Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Kløtzel 525 Kløverfrø Steder, som slet ikke er bievne berørte af Saksen. Rottehaler enkelte tilbageblevne Uldfnugge og S n æ r t e for dybe Snit eller Furer i Overfladen af Klædet. Imidlertid er det ofte meget vanskeligt at opdage saadanne re.il, førend de træder tydeligere frem under Brugen, idet de fleste kan dækkes ved en stærkt udført Presning og Dekatering. Den nøjere Undersøgelse af Klæde gaar iøvrigt ud paa at konstatere Farvens Lys- og Vaske- ægthed, den mulige Indblanding af Bomuld, ier paavises ved Mikroskopets Hjælp, og hvis Mængde kan bestemmes ad kemisk Vej, Ind- blanding af Shoddy samt endelig Styrken, se Materialprøvning. Kløtzel, Stivkløtzel, kaldes nogle uble- gede Lærreder, som navnlig væves i Tysk- land af godt Hampegarn og derefter apprete- res og rulles, hvorved de faar en jævn og ensartet Overflade. De anvendes især til Sadelmagerbrug eller som Forstof af Skræd- dere. Stykkerne er i Reglen c. 60 m lange og 63—71 cm brede. Kløverfrø (Kleesamen ell. Klees a at; Clover seed; Graines de Trefle) er Frøet af de forskellige dyrkede Arter Klø- ver, T r i f o 1 i u m. Den vigtigste af disse er Rødkløver, T. pratense, hvis dyrkede Arter kan sammenfattes under to Hovedfor- mer, nemlig amerikansk og europæisk, der at- ter begge dyrkes i en tidlig og sildig Varietet, mellem hvilke der dog findes en Del Over- gangsformer. Den amerikanske Rødkløver, T. p. vil lo sum (se Fig. 229), er let kendelig ved, at Stængler og Bladstilke er rigeligt for- synede med lyse, udstaaende Haar, hvilket bevirker, at Planterne holdes vaade af Dug- gen en stor Del af Døgnet, hvorved- de bliver meget udsatte for Angreb af Snyltesvampe. Ofte forekommer ogsaa de to Varieteter, t i d- 1 i g og sildig-, blandede i Handelen. Paa Grund af disse Egenskaber og paa Grund af, at Frøene ofte giver langt mindre Afgrøde end. Frø af europæisk Kløver, er Indblandin- gen af amerikansk Frø meget ilde set, og det maa herved mærkes, at man ved amerikansk Kløverfrø ikke alene forstaar Frø, der er av- let i Nordamerika eller Kanada, men ogsaa Frø af amerikansk Kløver, der er avlet her i Europa, idet de ovenfor nævnte uheldige Egenskaber nedarves gennem mange Genera- tioner. Europæisk Rødkløver. T. p. sufa- nu dum (se Fig. 230), adskilles fra den fore- gaaende ved, at den paa Bladstilke og Stæng- ler kun har en yderst svag Beklædning af tæt tiltrykte, næppe synlige Haar. Af de her- til hørende to Varieteter er den tidlige Rødkløver, T. p. s. p r æ c o x, almindeligt dyrket i Mellem- og Sydeuropa, medens den sildige Rødkløver, T. p. s. s e r o t i n u m, navnlig dyrkes i Nordeuropa. Den først- nævnte har Blomsterhovederne halvskærm- formet samlede paa Grenene, sædvanlig 2—4, der naar op i Højde med eller rager lidt op over Hovestænglen, medens Blomsterhove- Særne hos den sildige er stillede klaseformet. *-)en tidlige stiller større Fordringer til Jord- bunden, giver bedre Eftegræsning og tidligere 'Jræsning om Foraaret end den sildige, men er mindre varig end denne. Af de forskellige forter af tidlig Rødkløver, er de i England, Holland, Belgien, Rhinegnene, Frankrig og Italien dyrkede Sorter mere hurtigt voksende, men tillige mindre varige end Sorterne fra Steiermark, Sachsen, Nordungarn og Østersø- provinserne. De sidstnævnte Sorter giver mindre rigelig Græsning i Udlægsaaret, men holder sig bedre det følgende Aar og giver derfor noget større Afgrøde i begge Aar til- sammen. Det for nordeuropæiske Forhold bedst egnede Frø faas fra Mellemeuropa, navnlig fra Schlesien, Bøhmen, Måhren og Rusland. En Indblanding af italiensk Rød- kløver er meget skadelig, da Planten ikke kan taale Vinteren i Nordeuropa. Den sildige Va- rietet egner sig navnlig for kold Jord og -i kolde, fugtige Somre. En særlig sildig og va- rig Kvalitet er Totenkløver fra Norge. Fig. 229. Amerikansk Rødkløver. Alsikekløver ell. Svenskkløver, T. hyb ridum, der stammer fra Sverige, kendes let paa sine tydeligt savtakkede Blade og sine hvidlige, forneden rødlige, stærkt duf- tende Blomsterstande. Med Hensyn til Ud- vikling og Varighed staar Alsiken nærmest ved sildig europæisk Rødkløver. Hvidkløver, T. repens, har en kry- bende, rodslaaende Stængel, saaledes at kun Blad- og Blomsterstilkene skyder til Vejrs. Ved denne Voksemaade bliver Planten i Stand til at holde Livet, længe efter at Hovedroden er bortdød, og dens Varighed er derfor ube- grænset. De smaa Blade er savtakkede, Kro- nerne hvide, undertiden svagt rødlige. Den dyrkes i et meget stort Antal Varieteter,