Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Klorsølv 523 Klæbersten gerarbejde, kuglerunde Frynser (s. d.), der især benyttes paa Gardiner og Portierer. Klup kaldes dels et Redskab, der i Skov- bruget benyttes til at maale Træets Tykkelse, og som sædvanlig bestaar af en inddelt Lineal og to vinkelret fra denne udgaaende Arme, af hvilke den ene sidder fast ved Inddelingens Nulpunkt, medens den anden kan forskydes henad Linealen, dels et Værktøj til Skæring af Skruer navnlig i Metal. Det bestaar af de s. k. Snitbakker, to løse Staalstykker, som paa deres mod hinanden vendende Side er forsynede med Skruegænger, og som kan ind- sættes i en Aabning i Midten af et med to Arme forsynet Værktøj, Vindejærnet, i hvil- ket de kan spændes nærmere mod hinanden ved Hjæp af en Skrue. Med det saaledes sam- lede Værktøj omfattes den Bolt eller det Rør, i hvilket Skruen skal skæres, hvorpaa Klap- pen drejes rundt med Hænderne, idet Bak- kerne efterhaanden skrues nærmere mod hin- anden. Til hver Klup hører flere Sæt Bak- ker med forskelligt Gevind. I de s. k. ameri- kanske Klupper er de to løse Bakker erstat- tede af en enkelt Møttrik, der har fordybede Riller paa tværs af Skruegangen for at kunne skære bedre og for at give Plads til de ved Skæringen fremkomne Spaaner. For at Møt- trikken kan komme til at tage ordentlig fat, er den første Skruegang, som møder Jærnet, næsten helt borte, hvorpaa Skruegængerne tiltager i Dybde indtil den sidste, der har den fulde Dybde. Kluppen kan ogsaa benyttes til Skæring af Møttrikker, idet der da i den i Stedet for Bakkerne indsa&tte's..ear Snittap, en Skrue, hvis Gevind aftag.øj;tø^iisk paa samme Maade som Gevindet i de amerikanske Snit- bakker, og som ligesom disse har Udskæring 1 i Længderetningen. Klynger. Rubus, er en Slægt af Rosen- familien, hvortil hører forskellige ved deres Frugter nyttige Arter, nemlig Hindbær, norsk: Bringebær, Brombær, norsk: Bjørnebær eller B 1 a a b r i n g, og Mul- t e b æ r, norsk: M o 11 e b æ r eller Myre- bær (s. d.). Klæbersten, Fedtsten, Spæksten, norsk ogsaa Ve k sten, Grydesten, Telje- s t e n o. fl., svensk: Talj sten, Grytsten (To pf stein, Lavezstein, Giltstein ell. Schneidestein; Pottstone ell. Soapstone; Pierre o Ilair e), er en Stenart, som bestaar af en skællet Blanding af Talk og Klorit, men med vekslende Sam- mensætning, saa den undertiden nærmer sig Talkskifer, medens ogsaa Klorit kan være den overvejende Bestanddel. Af Farve er den grønlig,’ graa til mørkegrøn og blaa. Den er fed at føle paa, lader sig let ridse med Neglen og tilberede med Kniv, Økse og Sav. Slaar man paa den med en Hammer, giver den ikke Klang, men tager Mærke af Hammerslaget og knuses. Den angribes af stærkere Syrer, men er ildfast. Undertiden indeholder den Karbo- nater af Magnium, Kalcium og Jærn, samt Magnetjærnsten. Den danner større eller min- dre Lag i krystallinske Skifre i Grønland o. fl. St. i Norge (Gudbrandsdalen, Trondhjemseg- nen, Valdres, Søndre Bergenshus Amt, Smaa- lenene o. fl. St.), Sverige (Jemtland, Loddby i Upland samt flere Steder i Dalsland). Italien, Nordamerika o. fl. St. Klæberstenen benytte- des allerede i Jærnalderen til Urner, Skaale ! og Kogekar. Paa Grund af sin Ildfasthed an- vis Klorat, Klorit, Hypoklorit og Perklorat. Ved Tilsætning af stærkere Syrer til Opløsningen af Saltene af de tre førstnævnte udvikles sædvanlig Blandinger af Klor og forskellige Kloroxyder, der virker stærkt oxyderende, blegende og desinfice- rende, og herpaa beror disse Saltes forskel- lige Anvendelser. Klorsølv se S ø 1 v k 1 o r i d. Klortin se Stanni- og Stannoklorid. Klorundersyrlige Salte se K1 o r k a 1 k og Klornatron. Klorvand, Aqva ell. Solutio Chlori (c h 1 o r a t a), er et lidet holdbart Præparat, der fremstilles ved Mætning af Vand med Klorluft, hvorved det kommer til at indeholde c. 0,4 Vægtprocent Klor, men udsat for Lyset forringes Indholdet hurtigt under Dannelse af Klorbrinte; opbevaret i Mørke, paa et køligt Sted og i Flasker med Glasprop kan det holde sig i nogen Tid. Frisk tilberedt lugter det stærkt af Klor ag affarver blaat Lakmuspapir uden først at rødne dette. Det benyttes i den kemiske Analyse som Iltningsmiddel, i Tek- niken som Blegningsmiddel og i Medicinen som Desinficiens. Klorvandstof se Saltsyre. Klorzink se Z i n k k 1 o r i d. Kloræter, fortyndet. Æther chloratus spirituosa s, Spiritus muriatico æthereus, der er officinelt i flere Farma- kopéer, fremstilles ved Destillation af Alko- hol, Saltsyre og Brunsten (eller Kaliumbikro- mat) og er en Blanding af Ætylalkohol og dennes Oxydationsprodukter (Acetal, Aldehyd) og Klorsubstitutionsprodukter (Ætylklorid, Kloral). Den virker urindrivende og har der- for Anvendelse i Medicinen. Det er en klar, farveløs, fuldstændig flygtig, aromatisk lug- tende Vædske med en Vægtfylde = 0,838-—- 0,842, der under Opbevaringen i Reglen an- tager en sur Reaktion. Klorætyl se Æ t y 1 k 1 o r i d. Klovefedt kaldes det af Klovene og den ne- derste Rørknogle, Piben, fremstillede Benfedt (s. d.). Ved Udpresning i Kulden faas heraf K l o v o 1 i e, der holder sig klar betydeligt un- der Frysepunktet, og som vanskelig bliver harsk, hvorfor den særlig egner sig til Smøring ai Taarnure, Torpedoer o. a. Klude (Ha,dern, Lumpen; Rags, Clouts; Chiffons, Guenilles, Lamb e au x) kaldes Affaldet og Resterne af brugte Klæd- ningsstykker eller fra Tilskæring af saadanne. De anvendes dels i Papirfabrikationen, se Papir, dels, navnlig de uldne Klude, til Frem- stilling af Kradsuld eller Shoddy. I de senere Aar er det blevet almindeligt, at mange Væverier modtager uldne Klude eller brugte, uldne Klædningsstykker og med Tillæg af hel Uld oparbejder disse til billige Tøjer. Den store Vanskelighed ved at kunne fremskaffe tilstrækkeligt Kludemateriale til Papirfabrika- tionen, som tidligere bragte Papirpriserne ret højt i Vejret, er efterhaanden bleven over- vundet ved Papirfabrikkernes Benyttelse af forskellige Kludesurrogater, se Papir. Kiumplak se G u m m i 1 a k. Klunker, 1) Benævnelse for en Slags meget simple Blaargarnslærreder, som navnlig an- yendes til Gulvklude og simpelt Paklærred, idet dog de bedste Kvaliteter undertiden ble- ges og benyttes til grove Viskestykker. 2) Benævnelse for en Slags Possementma-