Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kinosol 516 Kirsebærtræ der Tilsætning af Kirsebærblade, hvorved den mister den temmelig stramme Smag, som fin- des hos den friske Vare. Kirsebærgummi. Gummi nostras, er en Slags Gummi, der udsveder af Kirsebær-, Blomme-, Abrikos- og Mandeltræer. Den be- staar af Arabin og Cerasin og er derfor kun delvis opløselig i Vand, hvilket navnlig gæl- der om den, der faas af Kirsebær- og Abrikos- træer. medens Ferskentræets Gummi er tem- melig fuldstændig opløselig og i Hovedsagen bcstaar af Arabin. Den findes i forskellige Far- ver, lige fra ganske lysegul til mørk rødbrun, og tørrer hurtigt ind i Luften, idet der derved dannes en Masse, der er noget mere sej end Gummi arabicum, og som derfor ikke er saa let at pulverisere. Den har undertiden en sød- lig, undertiden en sammensnærpende Bismag. Kirsebærgummi anvendes som Surrogat for almindelig Gummi, sjældent som Klæbemid- del, men en Del i Tøjtrykkeriet. Kirsebærlavrbærvand se Bitterman- del v a n d. Kirsebærlikør fremstilles af Kirsebærsaft, idet der til denne sættes Sukker og enten et svagt alkoholisk Udtræk af de knuste Kærner eller almindeligt Bittermandelvand, Alkohol, Vanille o. 1. En særlig Sort er den oprindelig i Danmark fremstillede »Cherry cordial«. Kirsebærsaft er Saften af modne, sure Sylte- kirsebær. Den almindelige Handelsvare frem- stilles sædvanlig paa den Maade, at de modne Bær knuses tilligemed Stenene og henstaar en Dagstid til Gæring, hvorefter Bærrene udpres- ses og der til Saften tilsættes saa megen fin renset Sprit, at Gæring forhindres (c. 12 å 15 %). Saften bruges enten i denne Tilstand og kaldes da sur Kirsebærsaft, eller den koges med en Tilsætning af Sukker og kaldes da sød Kirsebærsaft. Denne sidste Saft fremstilles ogsaa ved Kogning af den afpressede Saft med Sukker uden Tilsætning af Sprit. Naar man anvender omtrent den dobbelte Vægtmængde Sukker faas den bl. a. paa Apotekerne be- nyttede Kirsebærsirup, Syrupus Ce- ra s i. Da Publikum ved Bedømmelsen af Saf- ten ofte kun gaar efter Farvens Styrke, er det ikke sjældent, at Saften faar en Tilsætning af Tjærefarvestoffer e. 1. Kirsebærtræ er Vedet dels af Fuglekir- sebærtræet, norsk: Moreltræet, Pr u- nus avium, dels af forskellige andre Arter Kirsebærtræ. Fuglekirsebærtræet har et gul- ligt eller gulrødt Ved med stærkt fremtræ- dende Marvstraaler og Aarringe. Det er let at bearbejde og benyttes en Del, navnlig til forskellige Drejearbejder. saasom Tobakspi- ber o. 1. Weichseltræet faas af Pru- nus Mahal eb, der er et lille Træ eller en Busk med smaa, vellugtende, skærmstillede Blomster og smaa, sorte, bitre Frugter. Uet forekommer dels i Orienten, dels i Sydeuropa os? udmærker sig ved den stærke Lugt at Kumarin, som findes baade i Vedet og i Bar- ken. Vedet, der ogsaa kaldes S t. Lu c i e t r æ, er rødligt, haarclt og meget tungt, lader sig vanskeligt spalte og modtager en smuk Poli- tur. Det benyttes til finere Snedker- og Drejei- arbejde. medens Grenene leverer de bekendte Weichselrør til Piber og Spadserestokke. Dyrk- ningen af Weichseltræet er navnlig meget ud- bredt i Nedre-Østrig. Ogsaa af Hægebær' træet, norsk: H e g, P. Padus, anvendes Vedet, ofte under Navn af Lucietræ. 1)et løses i 80 Dele Vand, og som benyttes mod Feber og udvendig mod Gonorrhoe. Kino- linsalicylat. Salicylas chinolini- cus er et graahvidt Pulver, der er opløseligt i 80 Dele Vand samt i Alkohol, Æter, fede Olier og Glycerin, og som benyttes paa lig- nende Maade som Tartratet. Kinosol, Kaliumoxykinolinsulfo- n at, er et gult, krystallinsk, safranagtig lug- tende Pulver, der opløses med gul Farve i Vand, hvilken Opløsning, selv om den er me- i get fortyndet, farves grønligblaa ved Tilsæt- ning af Ferriklorid. Det efterlader ved Glød- ning c. 27 % kaliholdig Aske. Det har stærke antiseptiske Egenskaber og anvendes derfor i Medicinen ved Saarbehandlingen, hvor det i Virkning kan maale sig med de kraftigste An- tiseptica. saasom Karbolsyre, Sublimat o. fl., uden som disse at medføre giftige Bivirknin- ger; i vandig Opløsning benyttes det som Mundvand. Det fælder ikke Æggehvidestof- ferne og virker ikke ætsende paa Huden; der- imod angriber det Jærn og Staal og kan der- for ikke benyttes til Desinfikation af Instru- menter. Til Konservering af Lig indsprøjtes en 5 %-holdig Opløsning i Arterierne. Det for- handles i Reglen i komprimerede Tabletter. Kippenheimer se Badensiske Vine. Kiprede Tøjer se Vævning. Kips se Huder. Kirihinau se Garvematerialer. Kirsebær (Kirschen; Cherries; Ce- rises) er Frugterne af forskellige Arter af det til Mandelfamilien, hørende Kirsebærtræ. Af de forskellige Sorter, der dyrkes i Dan- mark og Norge, skelner man sædvanlig mel-] lem de sure og søde Kirsebær. De søde faas af forskellige dyrkede Varieteter af det baade i Danmark og Norge vildtvoksende Fuglekirsebærtræ eller Moreltræ, Prunus avium, og herhen hører f. Eks. de mørke Maj bær, der modnes i Juli, de sorte og hvide spanske Bær. der sædvanlig mod- nes i Begyndelsen af August, og Lat e Duke, der modnes sidst i August. De sure faas af forskellige Varieteter af det sure Kirse- bærtræ, Prunus Cer asus, og hertil hø- rer de forskellige Syltebær som Skygge- morel, almindelig Syltekirsebær, Ostheimer o. fl. Foruden de friske Bær udgør ogsaa de tørrede Kirsebær en meget betydelig Handelsvare, og hertil anvendes udelukkende de sure. De tørres altid med Stenene og forsendes i stor Mængde, navnlig fra Syd- og Mellemtyskland, og at disse er de westfalske de mest kødfulde og holdbare. Fra Italien udføres de saakaldte Dalma- tine r b æ r, som er stærkt søde, men kun lidet holdbare. Tørrede Kirsebær skal være kødfulde, frisk smagende, ikke angrebne af Orm og maa opbevares tørt og koldt. Se iøv- rigt de følgende Artikler. Kirsebærbrændevin er en klar, farveløs Brændevin, der lugter noget af Bittermandel- olie, og som faas ved Gæring og Destillation af Kirsebær og navnlig fremstilles i Schweitz og Tyskland under Navn af Kirschwas- s e r. Som Regel skilles en Del af Bærrene fra Stenene, medens Resten af disse knuses sammen med de øvrige Bær og deltager i Gæ- ringen, der varer 12—14 Dage. Efter endt Gæring afdestilleres den fuldstændig fuselfri, men svagt blaasyreholdige Brændevin og un- derkastes derpaa en længere Lagring, ofte un-