Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kløverfrø 526 Kløverfrø blandt hvilke kan nævnes den storbladede og bladrige Lod i, pommersk og gammel dansk Hvidkløver. Den giver kun forholds- vis smaa Afgrøder og benyttes derfor hoved- sagelig til vedvarende Græsmarker. Blodkløver ell. Inkarnatkløver, T, incarnatum, med høje, blødhaarede Stængler og blodrøde, undertiden helt hvide Blomster, samlede i indtil 5 cm lange Aks, dyrkes navnlig i Sydeuropa og spiller i Nord- europa kun en Rolle til Dyrkning paa Sand- jord. Frøene af Rødkløver (Fig. 231) er nyre- formede eller skævt ægformede og lysegule til violette, og skal have en Vægt af mindst 1,6 g pr. 1000 Frø, medens Frøene af Hvid- Fig. 230. Europæisk Rødkløver. kløver (Fig. 232) er hjærteformede, har en stærk gul til orangerød Farve og skal veje mindst 0,6 g pr. 1000 Frø. Frøene af Alsike (Fig. 233) er skævt ægformede, lysegrønne til sortgrønne eller brunlige, mørkt marmore- rede, Frøene af Blodkløver ovale, mat pur- purfarvede og store (3,4 g pr. 1000). I Frøhandelen henregnes sædvanlig — skønt urigtigt — Frøene af de forskellige Ar- ter Sneglebælg (s. d.) og andre ærte- blomstrede til Kløverfrø. Blandt disse kan følgende nævnes. Frøet af Humleagtig Sneglebælg (urigtig kaldet G u 1 k 1 ø - ver), Medicago 1 u p u 1 i n a, har en mat, gullig Farve og en flad, bønneagtig Form med en lille fremstaaende Rodspids. Det er langt billigere end Rødkløverfrø, hvorfor det un- dertiden forsøges indblandet i dette, hvilket imidlertid ved nogen Øvelse let opdages. Kæmp e-B o k h a r a- ell. B o c h a r a-K 1 ø- ver er heller ingen Kløver, men almindelig Hvid Stenkløver. Melilotus albus, en ret værdiløs Foderplante. Af de til Snegle- bælg hørende Foderplanter kan særlig næv- nes Foder-Lucerne, Medicago sa- tiva, Sand-Lucerne, M. media, og Segl-Sneglebælg, M. f a 1 c a t a, se iøv- rigt Lucerne. I Prislisterne opføres ogsaa ofte under Navn af Kløverfrø E s p a r s e 11 e (s. d.) og Gul Rundbælg (s. d.). Fig. 231. Frø af Rødkløver, a i naturlig Størrelse, b c forstørret, d spirende Frø. Gammelt Kløverfrø bliver undertiden far- vet, Blod- og Hvidkløver ogsaa svovlet for at skjule den med Alderen optrædende mørke Farve; herved ødelægges imidlertid Spire- ævnen fuldstændigt. Naar Frøet er godt ind- høstet og har været tørt og luftigt lagret, be- varer det sin Spireævne godt i 2—3 Aar, og ofte er det toaarige Frø at foretrække for det etaarige. En Forfalskning, der navnlig tid- ligere oftere er paatruffet, bestaar i en Ind- blanding af Smaasten, fremstillede ved Knus- ning. Rulning og Sigtning, undertiden ogsaa kunstig Farvning af passende Stenarter. De kan saa skuffende ligne Kløverfrø, at en Til- sætning af 10—15 % næsten ikke er til at op- dage for det blotte Øje, hvorimod den selv- følgelig let lader sig paavise, naar Frøet un- dersøges paa en Frøkontrolstation. En meget farlig Indblanding er Frøet af K1 ø v e r s i 1- ke, se Frø, Fig. 106, Cuscuta Epithy- m u m var. T r i f o li i. idet denne Plante ved at snylte paa Kløveren kan anrétte stor Skade paa denne. I de senere Aar har man imidlertid faaet saa gode Rensemaskiner, at denne smaakornede Silkeart kan renses fra Kløverfrøet. Med Rødkløverfrø fra Chile (i Reglen meget storkornet: 2—2,5 g pr. 1000 Frø) har man imidlertid faaet indslæbt S t o r- Fig. 232. Fig. 233. Fig. 232. Frø af Hvidkløver, a i naturlig Størrelse, , be forstørret. — Fig. 233. Frø af Alsikekløver, a i naturlig Størrelse, b c forstørret, a Roden. kornet Silke (C. racemosa, C. ar- ve n s i s o. fl. Arter) til Europa, og disse nar saa store Frø, at de ikke kan renses fuld- stændig fra Rødkløveren, saaledes at de er farligere end Kløversilken. Det er ved Dyrkningen af Kløver ai sær.ig Vigtighed, at Frøet faas fra Steder med om-