoffer, saasom Anti- monsulfid, Kalciumsulfid o. a. Den kun i Kul- den behandlede Kautsjuk har endnu alle det oprindelige Stofs Egenskaber, og den egent- lige Vulkanisering opnaas først ved den saa- kaldte Brænding, der bestaar i en Opvarmning til 112—135 °, idet Valget af den rigtige Tem- peratur ved Brændingen er af stor Vigtighed for det færdige Produkts Godhed. Vulkanisa- tionstiden kan forkortes overordentlig betyde- ligt ved Tilsætning af ganske smaa Mængder organiske, alkaliske Stoffer, f. Eks. Pyridiner, og saadanne fremskyndende Stoffer findes sik- kert ogsaa i Latex, antagelig knyttet til den- nes Æggehvidestoffer. Under Brændingen holdes Genstandene sædvanlig indesluttede i Forme eller trukne paa Stænger for ikke at falde sammen, og de maa da indgnides med Talkum for ikke at brænde fast til Formen. Hule Genstande, som f. Eks. Bolde, holdes under Vulkaniseringen udspændte derved, at der, før de er lukkede, inden i dem er anbragt en ringe Mængde af et Stof, f. Eks. Ammoni- umkarbonat. der ved Opvarmningen udvikler Luft, som spænder dem ud mod den ydre Form. Tynde, indtil 3 mm tykke, Genstande kan ogsaa vulkaniseres i Kulden, naar de dyppes i en Opløsning af Klorsvovl i Kulstof- sulfid eller Benzol og derpaa hurtigt tørres. Den s. k. Patentkautsjuk fremstilles paa den Maade, at den til en Cylinder ud- pressede Raakautsjuk fryses, hvorved den mister sin Elasticitet, saaledes at den let lader sig skære til tynde Skiver. Af disse formes Tobakspunge, Gasslanger o. a., der vulkani- seres med Dampe eller Opløsninger af Klor- svovl. Sædvanlig indeholder vulkaniseret Kautsjuk c. 5—44 % Svovl, men den største Del af dette er ikke kemisk bundet og kan udtrækkes igen, f. Eks. ved Behandling med Natronlud. Den saaledes behandlede Kautsjuk er mere modstandsdygtig mod kemiske Paa- virkninger end den almindelige vulkaniserede Vare, men har dog beholdt alle dennes gode Egenskaber. Dersom man ved Vulkaniserin-