Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Keg 510 Kikerært amorft rødt Antimonsulfid (s. d.), K e r- m eskorn og Kermesbær. Kermeskorn, Al k er m es, uægte Ko chenille (Scharlach- ell. Purpur- ko r n e r; Kermes graines; Graines d’é car late; Kermes animale eller Grana Kermes) bestaar af de tørrede, med Æg fyldte Hunner af Kermesskjold- lusen, Coccus Ilicis. Efter at Dyrene, der lever i Sydeuropa og Lilleasien paa den buskagtige Kermeseg, Quercus cocci- f e r a, om Foraaret er bievne befrugtede, fyl- des de hver med c. 2000 Æg, omgivne af en rød Saft, hvorefter de dør og danner et fast Hylster om Æggene. De indsamles i Maj- Juni, befugtes med Eddike eller sur Vin og gaar derefter i Handelen som smaa, om Tytte- bær noget mindende, brunrøde, glinsende Korn, der ved Knusning giver et rødt Pulver. Far- vestoffet er identisk med Karmin, men Dyrene indeholder betydeligt mindre deraf end Ko- chenille og finder kun ringe Anvendelse uden- for Orienten. Kermesbær, Fructus eller B a c c æ Phytolaccæ, er Frugterne af den i Nord- amerika vildtvoksende og i Europa dyrkede og forvildede Phytolacca decandra. Det er runde, mørkviolette, tirummede Bær, som indeholder et rødt Farvestof, Caryo- phyllin, som rimeligvis er identisk med Rødbedens Farvestof. Frugterne benyttes un- dertiden til Farvning af Vin og Konditorvarer, hvilket imidlertid ikke bør finde Sted, da de har afførende og vomitive Egenskaber. Kersej, K i r s e y, er et, navnlig til Soldater- klæder benyttet, groft kipret, tæt valket men ikke yderligere appreteret, uldent Stof, ved hvilket Kipringen som Regel dækkes af den grove Islæt. Kesslerske Fluater se Brintsilicium- fluorid. Kesso se B a 1 d r i a n r o d. Kestenholz se Elsasservine. Ketgeeolie. Uttur Khetkee, er en meget vellugtende, æterisk Olie, der faas ved Destil- lation af Blomsterne af en i Vestindien vok- sende Art Pandanus med gule Blomster. En lignende Olie med en noget honningagtig Lugt, U11 u r K h e r a, faas af de hvide Blom- ster af Pan da nus odoratissinia. Ketoner se Acetone. Kg, Forkortelse af Kilogram. Kidderminstertæpper se Gulvtæpper. Kidskind se Gedeskind. Kienolie se H a r p i k s o 1 i e. Kieserit er et Mineral, der bestaar af vand- holdig Magniumsulfat. Den krystalliserer mo- noklint og danner et meget finkornet til tæt Aggregat, der ved Stassfurt ligger i 3 30 cm tykke Lag, vekslende med Stensalt. Den er mest hvidgraa og gennemskinnende og nar Vægtfylden 2,56, indsuger begærligt Vand og gaar efterhaanden over til Bittersalt. Udrør med lidt Vand stivner den som Gips. Den tin- des tillige i rigelig Mængde ved Kalusz i ua- lizien og Hallstatt i Østrig, og anvendes tu Fremstilling af Magniumsalte. Kikerært, norsk: Bukert, er Frøet at e Art Vikke, Cicer arietinum, en enaarig indtil 0,25 m høj Urt med zigzagbøjet Stængel, savtakkede Smaablade og hvide eller blegDia , enkeltvis siddende smaa Blomster. Bælger1 indeholder kun 1 eller 2 store hvide rødlige eller sorte Frø, der er meget rige paa Stive s tuelt opbevares længere Tid paa Is. Gæringen bestaar dels i en Mælkesyregæring, dels i en Alkoholgæring, og Smagen af den færdige Kefir er syrlig og forfriskende. Alkoholmæng- den varierer oftest fra 0,5 til 1 %, og Kaseinet er dels koaguleret, dels omdannet til lettere fordøjelige Stoffer, saasom Pepton, Albumoser o. 1. Mælkesyremængden maa i god Kefir ikke overstige 1 %. Kefir har en ikke ringe diæte- tisk Virkning, idet den baade er let fordøjelig og befordrer Fordøjelsen. Ofte sælges som Kefir noget, der bestaar af sammenrystet sur Mælk, undertiden imprægneret med Kulsyre, og som hverken har Kefirens behagelige og forfriskende Smag eller dens gode Egenskaber. Kefir bruges ligesom en lignende, af Hoppe- mælk fremstillet Drik, Kumys, som et styr- kende, let absorberligt, ikke irriterende Mid- del ved forskellige Svækkelsestilstande, bl. a. ved Brystsyge. Keg betegner i England et Antal af 50 af for- skellige Slags Fisk, navnlig saltede, medens i Nordamerika en Keg Frugter er = 100 engel- ske Pund. Keilhauit, Y 11 r o t i t a n i t, er et brunligt Mineral, et Titanosilikat af Kalcium, Jærn og Aluminium samt af Yttrium og Cerium, af hvis Oxyder det indeholder c. 10 %. Det forekom- mer ved Arendal og Snerum i Norge og be- nyttes til Fremstilling af Cerium- og Yttrium- forbindelser. Keishi se Kanel. Kejserblaat se Smalte. Kejsergrønt se Schweinf urther grønt. Kejserolie se A s t r a 1 o 1 i e. Kejserskarlagen se Biebricherskarla- gen. Kelen se K1 o r æ t y 1. Kelims, Kilims, orientalske uldne Tæpper med tyk ufarvet Kæde og tynd, gobelinsagtig indslaaede Islættraade. Da disse ikke er ind- byrdes forbundne, dannes der sædvanlig aabne Slidser i K cdetraadenes Retning ved Sam- menstødsste Jerne for forskelligfarvet Islæt. Kelp se Soda. Kemiskbrunt se Hatchetts Brunt. Kemiskrødt se E n g e 1 s k r ø d t. Keramik er Betegnelsen for alt, hvad der tilvirkes af Ler, altsaa baade Porcellæn. Fa- jance, Lervarer, Majolika, Stentøj, Terrakotta o. a. Keramyl se M o ii t a n i n. Keratin, Hornstof, er Hovedbestanddelen af alle dyriske, hornagtige Daar.v.- ~ saasom Horn, Negle, Fjer, Haar, Klove, Uld, Fiskeben og Skildpaddeskal. Det fremstilles af Penne- poser der i Forvejen renses for Fedt ved Hjælp af Æter og Alkohol og for Bestanddele, der kan opløses i den sure Mavesaft, ved Behand- ling med Pepsin og Saltsyre. Derefter koges de med Iseddike, der opløser Hornstoffet, hvil- ket efter Fordampning af Iseddiken bliver tilbage som en gulbrun Masse uden Lugt og Smag, der er opløselig i Alkalier og stærk Ed- dikesyre men ikke i andre Syrer, og som ved Forbrænding giver den for brændte Fjer ka- rakteristiske Lugt. Det anvendes i Medicinen som Overtrækningsmiddel for Piller (Tynd- tarmspiller, keratinerede Piller), der indehol- der Stoffer, som ikke maa opløses i Maven men først i Tarmene. Kermes er Betegnelsen for 3 forskellige røde Farvestoffer, nemlig Kermes minerale,