Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Klæde 524 Klæde vendes den i Ovne o. a. Vigtigere er dog An- vendelsen til Bygnings- og Ornamenterings- arbejder, hvortil den ogsaa fra gammel Tid er benyttet, eksempelvis i Trondhjems Domkirke o. m. a. norske Kirkebygninger. En afsmit- tende Art gaar i Handelen under Navn af venetiansk, spansk og B r i a n q on e r- Kridt, og benyttes til at tegne paa Tøj. Klæde (Tuch; Cloth; Drap) kaldes en Mængde uldne Stoffer, der er tæt vævede af kartet Uldgarn og stærkt valkede. Som Regel bruges Kæde og Islæt med modsat Snoning, hvorved opnaas en stærkere Filtning ved Valkningen og altsaa en tættere Vare. Til Vævningen, der enten er glat Lærredsvæv- ning eller kipret, benyttes en Væv af simpel Konstruktion, kraftigt bygget og meget bred, 2—3,5 m, da Klædet ved Valkningen trækker sig stærkt sammen, 30—50 % i Bredden og 25—40 % i Længden. Til lettere Stoffer an- vendes sædvanlig Kipervævning, der gør Tøjet noget smidigere, uden at man kan se nogen Forskel paa den færdige Vare, da Traadbin- dingerne bliver helt usynlige ved de forskel- lige Efterbehandlinger. Ved Vævningen bli- ver de højresnoede Kædetraade sædvanlig meget stærkt limede, 4—12 kg Lim pr. 100 kg Garn, og paa begge Sider af det færdige Stykke anbringes brede Striber af groft Garn, der ikke medregnes ved Bestemmelsen af Klædets Bredde, og som benyttes til at holde Stykkerne udspændte under de følgende Be- handlinger. Naar Klædet kommer fra Væven, ligner det nærmest groft Lærred og bliver nu underkastet en lang Række Efterbehandlinger, som omdanner det til Handelsvaren. Den før- ste af disse er en Nopning, der bestaar i Bort- fjærnelse af Knuder og Urenligheder ved Hjælp af en Fjedertang; til Forskel fra den senere Nopning kaldes denne for fed Nopning. Efter denne, og efter at mulige Huller er stop- pede eller sammensyede, følger en Vaskning, helst først med lunkent Vand for at fjærne Limen og derpaa med Sæbe. Soda eller Pot- aske for at fjærne Fedt og Smuds, hvorefter følger en Afskylning i koldt Vand. Efter dette kommer en fornyet Nopning, s. k. mager Nop- ning, og derpaa Valkningen, hvorved bevir- kes en Sammenfiltning i Tøjet, idet de enkelte Uldtrævler forskyder sig ind i hverandre, saa at baade Kæden og Islætten bedækkes af ure- gelmæssigt fremstaaende Haar. som skjuler de enkelte Traade og senere danner Luven. Valk- ningen sker paa den Maade, at Klædet under Tilsætning af forskellige Valkemidler, navnlig Sæbe, Alkalier, raadden Urin eller Valkejord, en fed, sandfri Lerart, behandles i Maskiner, i hvilke det enten stampes med svære Træ- klodser eller, hvad der nu er det sædvanlige, efter at være syet sammen til en Dug uden Ende, passerer mellem et eller to Par Valser, idet det transporteres hurtigt hen mellem disse af et Par Fødevalser, medens dets Afgang fra Valserne forsinkes ved. at det fra disse ledes gennem en Rende, hvis Sider og Laag klem- mes sammen ved Hjælp af Fjedre. Valkemid- lerne tjener dels til at opløse de sidste Rester Fedt, dels til at forøge Uldtrævlernes Filtning. Efter Valkningen følger en Skylning, der skal fjærne Valkemidlet, hvorefter kommer en Tør- ring af det i store Rammer udspændte Tøj. Derefter følger en Runing og Overskæring, se Appretur, oftest en Børstning paa særlige Bør- stemaskiner og tilsidst en Presning og Deka- tering eller Krympning, se Appretur. Under- tiden følger tilsidst en Ratinering eller Frise- ring, se Friserede Tøjer. Farvning af Klæde sker paa flere forskellige Maader, nemlig enten ved, at man farver Garnet, eller ved, at man farver det vævede Klæde, førend det valkes eller efter Valknin- gen. Farvningen af Garnet anvendtes tidli- gere mest ved Fabrikationen af finere Klæde, som da kaldtes garnfarvet eller u 1 d- farvet, medens det paa de andre Maader farvede Klæde kaldtes stykfarvet. Begge Fremgangsmaader anvendes imidlertid nu i Flæng, og de er derfor ikke længere noget Særkende med Hensyn til Varens forskellige Kvalitet, naar undtages, at selve Farvningen ved Qarnfarvning bliver mere varig end ved Stykfarvning; Farven trænger nemlig herved bedre ind i Traadenes Indre, og Farvens Va- skeægthed bliver konstateret ved, at den kan udholde de senere Behandlinger. Farvningen i Styk før Valkningen vanskeliggør under- tiden, f. Eks. for Sortfarvnings Vedkommende, denne, og mange zarte Farver kan ikke taale Behandlingen med Valkemidler. Dog faar ofte stykfarvet Klæde en foreløbig Uldfarvning, og sort Klæde væves f. Eks. ofte af blaafarvet Uld. Garnfarvet Klæde kan kendes fra styk- farvet paa, at der langs Kanterne løber en smal Liste, som er ufarvet eller anderledes farvet end selve Klædet. Denne Liste bliver ogsaa ved stykfarvet Klæde efter Farvningen behandlet med Salpetersyre, hvorved den mister sin Farve, eller de til Vævningen be- nyttede Traade behandles med en saadan Bejdse, at de ved Stykfarvningen ikke mod- tager nogen Farve, alt naturligvis i den Hen- sigt at give en saadan Vare Udseende af at være garnfarvet. Stykkerne er af forskellig Bredde og Læng- de, c. 1,16—-1,5 m brede og 20—40 m lange; de fineste er sædvanlig de bredeste. Ved sim- pelt Klæde indeholder Kæden 12—1500, ved meget brede Stykker indtil 2000 Traade, ved middelfint 2400—2800 og ved helt fint 3000— 4000 Traade. Ved Klæde uden videre Tilføjelse skal ude- lukkende forstaas heluldne Stoffer, medens saadanne, der er fremstillede af Bomuldskæde og Uldislæt, kaldes H a 1 v k 1 æ d e, og en ikke udtrykkelig deklareret Indblanding af Bomuld maa anses for en Forfalskning. Ved de mange ovenfor beskrevne Behandlinger, som Klæde maa gennemgaa, førend det er færdigt til at komme i Handelen, faar det ofte forskellige Fejl, af hvilke de vigtigste er følgende. Traadbart kalder man Klæde, som er overskaaret for kort, saa at Traaden bliver synlig. Det maa dog heller ikke være over- skaaret saaledes, at Luven er for lang, da det i saa Fald ved Brugen antager et ujævnt og groft Udseende. De smaa Huller, der kan fremkomme ved Vævningen eller Nopningen, og som bagefter stoppes, kan ofte ses, naar man holder Klædet op mod Lyset, hvorved det ligeledes vil vise sig, om det indeholder smaa Knuder som en Følge af en ufuldstændig Nopning. Trapper kalder man saadanne Striber i Klæde, som er fremkomne under Overskæringen ved en for hurtig Fremryk-’ ning af Saksen og deraf følgende ujævnt Snit, medens Remme er saadanne Steder, hvor Ulden i Stedet for at være afskaaren stritter stribevis i Vejret. Plader kaldes saadanne