Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kirsebærvand 517 Kit har en bred, gullighvid Splint, lysebrunt Kær- neved, er temmelig blødt, letspalteligt og kun lidet holdbart. Det bruges til Snedker- og Drejerarbejder, til Fremstilling af Trækul og de unge Grene til Tøndebaand. Af andre Ar- ter Kirsebærtræ kan nævnes P. Pseudo- C er asus eller Yamazakura fra Japan, der har et meget smukt og stærkt gulligrødt Ved, P. puddum fra det nordlige Indien, der benyttes paa samme Maade som Weichsel- træet, P. s e r o t i n a fra Nordamerika, hvis Ved let lader sig bejdse, saa at det ganske kan komme til at ligne Ibenholt. Det er i frisk Til- stand lyserødt, men bliver hurtig mørkt i Be- røring med Luften, saaledes at det med Alde- ren næppe er til at skelne fra Mahogni. Det indføres i betydelig Mængde til England (»Wild black C h e r r y«). Kirsebærvand se Bittermandelvand. Kirsebæræter se Frugtætere. Kirsey se K e r s e j. Kirwan se Bor deauxvin e. _ Kisel bruges undertiden ensbetydende med Kvarts, Silicium eller med Kiselsyre. Kiselfluorbrinte se Brintsiliciumfluo- r i d. Kiselfluornatrium se Brintsilicium- fluorid. Kiselgalmej se K i s e 1 z i n k. Kiselgur. Kiseljord, Kisel m;é 1, z ✓ se Diatoméjord. Kiselsinter og K i s e 11 u f er Stenarter, der i kemisk, optisk og øvrige Forhold stemmer overens med Opal, og som er afsatte af hede Kilder i kompakte Lag, som Stalaktiter eller i andre Former. Snart er den tæt og fast (K i- s e 1 s i n t e r), snart løs (K i s e 11 u f) og dan- ner gennemskinnende til uigennemsigtige Mas- ser af hvid eller gullig, graalig. rødlig eller blaahvid Farve. Den forekommer almindeligt ved de varme Kilder paa Island, Yellowstone, Nyzeeland o. s. v. Kiselskifer er en meget finkrystallinsk Kvartsmasse, der er forurenet ved iblandet Ler, Kulstof og Ferrioxyd, saa den overvej- ende er af mørkegraa og sort Farve. Den er meget haard og næsten usmeltelig, tydeligt lagdelt, med splintret til ujævnt, muslet Brud. Undertiden kan den være forskelligt farvet eller besidder Pletter med kantet Omrids, saa den faar et breccieagtigt Udseende. Den fin- des udbredt i ældre Dannelser og benyttes til Bygningssten, som Slibesten o. s. v. og i re- nere Tilstand som Probersten (Ly dit, ly- di sk S t e n). Kiselsurt Kali, Kiselsurt Natron, se Vandglas. Kiselsyreanhydrid, Siliciumdioxyd, oftest, men fejlagtigt, kaldet K i s e 1 s y r e, er en Forbindelse af Grundstoffet Silicium med (Surstof), der forekommer i Naturen, dels krystalliseret som Bjergkrystal, Ametyst, Kvarts eller i uren Tilstand som Jaspis, i Kvartssand og Sandsten samt i amorf Til- stand som Flint, hvis sorte Farve hidrører fra en Indblanding af organisk Stof, endvidere som Kalcedon, Agat og i vandholdig Tilstand som Opal o. a. Den egentlige vandholdige Ki- selsyre findes dels opløst i meget ringe Mæng- de i det i Naturen forekommende Vand, i større Mængde i forskellige hede Kilder, dels 1 rorm af Moler, Infusoriejord (s. d.) o. 1. ^vren danner forskellige Silikater (kisel- sure Salte), der forekommer meget almindelig udbredt i Naturen, f. Eks. i Feldspat, Horn- blende, Augit, Granat, almindeligt Ler, Ler- skifer o. s. v., og det vil saaledes ses, at tal- rige Forbindelser af Kiselsyre spiller en stor Rolle til meget forskelligt Brug, idet Kiselsy- ren indgaar som væsentlig Bestanddel i alle Lervarer, Glas, Porcellæn, Cement, Kalkmør- tel o. a. Ved Smeltning af Kiselsyreanhydrid, f. Eks. i Form af Sand eller Flint med Soda eller Potaske eller ved Kogning, navnlig under Tryk, med Natron- eller Kalilud, dannes Na- trium- eller Kaliumsilikat. Natron- eller Kali- vandglas, se Vandglas. løvrigt henvises til de specielle Artikler. Kiseltuf se Kiselsinter. Kiseizink. Kiselgalmej, er et Mineral, der bestaar af vandholdigt Zinksilikat med 44 % Zink. Den krystalliserer rhombisk, ofte i smaa flade Krystaller, der er forbundne i Grupper af meget ulige Form. Undertiden er den hvid eller farveløs, men ogsaa hyppigt forskelligt farvet, har Glasglans til Perlemors- glans og afgiver først Vand ved Rødglødhede. Haardheden er 5; Vægtfylden 3,4. Ofte fore- kommer den sammen med Zinkspat og er til- lige med denne den vigtigste Zinkmalm. Den forekommer i Kårnthen, Derbyshire, Sibirien, Nordamerika o. s. v. Kissingertabletter er et afførende Middel, hvis virksomme Bestanddele er Kissingersalt og vegetabilske Ekstrakter. Kiste bruges ved flere Varer enten som et Talmaal eller som Vægtbetegnelse, ofte paa de forskellige Handelspladser med forskellige sædvanemæssig fastsatte Størrelser for de for- skellige Varer, f. Eks. for fransk Rødvin = 48 Flasker, for Hvidblik = 225 Plader, for Te i England — 38 kg o. s. v. Kit (Kitt; Lu te, Put ty; Lut, Mas ti c, C i m e n t) kaldes en Mængde forskellige Bin- demidler, der i frisk Tilstand er bløde, men efter kortere eller længere Tids Forløb bliver haarde, men hvis Beskaffenhed iøvrigt retter sig dels efter de Genstandes Natur, der skal kittes, dels efter de Forhold, som de kittede Genstande bliver udsatte for, idet man der- efter sætter særlige Krav til Kittets Mod- standsdygtighed mod Paavirkning af Varme, Fugtighed, Syrer, Alkalier, Stød, Tryk e. 1. Som en almindelig Regel gælder det, at Over- fladen al de Legemer, der skal kittes sammen, maa være ren og ikke porøs, da den flydende Del af Kittet ellers vil opsuges, førend den har kunnet bevirke Hærdningen. Er Genstandene porøse, maa Porerne først tilstoppes, hvilket sker ved en Behandling med Fernis, Vandglas e. 1. Kit bestaar som Regel af en Blanding af et fast og et flydende Stof, og navnlig efter sidstnævntes Art kan Hovedmængden af de forskellige Sorter Kit inddeles i Oliekit, Har- pikskit, Limkit, Qlycerinkit o. s. v. O 1 i e k i t faas ved Sammensmeltning af for- skellige faste Stoffer med Linoliefernis. Den bruger temmelig lang Tid om at hærdne, men er efter Hærdningen sædvanlig meget haard og vandtæt. Hertil hører almindelig Q1 ar- ni e s t e r k i t, der bestaar af slemmet Kridt og Linoliefernis, og M ø n j e k i t, der er en Blanding af Mønje og Fernis, og som bl. a. benyttes til Tætning af Dampledningsrør o. a. Rørforbindelser; i Stedet for Mønje kan man ogsaa anvende Sølverglød, ligesom man ogsaa kan indblande andre faste Stoffer. Saaledes bestaar Stephensons Kit til Damprør af