Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kiks 511 Kinabark og meget velsmagende. I Sydeuropa og Ori- enten dyrkes Planten meget for Frøenes Skyld og ligeledes i Tyskland, hvor Frøene bl. a. be- nyttes som Kaffesurrogat. I Danmark og Norge trives Planten let men dyrkes hidtil kun i me- get ringe Mængde. Kiks se Biskuit. Kildekalk, K a 1 k t u f, er en finkornet, porøs, undertiden jordagtig Kalksten, der er opstaaet, hvor stærkt kalkholdigt Grundvand har trængt frem til Jordoverfladen og dannet en Kilde. Ved at Vandet- kommer frem i Dagen mister det den fri Kulsyre, og der udfældes Kalcium- karbonat (og Jærnforbindelser), som lidt efter lidt tilhyller og gennemtrænger de Plantedele, hvormed de kommer i Berøring, med en gullig tarvet Kalkmasse, hvori ogsaa Snegle- og Muslingeskaller og mange andre Dyrerester kan blive indlejrede. Kildekalk forekommer i mindre Mængder ret almindeligt og har vi- denskabelig Betydning, da man i den bl. a. har fundet Levninger af Planter, der levede ved Slutningen af Istiden. Dens praktiske Betyd- ning er ringe; af Kildekalken fra Vintremøller SØ for Holbæk er der opført nogle af denne Egns Landsbykirker. De store Kilder ved Ros- kilde har aflejret betydelige Lag af Kildekalk, De mere jordagtige Varieteter er en værdifuld Mergel. Kilderkin er et engelsk Maal for 01 = 18 Imperial Gallons = 81,828 1. il* v---------- Kilé, K i 1 a, Chilo, er et tyrkisK^Htitøna^L der orindelig var = 36,11 1, men en meget forskellig Størrelse paa de forskel- lige Steder udenfor Konstantinopel, idet 1 Kilé i Smyrna er = 1,5 Normalkilé, medens den i Saloniki er = 4 Normalkilé. 1 Kilé deles i 8 Pi n i a r eller S h i n i. Kilims se K e 1 i m s. Kilo, den græske Betegnelse for 1000, be- nyttes i Sammensætninger med Enhederne i det metriske System til at betegne 1000 af disse, f. Eks. 1 kg = 1000 g, 1 km = 1000 m. Kin se Pi k u 1. Kinabark (Chinarinde; Cinchona bark ell. Peruvian bark; Ecorce de Quinquina) Cortex Chinæ, der i flere Aarhundreder har været en af de i Medicinen, navnlig mod Febersygdomme og som Styrk- ningsmiddel mest anvendte Droger, stammer fra forskellige Arter af den til Krapfamilien hørende Slægt, Cinchona, hvis Hjemstavn er Bjergskovene paa de sydamerikanske An- desbjerge fra 100 nordlig til 22 0 sydlig Bred- de, særlig Højsletterne, der ligger 1600—2400 ni over Havet; omkring Ækvator findes de i indtil 3400 m Højde over Havet. Klimaet i denne høje Cinchonaregion, der betegnes som »Ceja de la montana« (»Bjerglandets Øjen- bryn«) er overvejende taaget og fugtigt og Middeltemperaturen 12—13°, men ikke sjæl- dent naar Temperaturen dog ned til Fryse- punktet. De her voksende Planter leverer den værdifulde »C a s c a r i 11 o s f i n o s«, der er langt alkaloidrigere end den mindre gode »C a s c a r i 11 o s bobos«, høstet af Planter, der vokser i de lavere Regioner. Cinchona- træerne, der ikke danner Skove, men vokser spredte eller i smaa Grupper, er Træer eller Buske, hvis hele Habitus minder om Syre- nens; de bærer modsatte, stilkede, stedse- grønne Blade, der er ovale eller lancetfor- mede, hos enkelte Arter omtrent hjertefor- fflede. Blomsterne, der sidder i store klase- formede Stande, har hvide, rødlige eller vio- lette, tragtformede, i Randene svagt frynd- sede Kroner og viser nogen Lighed med Buk- kebladets Blomst. Frugten er en torummet Kapsel, indeholdende talrige Frø. Saavel Bla- dene som Blomsterne varierer i høj Grad, idet der mellem Cinchonaarterne optræder talrige Varieteter. Brugen af Barken som feberstil- lende Middel har muligvis været kendt af de Indfødte før Spaniernes Indvandring. En højt- stillet spansk Embedsmand skal i Aaret 1638 have helbredet Vicekongen af Peru og hans Gemalinde, der var stærk angrebne af Kold- feber, ved Hjælp af pulveriseret Kinabark, hvilket Medikament derefter fik Navnet »polvo de condesa« (Grevindens Pulver), kom i høj Ry og hurtig, navnlig ved Jesuiternes Bestræ- belser, vandt Indpas i Spanien og senere i Frankrig, England og det øvrige Europa, idet dets Anseelse dog ikke sjældent svækkedes paa Grund af de hyppig optrædende Forfalsk- ninger, der ikke altid lod sig afsløre ved Da- tidens ufuldkomne Kendskab til Drogens ana- tomiske og kemiske Ejendommeligheder. Ind- holdet -af -Alkaloider blev først konstateret i 'af Portu^eren Antonio Qomez og den mikroskopiske Wgning blev bekendt i 1849. Indsamlingen af Barken foretages af de Ind- fødte, saakaid^e Cascarilleros (d. e. Barksam- lere)t--' dér afskærer Barken af de fældede l.D^refter sker straks en Tøring enten M Solen ‘eller ved kunstig Varme, idet der ellers let kan fremkomme en ødelæggende Skimmel- vegetation; men ogsaa Tørringen kan, naar den ikke sker med den fornødne Forsigtighed, give Anledning til Forringelse af Alkaloidind- holdet og dermed af Drogens Værdi, der altid er afhængig af dette. Barken transporteres derefter, indpakket i Oksehuder (»Seroner«), til Havnepladserne, blandt hvilke de vigtigste er: Callao i Peru, Esmeraldas og Guayaquil i Ecuador, Arica i Chile for boliviansk Bark, Buenaventura og Baranquilla for columbisk Bark og Para for Bark fra Amazonas. De mange Aars hensynsløse og ufornuftige Træ- fældninger har naturligvis forringet Bestanden stærkt, idet et gammelt spansk Paabud, hvor- efter der for hvert Træ, der fældedes, skulde plantes et eller flere nye, langtfra er blevet overholdt. Adskillige Steder er Cinchonatræ- erne helt udryddede i Skovene, og i Bolivia,, Ecuador og flere andre Lande er man gaaet over til Dyrkning af Planterne. Denne er i stor Maalestok praktiseret i andre Verdens- dele, og efter mange Aars mislykkede Forsøg paa at forsyne Verdensmarkedet med Bark, der med Hensyn til Alkaloid- og særlig Kinin- indhold kunde maale sig med den, af vildtvok- sende sydamerikanske Planter leverede, er dette omsider lykkedes. De første Forsøg foretoges af franske Jesuiter i Algérie, hvis Klima imidlertid lagde Hindringer i Vejen. I 1854 lod Hollænderne paa Java, der ligger un- der samme Breddegrader som Peru, gøre For- søg med Udplantninger af unge Træer og Frø. hentede fra Sydamerika. Trods megen Van- skelighed og mange mislykkede Forsøg har denne Kultur efterhaanden haft en overor- dentlig Fremgang, og Produktionen er, siden den første Sending i 1870 paa 750 kg ankom til Amsterdam, stegen højere og højere og var i 1891 naaet til 3 438 000 kg men er senere ’ paa Grund af mindre Efterspørgsel, foranle- I diget tildels ved Fremkomsten af nye feber-