Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kavarod 509 Kefir Kava-Kava), der benyttes som Stimulans og Antigonorrhoicum. Qonosan er en Op- løsning af Kavaharpiks i ostindisk Sandelolie. Kavl se Marsvin. Kaviar er Rognen af forskellige Slags Stør, der hovedsagelig fanges i de russiske Floder. Æggestokkene bliver enten pressede og be- nyttes saaledes som Næringsmiddel paa Pro- duktionsstederne, eller de piskes med Vidje- ris, slaas gennem Sigter, for at Æggene kan blive befriede for Bindevæv o. 1.. og nedsal- tes, hvorved de antager en mørk Farve. Frisk Kaviar er lys og langt mere velsmagende end den stærkt saltede. Den udføres i den senere Tid fra Rusland i smaa, hermetisk lukkede Blikdaaser. M a 1 o s s o 1 er en svagt saltet Kaviar med udsøgt store, graa Korn. Ogsaa fra Tyskland faas en Del Kaviar, den s. k. Elb kaviar, der imidlertid er af ringere Værdi og mere finkornet end den russiske. I frisk Tilstand bestaar Kaviar af smaa, gen- nemskinnelige, næsten sorte, svagt slimede Korn, der er indhyllede i en geléagtig, grøn- ligsort Masse. Ved længere Tids Lagring skrumper Kornene ind, Massen bliver mere og mere klæbrig og Smagen tranagtig. Kaviar indeholder 25—35 % kvælstofholdige Stoffer og 13—20 % Fedt og er saaledes meget næ- rende, men nydes dog udenfor Rusland paa Grund af den høje Pris ikke som Nærings-, men kun som Nydelsesmiddel, navnlig som appetitvækkende Middel. Ogsaa Rognen af andre Fisk, i Skandinavien hovedsagelig Tor- skerogn, benyttes paa samme Maade som Kaviar, dog kun i temmelig stærkt krydret Tilstand, da d.e savner den for Kaviar karak- teristiske. Smag. løvrigt benyttes ogsaa for- skellige Stags Fiskerogn som Lokkemad ved *éardinfiskeriet. (Smlg-n. Botarga). Kedelblik se Blik. Keenes Content |e G i p s. Kefir er. en af Komælk ved en særlig Gæring Drik/ der stammer fra Kaukasus, men som nu ogsaa fremstilles andre Steder. Gæringen indledes ved Hjælp af de s. k. Kefir- korn, smaa gullige Klumper, der stammer fra en tidligere Gæring, og som indeholder en Gærsvamp og en eller flere Slags Mælkesyre- bakterier samt næsten altid ringe Mængder af andre Svampe. Første Gang saadanne Klum- per skal bruges, opblødes de et Par Timer i lunkent Vand, og de deri indeholdte Svampe bringes derpaa i livlig Vækst, idet man lægger Kornene i udkogt og til 300 afkølet Mælk, som hver Dag fornyes, hvorefter Bundfaldet ud- vaskes med udkogt, koldt Vand. Efter nogle Dages Forløb er der indtraadt en livlig Gæ- ring, hvorunder Svampene af den udviklede Kulsyre rives med op til Overfladen, og man kan nu benytte den saaledes gærende Mælk til at bringe c. 4 Gange saa meget frisk Mælk i Gæring, bedst ved en Temperatur af 16— 18 °. Efter c. 24 Timer eller undertiden endnu hurtigere er Gæringen tilendebragt. Gæren sies fra, udvaskes med udkogt koldt Vand og kan bruges igen, medens den gærede Mælk fyldes paa rensede Champagneflasker, saa- ledes at disse er en Tredjedel fulde, hvorefter de fyldes med udkogt kold Mælk, tilproppes, overbindes og henlægges bedst ved 14—15 0 under jævnlig Omrystning. Der kommer der- ved Gæring i den samlede Mælkemængde, og Drikken er oftest brugelig efter 24 Timers Ferløb, men kan holde sig 8—40 Dage, even- s j u k er et Stof, der har samme kemiske Sammensætning som den rene Kautsjuksub- stans, og som kan fremstilles af forskellige Kulbrinter, Osopren, Butadien o. a. Vanske- lighederne ved Fremstillingen ligger væsentlig i, at Raastofferne er meget kostbare, og Be- stræbelserne gaar derfor ud paa at finde en tilstrækkelig billig Fremstillingsmaade for store Mængder af disse, idet man gaar ud fra Alkohol, Fuselolier, Terpentinolier, Tjære- og Petroleumsdestillater, af hvilke de nævnte Kulbrinter kan dannes. Hvad der hidtil vides at være fremstillet af syntetisk Kautsjuk lig- ner, navnlig efter Tilsætning af de ovenfor nævnte, Vulkanisationen paaskyndende Stof- fer, en god Plantagekautsjuk. Ved Undersøgelsen af færdige Kautsjukva- rer er det dels af Vigtighed at afgøre, om de er fremstillede af ren Kautsjuk, eller om der er benyttet Surrogater, saasom Faktis, Mine- ralolie o. 1., dels maa Mængden af eventuelt tiisatte Fyldstoffer og disses Natur nærmere bestemmes, og endelig maa ogsaa Mængden af det tilsatte Svovl bestemmes, da dette i al- mindelige Kautsjukvarer ikke bør være tilsat i for stor Mængde, idet Varen derved let bliver skør. Dette indtræder ogsaa, naar der har været benyttet Raamateriale, som er meget rigt paa Kautsjukharpiks. hvorfor Mængden af denne heller ikke bør gaa over en vis Grænse. Kautsjuk benyttes til Fremstilling af Rør (»/Gummislanger«), Ventiler, Maskinpakninger, Propper, Overtræk over Valser, Hjulringe, Qaloscher, Bolde o. a. Legetøj, Fjedre i Vogne o. a. Steder, til Fremstilling af vandtætte Tøjer, forskellige kirurgiske Genstande, Navnestemp- ler, Elastik (s. d.), Kautsjukfernis (se Fernis) o. m. m. I Form af Ebonit bruges den til Frem- stilling af Kamme o. 1., til Hørerør, til elek- trisk Isolering, Akkumulatorceller, Telefontale- tragter, Haandtag etc., til forskellige kirurgiske Apparater, til Skaale til Brug ved fotografiske og kemiske Arbejder og til Fremstilling af Tændstiketuier o. 1. Angaaende Produktionen af Kautsjuk er det for mange Lokaliteters Ved- kommende vanskeligt at fremkomme med sikre Tal. Følgende Tal viser dog Udviklingen paa dette Omraade. I 1850 udførtes 1000 t Kaut- sjuk fra Brasilien til Europa. Efter Opfindel- sen af Vulkaniseringen steg Udførselen og an- drog i 1863 fra Sydamerika 2890 t. medens den 1912 naaede 42 000 t. Hvor uhyre ogsaa Produktionen af Plantagekautsjuk er steget, siden den tog sin egentlige Begyndelse, frem- gaar af, at Udførselen fra Malakka i 1906 ud- gjorde 500 t, i 1915: 69 000 t, fra Indien i 1900: 4 t, i 1915: 108 000 t. r Før Krigen indførte Danmark c. 120 t raa Kautsjuk og c. 320 t Affald og udførte c. 140 t regenereret og c. 320 t Affald. — Norge ind- førte c. 350 t Kautsjuk af al Slags og udførte c- 250 t Affald. — Sverige indførte c. 1000 t Kautsjuk af al Slags. Kavarod. K a v a-K a v a, faas af den paa Sydhavsøerne vildtvoksende og dyrkede P i- Per met hy sticum. Den bestaar af indtil 3 cm tykke, uregelmæssig formede, graabrune Stykker, hvis vigtigste Indhold er Harpiks og Alkaloidet Methysticin. Dette er frem- stillet som silkeglinsende, i Vand uopløselige, naaleformede Krystaller, der fremkalder lokal Bedøvelse paa Huden og i Øjet, og derfor fin- der Anvendelse i Medicinen, ligesom ogsaa en a- Roden fremstillet Fluidekstrakt (Extr, f 1.